Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Københavnske socialdemokrater vil jagte boligspekulanter med bøder

Socialdemokratiet i København vil have meget hårdere kurs mod lokale spekulanter, der taber mange huslejesager. Udlejerne: o.k. med os.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Socialdemokratiet i København vil have meget hårdere kurs mod lokale spekulanter, der taber mange huslejesager.

Det skriver Politiken lørdag.

I dag betaler boligudlejere, som taber en sag i huslejenævnet, et gebyr på knap 3.000 kroner. Det er et – efter socialdemokraternes opfattelse – nærmest symbolsk beløb for eksempelvis at have indkrævet en alt for høj husleje. I hvert fald skal beløbet stige væsentligt, når den samme udlejer har tabt mere end tre sager. Og det skal være en bøde, der kan inddrives, ikke bare som i dag et gebyr.

Det fremgår af et forslag fra Socialdemokratiet i København som en af flere ideer til, hvad der skal til for at ånde boligspekulanter mere i nakken. Og det uanset om det er en kapitalfond som berygtede amerikanske Blackstone eller en lille dansk boliginvestor.

Men for at kunne inddrive stigende bøder hos udlejere, der bliver ved med at tabe sager i huslejenævnet, skal der lovhjemmel til. Så det har de københavnske socialdemokrater bedt deres partifælle, boligminister Kaare Dybvad (S), om.

Det socialdemokratisk-københavnske udspil kommer, mens regeringen forhandler med en stribe partier om at indsnævre mulighederne i lovgivningen for, at boligudlejere sætter huslejerne himmelhøjt efter en renovering af en bolig.

Umiddelbart er der ikke meget i den socialdemokratiske buket af ideer til bekæmpelse af bolighajer, som forskrækker adm. direktør i udlejernes organisation EjendomDanmark Jannick Nytoft.

Han er enig i, at der er brug for at styrke huslejenævnene, så sagsbehandlingstiderne kan komme ned. Han så gerne en sagsbehandlingsgaranti, der styrker trygheden.

»Men vi skal i vores iver efter at ramme brodne kar ikke tale en generel konflikt op mellem lejere og udlejere. Her burde LLO og EjendomDanmark sætte sig sammen med Københavns Kommune, så vi kan blive enige om, hvad der kunne skabe mere gennemskuelighed og større tryghed«, skriver Jannick Nytoft i en email til Politiken.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden