Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Den Gamle By
PR-foto: Den Gamle By
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fotos: Den Gamle By genopfører ikonisk Aarhus-modebutik

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Elle Boutique, der åbnede i Nørregade 21 i Aarhus i 1969, er blevet genopført i Den Gamle By.

Modebutikken, som ikke mindst blev ikonisk på grund af sin facade, blev åbnet af 19-årige Annette Hoyer Bell og hendes daværende mand, Per Steffensen, som selv designede og indrettede butikken. De søgte inspiration i The Beatles’ ’Yellow Submarine’ og rummet til indretningen inde og ude.

Butikken er genopført i Hjørnehuset fra Ringsted i Den Gamle Bys 1974-kvarter med støtte fra A.P. Møller Fonden. Den er opført som facadebutik, men ved særlige lejligheder vil det være muligt også at komme indenfor i butikken.

»For at sikre, at tøjbutikken passede ind i huset fra Ringsted, har Den Gamle Bys tegnestue været i gang med at tegne på butikkens indre og ydre. Målet har været at bevare det oprindelige udtryk fra butikken i Nørregade, men tilpasset så facaden og indretningen passer til de nye rammer. Eksempelvis er der to vinduer på den nye facade, men kun ét i den originale butiksfacade,« skriver Den Gamle By om opførelsen.

Elle Boutique åbnede siden også i Asylgade og Jægergårdsgade. Den oprindelige butik på Nørregade blev revet ned sammen med bygningen i 1985.

O.V.J. Hansen
Arkivfoto: O.V.J. Hansen

Den originale butik på Nørregade 21, hvor den fik lov at ligge fra 1969 til 1985.

Den Gamle By
PR-foto: Den Gamle By
Den Gamle By
PR-foto: Den Gamle By
Den Gamle By
PR-foto: Den Gamle By
  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden