Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Klimaekspert: Klimaforandringer vil mærkes på boligpriser i kystområder

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Interessen for kystnære boliger vil dale på grund af klimafrygt, og det vil kunne mærkes på priserne. Derfor skal kommunerne tænke anderledes i forhold til at tillade byggeri ved kysterne.

Det mener seniorprojektleder Søren Gram, der i Teknologirådet arbejder med klima- og samfundsudfordringer.

»Det er en udvikling, der vil komme fart på, for vandet kommer, og visse ejendomme er ikke værdisat derefter. Det bliver rigtig interessant at se, hvad der sker i de kommuner, som tænker kortsigtet på guld og mammon, når de tillader nye byggerier meget tæt på vandet – også selvom folk, der har forstand på det, tager sig til hovedet,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Et konkret eksempel på prisudviklingen er en familie fra Kalundborg, der i sidste måned fik sat deres grund- og ejendomsværdi ned med 35 procent af den offentlige vurdering. Tvisten endte i Landsskatteretten med en vurdering på 2,4 millioner kroner mod de oprindelige 3,7 millioner, fordi familiens hus og have udsættes for oversvømmelser, når vandet i Kalundborg Fjord ved stormflod presses op på det meste af Vestre Havnevej.

Grundværdien blev også sat ned fra lidt over en million kroner til 585.000 kroner.

Den slags retskrav kommer vi til at se flere af, forudser Søren Gram.
Også direktør for Dansk Ejendomsmæglerforening Ole Hækkerup har, ifølge Kristeligt Dagblad, bemærket, at langt flere huskøbere end tidligere rejser klimaspørgsmål for det område, de overvejer at købe bolig i.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden