Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vinge skal i udbud igen med parcelhuse og mindre del af etagebyggeriet

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På byrådsmødet onsdag 25. september besluttede Frederikssund Byråd at igangsætte arbejdet med flere nye udbud i Vinge.

I de næste udbud kommer nye grunde i spil, hvor der kan bygges mere end 200 boliger som villaer og tæt-lav-bebyggelse. Kun 25 procent af Vinge Centrum – 20.000 byggeretsmeter i minimum 6 etager – udbydes.

Det skriver Frederikssund Kommune i en pressemeddelelse.

Borgmester John Schmidt Andersen (V) udtaler, at fremdrift er vigtigt, efter der ingen bud kom i slutningen af august. Siden har byrådet diskuteret den fremtidige strategi.

Han siger, at byrådet har »lyttet til markedet og gjort det muligt for endnu flere aktører at kunne byde ind«.

»Det er vigtigt for kommunens udvikling og for etablering af stationen, som udover betydning for byudviklingen, også har stor betydning for pendlere fra Hornsherred,« udtaler borgmesteren.

Inge Messerschmidt, gruppeformand for Dansk Folkeparti, udtaler, at partiet håber på opførelse af seniorbofællesskaber, men vil udskyde etablering af almene boliger, til der er en venteliste på borgere, der vil flytte til Vinge.

Byrådet vedtog følgende:

  1. Byrådet fastholder visionen for Vinge og ønsker dermed fortsat at skabe et mangfoldigt centrum med både almen og privat byggeri i en passende sammensætning, herunder mulighed for eksempelvis ungdoms-, senior- og familieboliger.
  2. Administrationen arbejder videre med etablering af almene boliger i område C med henblik på, at der kan indgås aftale om 20.000 byggeretsmeter i minimum 6 etager, svarende til cirka 25 procent af Vinge Centrum. Aftalen forelægges politisk.
  3. Der igangsættes et udbud af område A og B med henblik på at udbyde 100-150 boliger som tæt-lav bebyggelse. Område B opdeles i to-tre mindre parceller og en grøn korridor tænkes ind. Konsekvensvurderinger og udbudsmateriale forelægges politisk.
  4. Administrationen arbejder videre med at skabe mulighed for cirka 25 to-plans parcelhuse og yderligere cirka 50 parcelhuse i umiddelbar nærhed af Snostrup og Store Rørbæk efter Byrådets nærmere godkendelse.
  5. Der åbnes op for, at der arbejdes videre med muligheden for at lave yderligere mindre udbud af etageboliger i Vinge Centrum med den ambition af skabe økonomisk balance for perioden 2020-2029.
  6. Der igangsættes en revision af planlægningen for område C sideløbende med indstillingspunkt 2, herunder skal der fortsat sikres adgang for lette trafikanter på tværs af banen. Administrationen anmodes om en vurdering af ressourcebehov til dette arbejde.
  7. Der igangsættes planlægning af det grønne hjerte for de områder, der er i umiddelbar nærhed af de igangsatte udbud og der sikres sammenhæng med den igangsatte planlægning af Vinge Centrum. Administrationen anmodes også om en vurdering af ressourcebehov til dette arbejde.
  8. Der arbejdes på etablering af et multifunktionelt børnehus i Vinge.
  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden