Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Liliegreen: Flere vil flytte ud af byerne efter coronakrisen

Coronakrisen kommer til at ændre danskernes boligpræferencer, siger boligøkonom Curt Liliegreen. Herunder vil forstadsdrømmen få en renæssance.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Urbaniseringen er på tilbagetog, og flere vil flytte ud i forstæderne. Sådan lyder spådommen for boligmarkedet fra Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, der peger på, at tendensen bakkes op af foreløbige tal.

Det skriver Altinget.

Der er nemlig sket et kraftigt dyk i boligsalget i kølvandet på coronapandemien, viser tal fra Boligsiden. Og antallet af nye boliger, der er sat til salg i uge 12, er faldet 33 procent sammenlignet med gennemsnittet i 2014-2019.

Coronakarantæne og befolkningstæthed vil udfordre mange års urbanisering og genoplive forstadsdrømmen, forudser Liliegreen.

»Hvem gider sidde i en lille lejlighed midt inde i byen, hvis der er udsigt til flere karantæneperioder? Det kan få dybere effekter på vores præferencer og vores måde at tænke og prioritere på,« siger Curt Liliegreen til Altinget.

Allerede nu kan tendensen også spottes i boligkøbene, påpeger han. Mens andelen af solgte villaer næsten er uændret, er andelen af solgte ejerlejligheder faldet med hele 35 procent. Derudover er salget af sommerhuse 55 procent højere end normalt, ligesom hver 10. dansker i øjeblikket er flygtet i sommerhus for at komme ud af de tætbefolkede byer.

Curt Liliegreen er dog optimistisk og tror ikke, at krisen vil trække spor ind i realøkonomien.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden