0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Emma Sejersen
Foto: Emma Sejersen
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkitektforeningen: Fjern arkitektur fra lokalplanen og læg det i byggeloven

Lokalplanen er et stærkt redskab til at give overordnede rammer og retning på langt sigt, men »forældet« til regulering af arkitektur, mener Arkitektforeningen. Foreningen foreslår i stedet, at byggeloven bliver styrket, så myndighederne i højere grad kan regulere enkeltprojekter uden at skulle lave en ny lokalplan.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lars Autrup har, hvad man kan kalde en stor disclaimer, når det gælder Arkitektforeningens ærinde:

»Vi vil på ingen måde kastrere planloven! Men vi vil have, at det, man forsøger at gøre i dag med lokalplanen i hånden, skal man i stedet kunne gøre med byggeloven i hånden. Bare med større styrke,« forklarer direktøren for Akademisk Arkitektforening.

I en ny artikelserie dykker Politiken Byrum ned i lokalplanen og spørger, om det gamle værktøj stadig fungerer i en stadigt mere kompleks byggeverden. For når politikere landet over kritiserer nybyggerier, de selv har godkendt, er der vel noget, der ikke fungerer?

Vi begynder hos Arkitektforeningen, der ser et presserende behov for intet mindre end en fundamental ændring af den måde, kommunerne bruger lokalplanerne på.

Detaljer og æstetiske bestemmelser om det enkelte byggeri skal flyttes fra lokalplanerne over i byggeloven, foreslår foreningen.

Til gengæld skal lokalplanerne spille en langt mere aktiv rolle i det, de efter foreningens mening er gode til: den langsigtede tænkning og planlægning og ikke mindst den grønne omstilling.

Fra lodsejer til developer

Det lyder kompliceret. Men et historisk blik på lokalplanens rolle kaster lys over sagen: Lokalplanen er med Lars Autrups øjne et særdeles stærkt redskab – men skabt i en tid, hvor byggeprocesserne var langsommere og bygherrens rolle en afgørende anden end i dag.

Lokalplanen er udtænkt på et tidspunkt, hvor grund- eller lodsejeren var stærkere forbundet til det sted, hvor han byggede. Dermed var bygherre også mere forpligtet end i dag, pointerer Autrup. Tilmed opførte bygherren ofte et hus med henblik på selv at bruge det mange år frem i tiden og havde dermed en naturlig interesse og engagement i et æstetisk og langtidsholdbart byggeri.

Modsat i dag, hvor en stor del af byudviklingen er drevet af developere, hvis interesse i det sted, der bygges, primært er økonomisk gevinst, mener Autrup.

»Developeren er sådan set skredet i morgen, når byggeriet er færdigt og har så at sige kun investeret i det korte lys på bilen. De løber da en økonomisk risiko, men de har ingen langsigtet interesse,« bemærker Lars Autrup:

»Så i dag er samvittigheden rykket fra lodsejeren over til offentligheden. Politikerne forsøger faktisk at regulere det – det går bare ikke særlig godt. For de kommuner, der gerne vil påtage sig ansvaret og bruge planredskabet, står med et forældet værktøj i hånden.«

Som en tandlæge, der laver kroner med en mukkert

Ifølge Lars Autrup er lokalplanen som værktøj »fremragende« til at tage sig af de store, langsigtede linjer og til at planlægge store projekter som for eksempel en ny bydel. Mens de rammegivende paragraffer essentielt er uegnede til styring af arkitekturen.

Alligevel forsøger kommunerne i stigende grad at administrere de enkelte matrikler og detaljer, selv om det redskab, de har til rådighed, efter Autrups mening ikke egner sig til det.

Han beskriver problemet på denne måde:

»Det svarer til, at en tandlæge forsøger at lave tandkroner med en mukkert.«

Lokalplanerne er typisk mellem 11 og 16 måneder undervejs. Og da man tvinges ud i en stor detaljeringsgrad på lokalplanniveauet, bliver der ifølge Autrup brugt voldsomme ressourcer i kommunerne på at gå i detaljer med noget, man reelt ikke kan tage stilling til så tidligt i en byggeproces.

Lokalplanen gaber over to opgaver på én gang

Resultatet er, at politikerne ender med at føle sig magtesløse over, at byggerierne ender et andet sted, end de havde forestillet sig. Borgerne føler sig tilsidesat, og bygherrerne oplever en bureaukratisk og ressourcekrævende sagsbehandling, er Lars Autrups opfattelse.

Hvorfor kan man ikke bruge samme værktøj til både at tegne de store linjer og de nære detaljer, hvis bare planlæggerne er dygtige nok?

»Fordi du ikke både kan blæse og have mel i munden samtidig. Det bliver noget juks, hvis du skal dykke ned i detaljer, samtidig med at du skal tænke langsigtet og i helheder. Det er simpelthen modstridende at skulle varetage begge dele med et og samme redskab. Fokus rykker sig på en gal måde i myndighedsbehandlingen til at handle om brune eller grå mursten på et for tidligt tidspunkt. Hvor det burde handle mere om, hvad der er godt for byen og området,« svarer Autrup.

Visualiseringer hører ikke til i lokalplaner

Derfor mener Autrup også, at der slet ikke burde foreligge visualiseringer i lokalplanfasen, da de under ingen omstændigheder vil være retvisende på så tidligt et tidspunkt. Så når der skydes med skarpt på arkitekternes ofte lidt glansbilledagtige visualiseringer, er det et skævt sted at rette skytset hen. Det er den grundlæggende opbygning af plansystemet, man i stedet bør kritisere, mener han.

Frederik Buhl Kristensen
Foto: Frederik Buhl Kristensen

Cabinn på Kalvebod Brygge i København.

Et nyligt eksempel på dette er byggeriet af et nyt Cabinn-hotel i København, hvor tegnestuen Dorte Mandrup stod bag visualiseringerne i lokalplanen, men hvor det endelige byggeri blev opført uden arkitekt og ifølge flere politikere langt fra de visualiseringer, de havde set og godkendt.

Arkitema Architects og Martin Ravn
Visualisering og foto: Arkitema Architects og Martin Ravn

Visualiseringen til venstre fremgik som referencevisualisering i lokalplanen til byggeriet på Lilli Gyldekildes Torv i Horsens (billedet til højre).

Ved et andet nybyggeri på Lilli Gyldenkildes Torv i Horsens var det visualiseringer af referencebyggerier i lokalplanen, der fik viceborgmester og formand for Plan- og Miljøudvalget i Horsens Martin Ravn (V) til at føle sig vildledt.

Lokalpolitikeren efterspurgte på disse sider mere præcise illustrationer af byggeriet. Det er forståeligt, men ikke realistisk så tidligt i processen, mener Lars Autrup.

Dur ikke til materialer

Cabinn-hotellet i København er også et eksempel på, at lokalplaner ikke altid har held med at stille detaljerede krav. Lokalplanen og visualiseringerne foreslog U-glasprofiler, men tillod »pladebeklædning med en tydelig og dybdemæssig varieret lodret profilering« som alternativ, og bygherre valgte derfor at beklæde hotellet med tegl i stedet, hvilket siden har mødt stor kritik.

Det kan dog ende værre end det, anfører Lars Autrup, for ofte vedtages lokalplanen, inden man ved, præcis hvilke bygninger der skal ligge i området. Alligevel skriver man ofte en liste af tilladte materialer, og herved kommer man til at udelukke mange projekter, der med deres specifikt valgte materialer – for eksempel bæredygtige materialer som træ – ville passe fint ind i realiseringen af et givent lokalplanområde, mener Autrup.

»Der et rigtig godt eksempel på, at nutidens lokalplaner forsøger at styre noget, de ikke egner sig særligt godt til. Hvis denne del af sagsbehandlingen kunne skydes til selve byggesagsbehandlingen, kunne kommunen agere langt mere følsomt og materialespecifikt,« siger han.

Tættere på byggeriets realisering

I stedet for visualiseringer bør der i lokalplanen være nedfældet overordnede retningslinjer og rammer for grundene og den sammenhæng, byggeriet skal indgå i, mener Arkitektforeningen. Ikke mindst skal der her sættes rammer for byggeriets rolle i forhold til grøn omstilling, ændrede bosætningsmønstre og andre overordnede samfundsdagsordener.

Først når alt det er besluttet, kan man begynde at diskutere de arkitektoniske elementer og detaljer, hvor bygherre så til gengæld skal levere langt flere forpligtende oplysninger og gerne visualiseringer, mener Autrup.

De arkitektoniske elementer og detaljer skal derimod komme til debat på et langt senere tidspunkt, hvis det står til Autrup. Men hvor bygherre så til gengæld skal levere langt flere forpligtende oplysninger – og gerne visualiseringer.

Rent lovmæssigt skal det ske ved at flytte de mere detaljerede dele af et byggeri fra planloven, der ligger hos Erhvervsministeriet, til byggeloven hos Boligministeriet, hvor sagsbehandlingen typisk er på otte uger, og hvor man er langt tættere på byggeriets realisering.

Her vil det være nemmere for kommunen at holde fast i den arkitektoniske kvalitet, og den får samtidig mulighed for at nægte at give byggetilladelse, før bygherren garanterer den arkitektoniske kvalitet. Det er altså først her, der bør diskuteres »grå eller brune mursten«, ligesom det er her, myndighedernes vurdering af arkitekturen skal ligge – i samspil med bygningsreglementet og den kommunale arkitekturpolitik, mener Arkitektforeningen.

Hvorfor kan man ikke bare lave mere detaljerede lokalplaner og på den måde holde developere i kort snor, når det er nødvendigt?

»Blandt andet fordi det betyder, at der den ene gang efter den anden skal laves nye lokalplaner, fordi de med en stor detaljeringsgrad nemt bliver forældede. Og det er ekstremt tids- og ressourcekrævende,« svarer Lars Autrup.

Derfor håber han, at Arkitektforeningens udspil vil medvirke til mere langtidsholdbare og »robuste« lokalplaner.

I dag bliver bare få år gamle lokalplaner jævnligt ændret, for at et byggeri kan opføres. Eller man skal ty til rammelokalplaner, lokalplaner for delområder og til sidst en lokalplan for hvert byggeri, anfører han.

Vil indebære samarbejde på tværs af ministerier

En virkeliggørelse af Arkitektforeningens forslag ville indebære et samarbejde på tværs af ministerier. I dag er planloven erhvervsministerens ressortområde, mens byggeloven er boligministerens.

For at realisere Arkitektforeningens idé skal man ifølge Lars Autrup indføre bestemmelser i planloven, som gør det muligt at regulere byggeri i byggeloven. Altså stadig en mindst lige så stærk regulering, men placeret et andet sted.

Politiken Byrum har bedt boligminister Kaare Dybvad (S) om en kommentar, men ministeren ønsker ikke at udtale sig.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) ønsker ikke at forholde sig til Arkitektforeningens forslag, men udtaler i en email til Politiken Byrum:

»Det er vigtigt, at kommunerne har de værktøjer, de har brug for til at skabe attraktive byer og levende landdistrikter. Det er blandt andet også derfor, vi er i fuld gang med at evaluere planlovgivningen,« skriver Kollerup med henvisning til den evaluering af planloven, der blev sat i gang sidste år.

Erhvervsministeren fortsætter:

»Her har vi inviteret både borgere, fagfolk, forskere, interesseorganisationer og kommuner i alle egne af landet til at give deres mening om, hvad det er, der skaber gode steder at bo, arbejde og drive virksomhed. De forslag ser vi nu på. Det er dog for tidligt i processen, at jeg begynder at kommentere på Arkitektforeningens eller de andre konkrete forslag.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden