Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Dansk Byggeri/Google Maps
PR-foto: Dansk Byggeri/Google Maps

Dansk Byggeri ved Nørreport i København.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk Byggeri og Dansk Industri arbejder på fusion

Fusionen ventes at kunne falde på plads i juni, hvis den godkendes af de to organisationers medlemmer.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De to store erhvervsorganisationer Dansk Industri (DI) og Dansk Byggeri planlægger en fusion. Det oplyser de i en fælles pressemeddelelse.

Dansk Industri har 11.000 danske virksomheder som medlemmer fordelt på en lang række brancher.

Dansk Byggeri repræsenterer omtrent 6.000 virksomheder i bygge- og anlægsbranchen.

Formand for Dansk Byggeri Claus Bering, adm. direktør for CRH Concrete, mener, at fusionen vil give en mere slagkraftig organisation og et stærkere talerør end i dag.

»For Dansk Byggeri betyder det, at vi kan sikre den samme service og rådgivning, som vores medlemmer får i dag, til en billigere pris, men også mere end det. DI har i forvejen en del af bygge- og anlægsbranchens aktører såsom arkitekter, rådgivere og flere store virksomheder i byggeindustrien. Nu har vi muligheden for at gøre det samarbejde endnu tættere,« siger han i pressemeddelelsen.

Ventes vedtaget i juni

Samme toner lyder fra Dansk Industris formand, Lars-Peter Søbye, adm. direktør i Cowi.

»Dansk Byggeri repræsenterer en stor og vigtig del af erhvervslivet. Vi vil få samlet 17.000 virksomheder i landets helt centrale erhvervsorganisation, og vi vil kunne få tilført nogle stærke kompetencer, som skaber større værdi for alle vores medlemmer,« siger Lars-Peter Søbye i pressemeddelelsen.

Fusionen er ikke på plads endnu. Der er et udkast til en aftale på plads, som både medlemmerne i Dansk Industri og Dansk Byggeri skal tage stilling til, for Dansk Byggeris vedkommende på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde og for DI’s vedkommende på en ekstraordinær generalforsamling.

Fusionen ventes at kunne vedtages i juni og træde i kraft senest med udgangen af året.

Dansk Byggeri er 17 år

Dansk Byggeri er blot 17 år gammel. Organisationen blev stiftet 1. januar 2003 ved en fusion mellem Byggeriets Arbejdsgivere (Byg) og Danske Entreprenører.

Byg var selv blot 13 år gammel ved fusionen og havde omkring 5.000 medlemsvirksomheder, mens Danske Entreprenører med 900 medlemsvirksomheder udsprang af Entreprenørforeningen i Danmark fra 1892.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden