Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Badeland til 360 millioner kroner i København forsinkes og fordyres

Komplekse byggepladsforhold og byggetekniske udfordringer forsinker og fordyrer vandkulturhus på Papirøen i København.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Oprindelig var det planen, at det 360 millioner kroner dyre vandkulturhus på Papirøen i København skulle stå klar i begyndelsen af 2022 som et arkitektonisk fyrtårn med udendørs havnebad og en indendørs svømmehal, tegnet af blandt andre den japanske arkitekt Kengo Kuma.

Nu bliver projekt forsinket og dyrere end først antaget, viser en samlet redegørelse fra bygherren, Ejendomsfonden Vandkulturhuset Papirøen.

Det skriver TV 2 Lorry.

»På grund af de ikoniske, pyramidestubformede bygninger og den særlige byggestil har byggeriet vist sig at være sværere at opføre end først antaget,« siger Erik Jæger, formand for ejendomsfonden, i en pressemeddelelse.

»Der er desuden sket forsinkelser i leverancerne fra projektets totalrådgiver, ligesom der er komplekse byggepladsforhold og fundet fortidsminder, som gør, at der skal gives plads til arkæologiske udgravninger,« forklarer Erik Jæger.

Der er i udgangspunktet afsat 360 millioner kroner til at opføre Vandkulturhuset. Nordea-fonden har støttet projektet med 300 millioner kroner, og Københavns Kommune har bidraget med et rente- og afdragsfrit lån på 60 millioner kroner.

Ejendomsfonden oplyser, at fordyrelsen og den samlede økonomi på projektet ikke kendes før i første halvdel af 2020, hvor der skal indgås kontrakt med den totalentreprenør, der skal føre byggeriet ud i livet.

En fordyrelse drøftes med Københavns Kommune, herunder om muligheden for forhøjelse af ejendomsfondens lån på de 60 millioner kroner.

Redegørelsen fremlægges for Kultur- og Fritidsudvalget i København 4. september.

I oktober 2019 begynder prækvalifikationsrunden for valg af entreprenør. Den endelige totalentreprenør vælges i første halvdel af 2020 efter forhandlingsrunder.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden