Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nye boligskatteregler og ejendomsvurderinger forsinket igen

De nye boligskatteregler, der var ventet i 2021, udskydes med tre år til 2024, og de nye ejendomsvurderinger udskydes til 2022. Det kan betyde lidt højere boligpriser, vurderer økonom.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den store usikkerhed på boligmarkedet ser ud til at forsætte side om side med kaosset i skattevæsenet, da de nye skatteregler for boliger udskydes med tre år til 2024.

Det skyldes blandt andet, at it-systemerne ikke bliver klar til planlagt tid. Desuden er inddrivelsen af gæld fortsat sønderskudt, og forældelsesfristen udskydes med flere år.

Det viser regeringens eftersyn af skattevæsnet, siger skatteminister Morten Bødskov (S) på et pressemøde onsdag.

»Jeg er overrasket og ærgerlig over omfanget af problemerne. De er meget store, og der er brug for, at vi får løst dem. Jeg håber, at Folketinget i bred enighed kan enes om at løse dem,« siger han.

Højere priser

Nationalbanken anslog tidligere i år, at de nye regler ville dæmpe priserne på ejerlejligheder med knap 6 procent, primært i København og Aarhus.

Udskydelsen kan derfor betyde lidt højere priser på ejerlejligheder, vurderer Søren V. Kristensen, cheføkonom i Sydbank.

Nye ejendomsvurderinger udskudt til 2022

Samtidig udskydes udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger fra næste sommer frem til 2022. Det betyder, at en del af dem, der kunne se frem til at få penge tilbage i skat, skal vente længere.

Ifølge tidligere beregninger fra Skatteministeriet anslås det, at omkring 800.000 boligejere har betalt for meget i boligskat siden 2011.

Fra 2020 til 2022 skal de anslået have 14 milliarder kroner tilbage.

Aftalen om nye boligskatteregler blev indgået i 2017, men skiftende politikere har siden 2013 lovet et nyt og bedre system. De mange advarsler til skiftende skatteministre går dog endnu længere tilbage.

Ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden