0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Marcos Correa
PR-foto: Marcos Correa

Nr. 2 fra venstre er Bolsonaro og i midten ses Bjarke Ingels.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bjarke Ingels kritiseres for møde med brasiliansk præsident

Den verdenskendte arkitekt møder modstand for at mødes med præsident Jair Bolsonaro, der kritiseres for fældning af Amazonas, homofobi og klimabenægtelse.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Bjarke Ingels møder modstand, efter han har mødtes med Brasiliens højreorienterede præsident, Jair Bolsonaro.

Det skriver DR Nyheder.

Præsidenten er berygtet for at benægte klimaforandringerne, forsvare fældning af Amazonas og udtale, at han hellere så sin søn død end homoseksuel.

Martin Keiding, chefredaktør på tidsskriftet Arkitekten, siger til Kulturen på P1, at Bjarke Ingels i kraft af sin status som global stjernearkitekt »bør tænke over, hvor han optræder«.

Bjarke Ingels mødtes med Bolsonaro samt brasilianske guvernører og borgmestre fra forskellige partier i januar for at diskutere en bæredygtig turismemasterplan. Et gruppefoto blev bagefter delt af Turismeministeriet. Mødet skete sammen med hotelvirksomheden Nômade Group. Siden har Bjarke Ingels mødt kritik på blandt andet sociale medier, mens The Guardian og arkitektmedier som Dezeen har omtalt sagen.

WeWork, et kontorfællesskab som slår sig op på bæredygtighed, er stoppet med at bruge Bjarke Ingels som chefarkitekt, skriver Architects Journal. Det er dog ikke bekræftet, at Bolsonaro-forbindelsen skulle være skyld i bruddet, og BIG vil fortsat blive brugt på projektbasis af WeWork.

Bjarke Ingels forsvarer samarbejde

Ifølge Arch Daily har Bjarke Ingels udsendt en udtalelse, hvor han forsvarer samarbejdet:

»At lave en liste over lande eller virksomheder, som BIG bør undgå at arbejde med, synes at være en forenkling af en kompleks verden. At opdele alt i to kategorier er hverken præcist eller rimeligt,« skriver Bjarke Ingels.

»Vi kan ikke forvente, at enhver offentlig instans tilpasses alle aspekter af vores tankegang. Hvis vi gerne vil forandre verden positivt, har vi brug for aktivt engagement – ikke overfladisk clickbait og ignorance.«

»Selv om jeg ville elske at arbejde i en boble, hvor alle er enige med mig, så er de steder, der virkelig kan nyde gavn af vores involvering, de steder, der er længere væk fra de idealer, vi har.«

Over for P1 kalder Martin Keiding tankegangen naiv.

»Giv mig et eksempel på et byggeri, der har indført demokrati i et ikke-demokratisk land. Det kan jeg ikke selv komme i tanke om.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden