Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDet bliver Mangor & Nagel Arkitekter og Tegnestuen Vandkunsten, der skal tegne hver sin del af det hidtil største boligprojekt i Køge Kyst: 500 leje- og ejerboliger i Sdr. Havn, som opføres af PensionDanmark.
Det skriver PensionDanmark i en pressemeddelelse.
Mangor & Nagel får den største del af opgaven i form af 300 sydligt orienterede leje- og ejerboliger i første række til strandengen, den 10.000 kvadratmeter kælder og landskabsopgaven med udformningen af gårdrum og grønne kiler. Landskabstegnestuen SLA skal tegne engkantzone og bygader, mens Tegnestuen Lokal skal stå for at »fremme diversiteten«, hedder det i meddelelsen.
I stueetagerne etableres udadvendte boligfællesskabsfunktioner og omkring 1.000 kvadratmeter detail og erhverv.
Vandkunsten skal tegne den nordlige del af kvarteret, 200 leje- og ejerboliger fordelt på to tilstødende byggefelter ud til Køge Havn. Ligesom Mangor & Nagel står Vandkunsten for landskabsdelen, for 1.000 kvadratmeter erhverv samt udadvendte fællesrum. Der etableres desuden en 7.000 kvadratmeter sammenhængende kælder.
Mangor & Nagel og Vandkunsten vil samarbejde om den endelige udformning af boliger og byrum, »så der sikres en stærk arkitektonisk, materialemæssig og bymæssig sammenhæng«, fremgår det af meddelelsen.
Enemærke & Petersen bliver efter planen entreprenør på byggeriet, mens Oluf Jørgensen er ingeniør og projekteringsleder på både den nordlige og sydlige etape.
Parterne går efter at få projektet certificeret til DGNB Guld.
Skriv kommentar