Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nordhavn blev koblet på Københavns metronet i stilhed grundet corona

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det blev en stille fejring af den nye metrolinje lørdag, da Nordhavn blev forbundet til resten af metronettet i København.

På grund af coronaudbruddet i Danmark er alle arrangementer i forbindelse med åbningen af linjen M4 og de to stationer - Nordhavn og Orientkaj - blevet aflyst.

Det siger administrerende direktør i Metroselskabet Henrik Plougmann Olsen.

»Lige nu bliver det altdominerende hensyn, at vi ikke skaber nogen risiko for smittespredning, og derfor kommer der ikke til at ske noget som helst festivitas. Togene begynder bare at køre, og det er det,« siger Henrik Plougmann Olsen.

Under mere normale omstændigheder ville metrolinjen være blevet indviet med deltagelse af både borgere, kongehuset, Københavns Kommune og ministre.

Det var i hvert fald tilfældet, da Cityringen åbnede i september sidste år. Her blev dronning Margrethe én af de første passagerer til at indvie den nye forbindelse mellem Københavns bydele.

De seneste uger har dog i forvejen været præget af langt mindre aktivitet i metroen. Metroselskabet har også iværksat flere tiltag for at mindske spredningen af coronavirus.

På trods af dette mener Henrik Plougmann Olsen, at der er god mening i at åbne Nordhavn-linjen for passagerer netop nu.

For linjen vil sikre dobbelt så mange afgange mellem Østerport og København H, lyder det.

»Vi synes egentlig, det ville være forkert at lade være, når vi nu kan tilbyde en metode til at få spredt folk endnu mere i togene, end de er i forvejen. For vi kan faktisk også med det her greb, hvor vi åbner ud til Nordhavn, gøre risikoen for smittespredning mindre,« siger han.

Henrik Plougmann Olsen opfordrer imidlertid til, at man undlader at køre med metroen på nuværende tidspunkt, hvis man kan.

»Dem, som ikke har et behov for transport, vil vi meget gerne opfordre til at blive væk. Også dem, der må være interesseret i at se den nye metro. Vent til nedlukningen er slut,« siger han.

Den nye M4-linje har i alt otte stop fra København H til Orientkaj i Nordhavn.

Med åbningen af M4-linjen til Nordhavn kommer det samlede antal metrostationer i København og på Frederiksberg op på 39.

Ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden