0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rambøll
Foto: Rambøll

Efter åbningen af den nye cykelsti på Dybbølsbro, er der blevet skabt mere plads til cyklister og fodgængere. Trafikken derude forløber dog ikke helt gnidningsfrit endnu.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns bredeste cykelsti i problemer en uge efter åbning

I sidste uge åbnede Københavns bredeste cykelsti på Dybbølsbro ved Fisketorvet. Selv om projektet er budgetteret til 100 millioner, er det ikke slut med de konflikter, den nye løsning skulle afhjælpe.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Københavns bredeste cykelsti åbnede for en uge siden. Den skulle forbedre de kaotiske tilstande, som op mod 21.000 cyklister, 7.000 bilister og 13.000 fodgængere hidtil har skullet stå model til hver dag på Dybbølsbro.

Noget tyder dog på, at tilstandene ikke er blevet forbedret, siden den 10 meter brede og dobbeltrettede cykelsti, der forbinder Vesterbro og Kalvebod Brygge, åbnede. Københavns teknik- og miljøforvaltning er derfor skredet til handling.

»Vi har været derude i dag og i går sammen med politiet for at hjælpe folk og guide dem de rigtige steder hen. Men simpelthen også for at se, hvad problemerne består i«, siger forvaltningens centerchef, Henriette Hall-Andersen, som mener, at situationen lige nu er »uhensigtsmæssig for alle«.

Hun fortæller, at problemerne især opstår om morgenen i det såkaldte fembenskryds, hvor Ingerslevgade skærer Skelbækgade, som bliver til Dybbølsbro.

Tanken med den nye cykelsti er, at cyklister, der kommer fra Vesterbro-siden og har kurs mod Fisketorvet, skal krydse Ingerlevsgade, stoppe op og vente på, at det bliver grønt lys, inden de krydser broen for at komme op på den dobbeltrettede cykelsti. Men det er angiveligt ikke så ligetil på nuværende tidspunkt.

Ikke alle kan tilgodeses

Henriette Hall-Andersen, hvorfor har man ikke bare lavet en cykelsti i hver side af vejen?

»Broen skal kunne rigtig mange ting: Den har et fembenet kryds i den ene ende ved Skelbækgade og Ingerslevgade, og den har en kobling til Cykelslangen, nogle forventede udbygninger og en nedlæggelse af en rundkørsel ved Fisketorvet. Det er derfor svært at finde den helt klare og nemme løsning på det her. Ønsket har her og nu været at lave en dobbeltrettet cykelsti. Denne løsning tilgodeser tidligere problemstillinger nede ved Fisketorvet«, siger Henriette Hall-Andersen.

»Dermed står vi lige nu med et onde, hvor det enten er den ene eller den anden ende, der bliver tilgodeset«.

»Når det er sagt, ved vi godt, at tilpasningen i forhold til at skulle vænne sig til at køre og placere sig på en anden måde, specielt om morgenen ved det fembenede kryds, er rigtig svær«.

Det er derfor, forvaltningen i disse dage befinder sig på Dybbølsbro sammen med Københavns Politi for at assistere cyklisterne.

»Vi kigger også på, om det kræver en tydeligere skiltning, om der skal være piktogrammer, bedre markeringer på vejene – eller om vi skal skrue på lyssignalerne«, siger centerchefen.

Vi vidste godt, at der ville komme problemer omkring fembenskrydset

En »bekymrende« situation

Skulle I ikke have tænkt på i forvejen, at det kunne skabe problemer?

»Jo, meget kan man tænke i forvejen, men noget er man nødt til at håndtere, når det er sat i drift. Både vi og politiet synes, at situationen lige nu er bekymrende. Vi har fremsat nogle forslag, der skal godkendes af politiet, og vi forventer at få en godkendelse i dag eller i morgen (i går eller i dag, red.). Derefter kan vi sætte de her ting med skiltning, markeringer med mere i værk. Og dermed bliver det mere dynamisk«.

Men burde det ikke fungere gnidningsfrit allerede nu, i og med at projektet er budgetteret til 100 millioner kroner?

»Vi vidste godt, at der ville komme problemer omkring fembenskrydset, og det er også derfor, vi har været der både i dag og i går«.

Næsten ligegyldigt hvilke løsninger vi laver derude, vil der være nogle, der skal gøre noget lidt anderledes, end de er vant til

Hvorfor er det så ikke, at man er gået med en anden løsning, når det på forhånd var kendt, at der ville opstå problemer?

»Jamen så havde vi fået problemer et andet sted«.

Men er det med 100 millioner kroner ikke muligt at lave en løsning, som ikke giver problemer?

»På nuværende tidspunkt har vi ikke fundet det gyldne snit, lad mig sige det på den måde«.

Så snart Københavns Kommune har en tilladelse fra politiet, vil kommunen inden for en dag eller to kunne opsætte ny skiltning, piktogrammer og blå opmærkninger, mens man forventer, at lyssignalerne vil tage »lidt længere tid«.

Artiklen er oprindeligt bragt i en længere version i Politiken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden