0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

28 boligområder opfylder ghettokriterier

Tre områder ryger af regeringens ghettoliste, men to nye områder i Fredericia og Køge ryger på listen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

År efter år har skiftende regeringer præsenteret den såkaldte ghettoliste, og søndag er den offentliggjort for tiende år i træk.

Der er 28 boligområder på den nye liste, oplyser Transport- og Boligministeriet. Det er et område mindre end sidste år.

Der er tre boligområder, som ikke længere opfylder kriterierne, mens der er to nye ghettoområder.

De tre boligområder er Gadelandet/Husumgård i København, Charlotteager i Høje Taastrup og Ellekonebakken i Viborg.

Korskærparken i Fredericia er tilbage på listen, fordi andelen af beboere med ikkevestlig baggrund er steget. I Karlemoseparken i Køge er andelen af dømte steget.

Listen har blandt andet betydning for, om boligområder skal rive boliger ned, og hvem der må bo i de almene boliger.

Regeringens ghettoliste vurderer alle almene boligområder med mindst 1.000 beboere.

Områderne måles blandt andet på andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet eller uddannelse, andelen af dømte kriminelle, samt hvor mange der ikke har anden uddannelse end grundskolen.

40 udsatte boligområder

Antallet af udsatte boligområder er også opgjort. Det er i år på 40, mens der var 43 i 2018.

Der er fortsat 15 af de ’hårde ghettoområder’ på listen. Et boligområde er en ’hård ghetto’, hvis det er på listen fem år i træk.

De områder, der er på listen over hårde ghettoer, skal de kommende år rive almene boliger ned, frasælge dem eller omdanne dem til eksempelvis ældreboliger eller ungdomsboliger.

Dybvad: Det går fremad

Boligminister Kaare Dybvad (S) mener, at det vigtigste ved årets liste er, at 43 af 45 områder har oplevet, at flere er kommet i beskæftigelse.

»Det generelle billede i næsten alle områder er, at der er en meget positiv udvikling i beskæftigelsen i sammenligning med resten af samfundet,« siger ministeren.

Tidligere på året meldte han ud, at han er imod brugen af betegnelsen ’ghetto’, men ghettolisten er det officielle navn på listen.

»Det er det, der står i loven, og så bliver jeg nødt til at henholde mig til det.«

»Men jeg synes, at ghetto er et upræcist begreb for de områder, vi har i Danmark,« siger ministeren.

Det var VK-regeringen, som i 2010 indgik en aftale med Dansk Folkeparti om at udarbejde en årlig liste over de udsatte danske boligområder.

I 2018 kom ghettopakken, som den forhenværende VLAK-regering vedtog med stemmer fra Socialdemokratiet og SF.

Det nye politiske flertal har dog åbnet for at lempe kravet om at nedbringe andelen af almene boliger.

Boligordfører for Venstre Heidi Bank mener, at den nye ghettoliste viser, at det går den rigtige vej.

»Det tyder på, at de tiltag, der er sat i gang, har en effekt.«

»Men samtidig må vi jo også sige, at vi er bekymrede for den politik, som regeringen fører i øjeblikket, hvor man har hævet integrationsydelsen,« siger hun.

Ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden