0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Første del af klimahandlingsplan: Regeringen vil styrke energimærkning og grøn dataindsamling i bygninger

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen har onsdag eftermiddag præsenteret første del af sin klimahandlingsplan i form af et energiudspil med seks hovedtiltag, som samlet skal nedbringe Danmarks CO2-udledning med 2 millioner tons i 2030.

Bygningsmassen bliver adresseret i to af hovedtiltagene: energieffektiviseringer og udskiftning af olie- og gasfyr med fjernvarme eller elektriske varmepumper.

Det fremgår af faktaarket til energiudspillet.

Energieffektiviseringer gennem data og mærkning

Energieffektiviseringerne skal ifølge regeringen ske ved at »bringe energieffektiviseringsindsatsen ind i den digitale tidsalder«. Regeringen foreslår derfor at »afsætte midler til igangsættelse af arbejdet med at samle og udstille data om bygninger og deres energiforbrug«.

Energimærkningsordningen styrkes, blandt andet med indarbejdelse af anbefalinger om indeklima, »så bygningsejerne får et endnu bedre beslutningsgrundlag, når de vil investere i energiforbedringer i for eksempel boligen«.

Den nye mærkningsordning får ros med på vejen fra Dansk Byggeri.

»Hvis man ad den vej kan sørge for, at systemet løbende opdaterer energimærket, når husene bliver forbedret, får vi et brugbart værktøj, som både ejere, håndværkere og långivere kan bruge aktivt,« udtaler Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri, i en pressemeddelelse.

Desuden skal der »stilles krav om fortsatte energibesparelser i statens bygninger frem mod 2030, så staten går foran med det gode eksempel«, skriver regeringen.

Dansk Byggeri roser tiltaget, men kalder det »for uambitiøst kun at fokusere på statens forholdsvis lille andel af de offentlige bygninger«.

»En af de klare anbefalinger fra ’Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren’ er netop, at man bør stille de samme krav til kommuner og regioner, så for eksempel skoler, institutioner og hospitaler bliver energirenoveret i et hurtigere tempo,« udtaler Michael H. Nielsen.

Udskiftning af fyr

For at få flere boligejere til at udskifte olie- og gasfyr med fjernvarme eller elektriske varmepumper vil regeringen sænke afgifterne på grøn strøm til opvarmning og hæve dem på »sort varme«, samtidig med at man yder støtte til varmepumper, fjerner forbrugerbindingerne til naturgas og fremmer brugen af grøn overskudsvarme fra eksempelvis datacentre.

Regeringen afsætter 2,3 milliarder kroner til udskiftning af olie- og gasfyr.

Varmepakken, som regeringen kalder den, ventes at mindske drivhusgasudledninger med 0,7 millioner tons i 2030.

Læs om hele energiudspillet i Politiken Miljø & Klima.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden