Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ritzau Scanpix/Martin Lehmann
Foto: Ritzau Scanpix/Martin Lehmann

Claus Von Elling.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Byggeriets overenskomstforhandlinger starter i dag: 3F vil have værn mod social dumping

Byggeformand ser gode takter i industriens gennembrudsforlig, men forudser hårde sværdslag om bedre løn til de lavest betalte bygningsarbejdere.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med weekendens forlig på industriområdet er det nu byggeriets tur til at tage hul på overenskomstforhandlingerne.

Det skriver Fagbladet 3F.

Industriens såkaldte gennembrudsforlig har skabt en økonomisk ramme, som byggeriets forhandlere nu skal forsøge at omdanne til højere lønninger og et bedre arbejdsliv for rundt regnet 80.000 ansatte i byggesektoren.

I dag, onsdag, vil formanden og næstformanden for 3F Byggegruppen, Claus von Elling og Palle Bisgaard, sætte sig ved bordet hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri.

Claus Von Elling ser gode takter i industriens forlig, som han nu skal bruge som reference under forhandlingerne med byggeriets arbejdsgivere.

»Det gælder blandt andet bedre vilkår for lærlinge, løn under sygdom og et løft på fritvalgskontoen,« siger byggeformanden til fagforeningsmediet.

Forhandlingerne på byggeområdet er dog også blevet udråbt til at blive det sværeste slag under OK20, og det er især overenskomsternes mindsteløn, der er i fokus.

»Vi går til bordet med et krav om, at der skal gøres noget effektivt for at bekæmpe social dumping. Vi har peget på, at et solidarisk løft af bunden kunne være én model,« siger Claus Von Elling.

I dag er den overenskomstbestemte mindsteløn for en bygningsarbejder på knap 127 kroner i timen, men det er langt under den reelle gennemsnitsløn i den danske byggebranche.

»Overenskomstens minimumstakst har aldrig været tænkt som den løn, nye medarbejdere skal indplaceres på. Det er en bund, som man bygger på og forhandler ud fra ude i lokalområderne. Der er ingen danske håndværkere, der går til så lav en løn. Det er udelukkende useriøse arbejdsgivere, som ser en fidus i at aflønne udenlandsk arbejdskraft med minimallønnen, og det skaber et lønpres og en skævvridning, som vi ikke kan leve med,«. siger Claus Von Elling.

»Men det store sværdslag bliver jo at få Dansk Byggeri med på vores krav, så vi kan få en god og stabil aftale til vores medlemmer.«.

Dansk Byggeri, der repræsenterer arbejdsgiverne i byggebranchen, er dog afvisende på forhånd.

»Vi har svært ved at se, at det er social dumping, fordi folk får den laveste løn i overenskomsten. Vi bryder os ikke om social dumping, men vi mener, at vi i overenskomsterne har de redskaber, der skal til for at imødegå det,« har Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri, tidligere udtalt til Fagbladet 3F.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden