0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TMRW og Dorte Mandrup
Visualisering: TMRW og Dorte Mandrup

Mandrup vinder konkurrence om 37.500 kvadratmeter stort træbyggeri i Göteborg

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dorte Mandrup har sammen med Bisgaard Landskab og Rambøll vundet konkurrencen om at designe et nyt 37.500 kvadratmeter stort byggeri på Göteborgs kajkant ved navn Kromet for det svenske boligselskab Vasakronan AB.

Ambitionen er, at bygningen skal være klimaneutral og rumme kontorer, boliger, spisesteder og kulturaktiviteter.

Det skriver Dorte Mandrup i en pressemeddelelse.

Træ vil blive brugt som det gennemgående materiale, og beton, glas, aluminium og stål fra stedets eksisterende bygning upcycles for at reducere CO2-aftrykket. Betonen i den nuværende bygning vil blive knust på stedet og blive genanvendt i den nye bygnings base. Brudt glas skal bruges til terrazzo-belægning på betonens overflade, mens resten af bygningen er i træ, fremgår det af pressemeddelelsen.

»Basen er en let glasflade, der kommunikerer åbenhed og tilgængelighed, og bærer en trækrone med en ensartet og raffineret træfacade, hvor glasoverflader bidrager med interessante skyggeeffekter. En karakteristisk figur med en stærk og klar identitet,« udtaler juryen fra Vasakronan AB om vinderforslaget i pressemeddelelsen.

TMRW og Dorte Mandrup
Visualisering: TMRW og Dorte Mandrup

Dorte Mandrup selv udtaler i meddelelsen:

»Jeg er stolt over, at vi har formået at bringe en skulpturel kvalitet ind i den store volumen og skabe et bæredygtigt byggeri, der tillader fleksibilitet over tid. Vasakronans høje ambitioner har gjort det muligt at udfordre nogle af de normale konventioner og skabe et fremtidssikret byggeri, der samtidig rummer en høj arkitektonisk værdi,« siger hun.

Cykler som transportmiddel understøttes

Udover brugen af bæredygtige materialer, har teamet lagt vægt på at understøtte cykler som transportmiddel.

Opgaven er et parallelopdrag i et samarbejde mellem Vasakronan AB, Göteborgs Stad og Sveriges Arkitekter. Ud af 43 interesserede blev fire teams prækvalificeret: Dorte Mandrup med Rambøll og Bisgaard Landskab; Helen & Hard med BSK, Funkia og ELU; Henning Larsen med Kanozi, Mandaworks og Sweco; samt Sunnerö med Urbio og Cowi.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden