0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kenneth Jensen/Frederikssund Kommune
PR-foto: Kenneth Jensen/Frederikssund Kommune

Borgmester John Schmidt Andersen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Byråd vil sende andre arealer i udbud for at redde Vinge

Frederikssund vil i første omgang gå uden om arealerne ved S-togsstationen og i stedet udbyde arealer længere væk, og som investorer har større forventninger til.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En løsning for Vinge kan være at sende nye arealer – længere væk fra stationen – i udbud, håber byrådspolitikerne i Frederikssund Kommune.

Det skriver TV 2 Lorry.

Onsdag aften var politikerne samlet til ekstraordinært byrådsmøde for at drøfte, hvad kommunen gør, efter at nul investorbud mandag indløb på udbudet af 22.000 byggeretsmeter nær den kommende station i Vinge.

Et stort flertal bakker op om at gøre nye forsøg på at få byprojektet ført ud i livet, siger borgmester John Schmidt Andersen (V).

»Nu er vi enige om at mødes igen næste onsdag til et ekstraordinært byrådsmøde, hvor vi har bedt forvaltningen om at skitsere nogle andre muligheder end dem, der har været forelagt for os nu,« siger John Schmidt Andersen til TV 2 Lorry onsdag aften efter mødet.

I maj udbød Frederikssund Kommune køb af minimum 22.000 byggeretsmeter til boligformål i Vinge med forpligtelse til, sammen med kommunen, at udarbejde en arealudviklingsplan for et område omkring stationen, og som gerne skulle blive til byens centrum.

»Vi har besluttet, at vi nu går uden om Vinge Centrum og ser på de grunde, der ligger i kanten af Vinge for at se, om det er mere gangbart. Det var jo også de tilbagemeldinger, vores forvaltning har fået fra investorer, at det (områderne væk fra centrum, red.) var mere til at gå til,« siger John Schmidt Andersen.

Nu skal kommunen lave beregninger på de andre byggegrunde, inden et nyt udbud kan sendes ud. Ifølge borgmester John Schmidt Andersen er det håbet, at et nyt udbud kan lanceres allerede i næste uge.

AP Pension: Ikke harmoni i udbud

AP Pension, som tidligere har kørt parløb med Frederikssund Kommune om Vinge, har ikke kunnet se en god investering i det seneste udbud, siger ejendomsdirektør Peter Olsson til EjendomsWatch.

»Det var simpelthen et spørgsmål om de overordnede krav til arealudviklingen med eksempelvis bygningshøjder, tæthed og parkering, vi ikke kunne få til at harmonere det med det projekt, der var realistisk fra vores stol,« siger ejendomsdirektør Peter Olsson til EjendomsWatch.

Planerne er ændret

Det oprindelige Vinge-projekt skitserede en vision om en ny by med 20.000 borgere. Efter Henning Larsens helhedsplan i 2013 blev Vinge Centrum i 2015 konkretiseret i en masterplan.

Ambitionen var, at de første dele af byen skulle have været på plads allerede i 2018, men i november 2017 kollapsede projektet og efterlod et gabende hul i kommunens budget på over 100 millioner koner.

Det hul blev siden lappet af kommunekassen, så byudviklingen af det kuldsejlede projekt kunne genoptages i slutningen af sidste år.

Herefter begyndte Frederikssund Kommune igen at sætte byggefelter til salg. Efter flere års tovtrækning med Banedanmark gik anlægsarbejdet af en S-togsstation i gang i august måned.

Planen var fortsat at udvikle bymidten, som Politiken Byrum skitserede i et interview med Vinges nye projektchef, Susanne Unn Weihe.

»Jeg springer masterplanen over, hvor man tegnede et meget flot stationsprojekt med en stor skål. Vi er gået tilbage til helhedsplanen fra 2013 og sagt: Vi visker tavlen ren. Nu skal vi have tegnet en ny by omkring stationen,« sagde Susanne Unn Weihe.

Indtil videre bor der omkring 100 mennesker i Vinge.

Redigeret 5. september klokken 10.50: Citat fra ejendomsdirektør Peter Olsson, AP Pension, tilføjet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden

    Annonce