0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dansk Byplanlaboratorium
PR-foto: Dansk Byplanlaboratorium

Jes Møller, formand for bestyrelsen i Dansk Byplanlaboratorium.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jes Møller svarer Anne Skovbro: Alternativet til koncentration i København er ikke Dallas

Det er umuligt at svare på, om Fælledby på Amager i sig selv er et bæredygtigt projekt eller ej, skriver Jes Møller, formand i Dansk Byplanlaboratorium, i dette debatindlæg. Det afgørende er, hvordan vi planlægger byvæksten i hele Hovedstadsregionen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lene Tranberg og Anne Skovbro har de sidste dage haft hver sit indlæg om Fælledby på Amager i København – baseret på 10.000 dollar-spørgsmålet: Er dette projekt udtryk for bæredygtig byudvikling? Tranberg mener nej; Skovbro mener ja.

Lene Tranbergs argumenter baserer sig fortrinsvis på udformningen af det planlagte byggeri og på det grundsynspunkt, at vi skal passe på den sparsomme natur i og omkring København.

Anne Skovbro argumenterer mest ud fra tesen om, at tæt etagebyggeri er mere bæredygtigt end åbent forstadsbyggeri.

Begge de to har på hver sine præmisser ret, og deres debat viser lidt om, hvor kompleks hele problemstillingen er. Bæredygtig byudvikling handler jo om rigtig mange spørgsmål på én gang – ikke mindst i en storbyregion som København. Selv hvis vi ’kun’ tænker på klima og natur, er svaret på dette spørgsmål både afhængigt af byggeriets konkrete placering, tæthed og udformning.

Brug Fingerplanen

Fingerplanen, som Skovbro også henviser til, lagde tilbage i 1947 en overordnet regional ramme for byudviklingen i hele Hovedstadsområdet. Hovedideen var at samle arbejdspladserne i det centrale København og placere de nye boliger i forstæderne langs med de byfingre, som dengang dannede grundlag for udbygning af S-togsnettet. Imellem byfingrene fik vi de grønne kiler, som gav alle borgere let adgang til landskabet og de rekreative områder.

Man kan se Fingerplanen som et meget enkelt koncept, der passede som hånd i handske til datidens opbygning af velfærdssamfundet.

Faktisk bliver cirka 70 procent af boligbyggeriet i hele Hovedstadsregionen for tiden opført i Københavns Kommune

Meget er sket siden 1947, men Fingerplanen danner stadig en ramme for regionens udvikling i en tid, hvor mange arbejdspladser er flyttet ud i forstæderne (eller længere væk), og hvor en større del af byvæksten i øvrigt foregår centralt i regionen.

Faktisk bliver cirka 70 procent af boligbyggeriet i hele Hovedstadsregionen for tiden opført i Københavns Kommune! Dette skyldes ikke nogen overordnet regional planlægning, men primært at investorerne pt. finder det mest givtigt at bygge i regionens absolutte centrum.

Spred byggeriet i hele Hovedstadsområdet

Da en revision af Fingerplanen var til debat sidste år, pegede Dansk Byplanlaboratorium på, at der er behov for at planlægge Hovedstadsregionen med flere velbeliggende knudepunkter end det centrale København, og at byvæksten bør fordeles mere ligeligt mellem forskellige dele af regionen. På denne måde vil vi samlet set få den bedste bæredygtighed, både når det drejer sig om klima, andre miljøspørgsmål og ikke mindst den sociale bæredygtighed, der skal sikre attraktive boliger til rimelige priser – også til sygeplejersken og politibetjenten, der skal ud på boligmarkedet for første gang.

Både klimakrisen og behovet for en mere socialt blandet byregion kalder på en markant styrkelse af den regionale planlægning

Alternativet til den nuværende koncentration af nybyggeriet i København er bestemt ikke Dallas, som Anne Skovbro antyder, men snarere en regional udvikling der minder om den, vi for eksempel kan se i Amsterdam og Stockholm. Hos os selv kan vi tænke på eksempler som Trekroner-området i Roskilde, byomdannelsen i Køge Kyst og den nye masterplan for omdannelse af Hersted Industripark i Albertslund. Ingen af disse steder har mange ligheder med Dallas!

Skal vi fortsætte?

Giver dette så svaret på, om Fælledby på Amager samlet set er et godt eller et skidt projekt ud fra bæredygtighedshensyn? Nej, problematikken er større end som så, og den bør først håndteres på det regionale niveau, som desværre er blevet svækket betydeligt siden kommunalreformen i 2007.

Spørgsmålet er altså: Skal vi fortsætte en udvikling, hvor hovedparten af den regionale byvækst sker inden for Københavns Kommunes grænser, eller skal vi arbejde i retning af en mere balanceret udvikling, hvor steder som Roskilde, Køge og Albertslund får en større del af kagen?

Både klimakrisen og behovet for en mere socialt blandet byregion kalder på en markant styrkelse af den regionale planlægning i Hovedstadsområdet – og dernæst i resten af Danmark.

Lad det være den vigtigste melding fra Dansk Byplanlaboratorium i anledning af årsskiftet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden