Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Tommy René Sørensen
Foto: Tommy René Sørensen

Hvidovre Station er en af de mange stationer, som brugere har meldt ind til Forbrugerrådet Tænks Hall of Shame over danske stationer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbrugerrådet kritiserer smadrede stationer: »Nogle vælger en bestemt station fra, mens andre siger, at de ikke vil rejse alene efter mørkets frembrud«

Gør op med ansvarsforvirringen på stationerne og gå sammen med lokale om at fylde de tomme stationsbygninger med liv, lyder det fra Forbrugerrådet Tænk, der med en ny kampagne vil tage livtag med den stigende utryghed på landets stationer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Smadrede ruder, gamle toiletbygninger, hvor dørene er fjernet, lukkede, tilgroede perroner, urinlugtende elevatorer, faldefærdige, overmalede stationsbygninger og lange gange fyldt med cigaretskod. Brugernes billeder og indberetninger af danske stationer har været talrige, siden Forbrugerrådet Tænks Passagerpulsen i begyndelsen af september startede det, organisationen kalder danske stationers Hall of Shame.

»Vi kan se, at stationerne over de seneste år i højere grad er i afvikling i stedet for udvikling. Toiletter og kiosker lukker, og vedligeholdelsen halter mange steder,« siger Rasmus Markussen, politisk medarbejder i Passagerpulsen i Forbrugerrådet Tænk.

»Danske stationer er i forfald,« skrev Forbrugerrådet på Facebook, da organisationen startede kampagnen, som blandt andet skal sætte fokus på, at hver fjerde passager har følt sig utryg på en station de seneste seks måneder, mens lidt under hver anden har følt sig utryg efter mørkets frembrud.

»Stationerne er ansigtet på den kollektive transport, og mange stationer er også indgangen til byen. Derfor er det ikke særligt godt, hvis man føler sig utryg på dem – især ikke i en tid, hvor vi gerne skulle have flere til at bruge kollektiv transport,« siger Markussen.

Nogle fravælger tætteste station

Der findes omkring 284 stationer i Danmark, viste en rapport, som Trafikstyrelsen lavede i 2014. På den mest befærdede, Nørreport Station i København, ankommer og kører omkring 250.000 personer hver dag til og fra stationen.

»Vi har også lavet et kvalitativt studie af folks oplevelser, hvor vi kan se, at nogle vælger en bestemt station fra, mens andre siger, at de ikke vil rejse alene efter mørkets frembrud, fordi de synes, at det er utrygt,« siger Rasmus Markussen.

Mange stationer bliver brugt af tusindvis af mennesker hver eneste dag. Som passager må man vel også bære over med en vis mængde slid?

»Naturligvis fører mange mennesker til slid, og som passagerer har vi selvfølgelig også selv at ansvar for at passe på vores stationer og lade være med at smide skrald, flasker og lignende. Men hvis flere skal have lyst til at bruge den kollektive transport, må vi også kunne forvente, at vedligeholdelsen tilpasses antallet af passagerer, så stationerne ikke får lov at forfalde, som vi ser nogle steder,« svarer Markussen.

Har I belæg for, at affald, slid og forfald medvirker til en følelse af utryghed?

»Ja, blandt andet fremgår det i vores undersøgelse, at 25 procent af dem, der har følt sig utrygge i løbet af de sidste seks måneder, svarer, at dårlig rengøring og vedligehold var årsagen til, at de følte sig utrygge.«

Fyld stationsbygningerne med liv

At de danske stationer i højere og højere grad fremstår forfaldne, skyldes manglende rengøring og vedligehold, siger Markussen med henvisning til Forbrugerrådets egne undersøgelser. De viser også, at stationsbygningerne på mange stationer er tomme – toiletterne er lukket, og kiosker har drejet nøglen om.

På DSB’s stationer er omkring 40 procent af toiletterne ifølge Forbrugerrådet lukket de seneste 10 år.

»Man bør bruge de her gamle, ofte rigtig smukke bygninger, til at få noget liv ind på stationerne. Det kan være i form af cafeer, foreningslokaler, butikker og så videre, som både giver et bedre indtryk af stationen, men sådan set også bidrager med tryghed til stationen, fordi der så vil være en større tilstedeværelse af mennesker på stationen,« siger Markussen.

Toiletterne lukker, fordi de er dyre at drive, og kioskerne lukker, fordi salget ikke matcher huslejen. Må man ikke også anerkende, at det er for dyrt at sætte en udvikling i gang?

»Det er klart, at der er selvfølgelig nogle økonomiske rammer, som man arbejder indenfor. Jeg har ikke indblik i, hvad det koster at drive et toilet, men vi kan bare se, at det er noget, som rigtig mange passagerer efterspørger, og de bliver rigtig kede af det og frustrerede, når de lukker, hvilket smitter af på hele den kollektive transport. Så at holde liv i stationerne er også en investering i hele den kollektive transport,« svarer Rasmus Markussen.

Folkekøkken i Ribes stationsbygning

Han foreslår derfor, at de ansvarlige for stationsbygningerne rundt om i landet går sammen med lokale foreninger om for eksempel at danne en campuscafé som på Vordingborg Sation, et kombineret café- og kulturhus som i Sorø eller en socialøkonomisk café som i Hobro.

Netop det er DSB Ejendomme da også allerede i gang med under projektet ’Nyt liv på stationerne’, der har medført, at en lokal socialøkonomisk virksomhed er flyttet ind på Kalundborg Station, og at politiet er flyttet ind på Haslev Station.

I Ribe samarbejder DSB Ejendomme, Esbjerg Kommune og Realdania med Foreningen Ribe Madstation om at omdanne den tomme, 130 år gamle, fredede stationsbygning til folkekøkken, butik med lokale fødevarer, madskole og formidlingsaktiviteter.

»Jeg tror ikke, at der er én løsning, men det handler om at kigge bredere end en kiosk,« siger Markussen.

Gør op med ansvarsforvirringen

Skal det lykkes at sikre stationerne mod tomhed og forfald, kræver det samtidig, at man gør op med den »ansvarsforvirring«, som opstår på stationerne, fordi DSB har ansvar for én del, kommunen for en anden og Bandedanmark for en tredje, påpeger han.

»Der er mange forskellige parter, der har ansvar for henholdsvis perron, ventesal, forplads og så videre, så noget af det, vi tror, der kan hjælpe, er at rydde op i ansvarsfordelingen og sørge for, at en enkelt aktør er ansvarlig for at udvikle stationerne og have en strategi for udviklingen,« siger Rasmus Markussen.

DSB Ejendomme: Utrygheden er faldende

Hos DSB Ejendomme, der står for rengøring og vedligehold af alle danske stationer, anerkender Jørgen Dyrendal Rasmussen, chef for stationsservice, at nogle stationer kan føles utrygge at færdes på, særligt om natten. Men, siger han:

»Når det er sagt, så viser vores løbende undersøgelser blandt vores kunder faktisk, at tilfredsheden, også med trygheden, er steget på stationerne inden for de seneste år.«.

Det tyder dog på, at det ikke er nok?

»Ja, det kan altid blive bedre – det skal vi ikke bortforklare – og det arbejder vi også intenst med. Det er klart, at stationerne er jo ikke bedre eller tryggere end de mennesker og det publikum, der færdes på dem, oplever det,« svarer Jørgen Dyrendal Rasmussen.

At stationerne ligefrem er »i forfald«, som Forbrugerrådet Tænk, skriver, anerkender han dog ikke.

»Vi foretager løbende en lang række forbedringer og renoveringer af stationer, og vi udskifter løbende masser af glas og maler både det ene og det andet sted, men det er klart, at med 300 stationer over hele landet vil man jo kunne finde nogle indimellem, hvor der stadig er noget, der trænger til at blive forbedret,« siger Rasmussen.

Læs hele interviewet med DSB Ejendomme her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Forsiden