Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Arkivfoto af busser, der holder på den nuværende fjernbus-løsning.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikere ønsker at komme trafikkaos til livs og bygge busterminal i København

Samtlige partier i København ønsker at prioritere midler til at få bygget en busterminal.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I årevis har buspassagerer til og fra København kæmpet med cyklisterne om pladsen, når de skal krydse cykelstien på Ingerslevsgade for at komme enten på eller af bussen.

Nu bakker samtlige partier i Borgerrepræsentationen op om, at der skal afsættes penge i budgetforhandlingerne, som startede torsdag, til at få bygget en fjernbusterminal.

Det skriver TV 2 Lorry.

De københavnske politikere har netop modtaget en tilbundsgående VVM-undersøgelse af projektet, der skitserer tre forskellige modeller, hvor fjernbusserne flyttes fra Ingerslevsgade til en decideret terminal under Dybbølsbro.

Etableringen af en ny busterminal vil koste 75 millioner kroner. Heraf forudsætter undersøgelsen, at staten bidrager med halvdelen af finansieringen, så Københavns Kommune slipper med en pris på 38 millioner.

For de penge får byen 15 busholdepladser og en terminalbygning med ventefaciliteter, toilet og mulighed for en kiosk. Busselskaberne skal medfinansiere terminalen.

»Man kommer meget tæt på den nye sydhavnsmetro, der åbner om nogle år ved Fisketorvet, man er tæt på Hovedbanegården, der er en forbedret Dybbølsbro, der kommer en Ikea, og der kommer ungdomsboliger lige ved siden af. Det er et centralt knudepunkt i København,« forklarer Niels E. Bjerrum (S), der er medlem af Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, om placeringen.

Tidligere har også Ny Ellebjerg Station, et andet knudepunkt med metro og togstation, været i spil til at rumme fjernbusterminalen. Sidste år valgte politikerne at gå videre med løsningen ved Dybbølsbro.

Hvis Københavns Kommune og staten i år når til enighed om at bygge den nye busterminal, forventes den at kunne stå færdig i midten af 2022.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden