Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ritzau Scanpix/Kenneth Lysbjerg Koustrup
Foto: Ritzau Scanpix/Kenneth Lysbjerg Koustrup

Et flertal i byrådet i Syddjurs Kommune vil rive Kalø Slotskro ned og erstatte den med et velkomstcenter, men lige nu mangler der millioner for, at projektet kan realiseres.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Omdiskuteret byggeri i nationalpark mangler 30 millioner kroner

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De stærkt omdiskuterede planer om et nyt velkomstcenter ved Kalø Slotsruin i Nationalpark Mols Bjerge er stødt på nye forhindringer. Der mangler omkring 30 millioner kroner til finansieringen, og indtil videre har ingen vist sig villig til at bidrage.

Det skriver TV2 Østjylland.

Et stort flertal i byrådet i Syddjurs Kommune stemte i foråret en ny lokalplan igennem, der blandt andet betød, at den kendte Kalø Slotskro fra 1967 kunne rives ned, hvilket har ført til protester fra de lokale.

Den totalfredede bygning ’’Strandhuset’’, tegnet af Hack Kampmann i 1906, som står bag kroen, bliver der ikke rørt ved.

Kroen, som er ejet af Naturstyrelsen, står nu uden forpagter. Den usikre fremtid har således gjort, at den nuværende forpagter har valgt at stoppe.

Desuden har projektet også mødt stor modstand fra borgergrupper, som ikke mener, at der skal bygges i nationalparken.

Projektet, som ifølge TV2 Østjylland i alt vil komme til at koste mellem 40 og 50 millioner kroner, ser derfor ud til at have lange udsigter. Men Jørgen Blach, der er formand for Nationalpark Mols Bjerge og stor fortaler for projektet, er stadig optimist.

»Jeg mener, at der stadig er masser af opbakning, man hører bare ikke så meget til det. Jeg er overbevist om, at det nok skal komme op at stå,« siger han til TV2 Østjylland.

Ifølge de oprindelige planer skulle byggeriet af velkomstcenteret allerede være gået i gang enten i år eller til næste år.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden