Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Morten Dueholm/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Dueholm/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks længste rundtømmer-bro er styrtet sammen

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kjællinghøl-broen, der går over Gudenåen i Bjerringbro, er faldet sammen.

Det bekræfter biolog i Viborg Kommunes teknik- & miljøforvaltning Rolf Christiansen.

Broen har været afspærret i et år, da Viborg Kommune mente, at der var nedstyrtningsfare.

»Vi var ved at forberede os på at løfte den af. Men broen kom os i forkøbet, og mandag skal vi finde ud af, hvordan vi får den op,« siger Rolf Christiansen.

På trods af nedstyrtningsfaren har det været muligt at sejle under træbroen siden april.

»Der er heldigvis ingen, der sejler på Gudenåen ved denne årstid, og ingen er kommet til skade,« siger Rolf Christiansen.

Ifølge biologen er det firmaet Wood-Ways, der står bag broen. Kommunen er i gang med at undersøge et eventuelt erstatningsspørgsmål.

Niels Dueholm, socialdemokratisk gruppeformand i Viborg Kommune og fra Bjerringbro, fortæller til Viborg Stifts Folkeblad, at han er overrasket over udviklingen.

»Ja, det må jeg sige. Det kommer godt nok bag på mig, at den er i sådan en stand, at den lige pludselig falder sammen,« siger Niels Dueholm.

Han ser gerne, at broen fjernes omgående.

Morten Dueholm/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
Foto: Morten Dueholm/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Viborg Kommunes klima- og miljøudvalg havde besluttet, at Kjællinghøl-broen skulle fjernes før jul i år - og arbejdet skulle være begyndt i denne uge.

Kommunen havde håbet, at broen kunne løftes væk i ét stykke. Men det er ikke længere muligt, da den er knækket midt over.

Broen har færre end ti år på bagen, inden råd åd den op.

Viborg Kommune har prioriteret penge til en erstatning, omkring 1,5 millioner kroner, så folk igen kan trave, løbe og cykle over Gudenåen.

I 2016 knækkede en af de bærende vanger i broens underdel. Broen blev midlertidigt spærret, indtil skaden var repareret.

I efteråret 2018 gennemførte et rådgivende ingeniørfirma en undersøgelse af broen. Undersøgelsen viste, at de bærende konstruktioner var så angrebet af råd, at den risikerede at styrte sammen.

På grund af risikoen lukkede Viborg Kommune 19. december 2018 for al færdsel på broen og lukkede desuden for sejlads under broen. Men sejladsen blev altså genoptaget i april.

Ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden