Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
EKJ Rådgivende Ingeniører
PR-foto: EKJ Rådgivende Ingeniører
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Debat: Nullernes energisatsning i bygninger lovprises, men havde en stor fejl

Bygningers faktiske energiforbrug har vist sig at være dobbelt så stort som de forudsigelser, man kom med, da man indførte krav til energirammer i 00’erne, skriver Morten Zimmermann, innovationschef hos EKJ Rådgivende Ingeniører.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mind the gap henviser til den engelske stemme, der advarer mod afgrunden mellem tog og perron.

Englænderne bruger samme udtryk, når de taler om den store forskel, der er mellem bygningens teoretiske energiforbrug, som skal dokumenteres i forhold til lovgivningen, og bygningernes faktiske energiforbrug, når bygningen tages i brug og de mange års drift ud i fremtiden.

Også i Danmark er udtrykket, desværre, dækkende.

I Danmark skabte vi en tilsvarende afgrund, da myndighederne i 2006 i Bygningsreglementet indførte krav til energiforbruget og beregning af den teoretiske størrelse, også kaldet bygningens energiramme. Undersøgelser viste dengang, at bygningers målte energiforbrug generelt lå på cirka det dobbelte af, hvad det beregnede viste.

Når det er værd at fremhæve, er det, fordi mange henviser til 00’ernes energikrav til bygninger, når et tilsvarende klimakrav for selve byggeprocessen skal indføres. Derfor er det værd at se på, hvad vi gjorde forkert dengang.

Siden 2006 har vi på rådgiversiden af byggeriet haft en konstant udfordring med at forklare bygherrer – og omverdenen i det hele taget – at der blot er tale om et teoretisk regnestykke, som desværre kun har meget lidt at gøre med det energiforbrug, som efterfølgende kan aflæses på bygningens energimåler. Så mind the gap!

Lad os tænke klogt i god tid

For nylig kom en rigtig god nyhed: Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) meldte ud, at vi i 2020 indfører en frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet, BR 18, og at den bliver obligatorisk efter to år.

Intentionen er opløftende og giver rigtig god mening. Det er godt set af ministeren at skabe incitamenterne for den nødvendige grønne omstilling. Som ingeniørrådgiver er vores klare indgangsbøn, at vi tænker os rigtig godt om i forhold til, hvordan vi så gennemfører det. Vi bør stoppe med at skulle sige mind the gap.

Et af de væsentligste elementer i den frivillige bæredygtighedsklasse er kravet om LCA, altså en livscyklusvurdering af om ikke alle så i hvert fald de væsentligste byggematerialer, så det bliver synligt og målbart, hvor meget de enkelte byggematerialer bidrager til CO2 i atmosfæren.

Det er et længe ventet og utrolig vigtigt skridt, som hermed er taget for at bringe det danske bygningsreglement på niveau med lignende initiativer i de andre nordiske lande. Initiativet er vigtigt – ikke mindst fordi det er dokumenteret af blandt andet Build (tidligere SBI), at materialernes CO2-bidrag er lige så stort eller større end den CO2-udledning, som kommer fra blandt andet opvarmning og belysning i vores bygninger gennem hele deres levetid.

Vi får, hvad vi måler på

Det diskuteres helt sikkert lige nu flere steder, hvorledes de nye LCA-krav i BR 18 skal og vil blive stillet.

  • Bliver det alene et krav om, at der udføres en LCA, eller bliver der sat et ’rammekrav’, ligesom vi kender det fra den nuværende energiramme?
  • Hvilke bygningsdele skal der regnes på?
  • Hvor valide er vores miljødata for de enkelte byggematerialer?
  • Hvordan sikrer vi, at der ikke sker væsentlige fejl eller sågar snyd i de beregninger, som udføres?
  • Hvordan får vi samlet op på miljødata for vores nye byggerier, så de kan danne grundlag for klogere beslutninger fremover?

Altså, hvorledes sikrer vi, at beregningerne bliver retvisende og fører til reelle reduktioner i miljøbelastningen?

Vi får som bekendt det resultat, som vi måler på, så hvis vi ikke lykkes med at opstille rammerne for vores LCA-beregninger i byggeprojekterne, kan vi vinke farvel til resultatet.

Adfærdsdesign er nødvendigt

Næste trin for boligministeren bliver at sikre, at reglerne om LCA er velbegrundede og entydige, at LCA-byg løbende opdateres og indeholder valide og tidssvarende miljødata, og at der følges op på, at reglerne overholdes.

Miljødata fra alle de indleverede beregninger i LCA-byg skal bearbejdes og gøres tilgængelige, så de kan danne grundlag for fremtidige krav og endnu klogere beslutninger på byggeprojekterne.

Her taler vi om adfærdsdesign i helt stor skala, og det skal være let at gøre det rigtige – ellers kan vi trække mange eksempler op, der viser, at den ønskede adfærd ikke komme til at ske.

Byggematerialefirmaerne skal sørge for produktspecifikke EPD’er (miljøvaredeklarationer, red.), så beregningerne så vidt muligt kan udføres på de reelle og projektspecifikke materialer.

Røde ører

Med hensyn til selve beregningerne, altså dokumentation af, at der på den konkrete bygning kan opnås en CO2-reduktion, må vi også kigge indad i branchen af specielt rådgivende ingeniørfirmaer.

For et par år siden kom der en rapport, som kan give røde ører. Den afslørede desværre, at alt for mange byggeprojekter beregnes – og dermed udføres – forkert efter de gældende regler i Bygningsreglementet. Hvis ikke der bliver rettet op på denne praksis i branchen hjælper de gode intentioner ikke.

Det er klart, at den perfekte model for bæredygtighed ikke findes, men lad os sammen komme tættere på et kvalificeret grundlag, der er let at implementere. Derfor, kære Kaare Dybvad Bek – lad os få helt styr på data og fakta, før vi får bygget en utæt klimaplan.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.byrum@pol.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Forsiden