Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

LLO: Andelsboliger bliver brugt som våben

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Såvel EjendomDanmark som flere af landets banker har de sidste dage advaret mod det bebuede indgreb i boligreguleringsloven.

Men det er en »slet skjult kampagne for at bevare det gode afkast for de private udlejere,« skriver Lejernes Landsorganisation, LLO, i en pressemeddelelse.

Regeringen har varslet en ændring af loven og særligt af paragraf 5, styk 2, der giver udlejere mulighed for at hæve huslejen, hvis lejemålet er blevet istandsat.

EjendomDanmark og bankerne har advaret mod et indgreb, da de mener, at det vil gå ud over danskere med andelsboliger.

Andelsboliger værdisættes som udlejningsejendomme, og derfor vil en ændring eller helt afskaffelse af paragraffen, ifølge beregninger fra EjendomDanmark, kunne betyde betydelige værditab for andelshaverne.

LLO mener, at EjendomDanmark bruger andelshaverne som et »våben«, da foreningen ikke repræsenterer andelshaverne. I stedet mener lejernes organisation, at man bør se på, hvordan andele bliver prissat.

»For at skåne de nyslåede andelshavere for tab foreslår LLO, at de såkaldte valuarvurderinger, der bruges til at beregne andelsboligforeningernes egenkapital og andelenes værdi, midlertidigt kan bruges i ti år i stedet for som nu i halvandet år,« skriver LLO i pressemeddelelsen.

Det vil ifølge organisationen både betyde, at nye købere af andelsboliger vil blive skånet for eventuelle negative konsekvenser ved lovindgrebet samt en lavere prisudvikling på andelsboliger generelt.

Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, som lige nu arbejder med anbefalinger til ændringer af boligreguleringsloven.

Man forventer at kunne præsentere et lovforslag i starten af 2020.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden