0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Niels Heilberg
Foto: Niels Heilberg
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

'Rigsplanlægger' Niels Østergård: »Hvis vores sundhedssystem arbejdede lige så lemfældigt, som det danske planværk gør, ville der være uacceptabelt mange døde«

Svend Auken kaldte ham ’rigsplanlæggeren’. Nu er landsplanchef Niels Østergård pensioneret, men vil med en sammenskrivning af planloven og byggeloven sætte sit fingeraftryk og gøre det mere interessant for lokalpolitikere at arbejde med byudvikling.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Niels Østergård lægger en bunke papirer på bordet, da han tager imod i tepavillonen ved det gamle fyrpasserhus på Jungshoved i nærheden af Præstø. Det er slides om planlovens historie fra hans foredrag i byplanlæggersammenhænge, og de skal gennemgås, før interviewet kan begynde, beordrer han mildt.

Den tidligere landsplanchef vil gerne ud med et budskab:

»Tilliden til lokalplanlægningen som ramme for byggesager er i krise. Det er derfor, jeg i mere end fem år har sagt det samme,« siger han og tilføjer langsomt med tryk på hvert ord:

»Gå hele vejen. Skriv planloven og byggeloven sammen.«

Han vil med sine slides underbygge, hvordan plansystemet efter hans mening er blevet mere og mere udhulet og forældet gennem de seneste årtier.

Niels Østergård, som Svend Auken plejede at kalde ’rigsplanlæggeren’, var fra 1968 til 1978 regionplanlægger i Egnsplanrådet/Hovedstadsrådet. De næste årtier indtog han flere topposter i Miljøministeriet. Først som udviklingschef i departementet, senere som vicedirektør i Planstyrelsen og fra 1992 som landsplanchef i departementet, hvor planopgaverne efter en omstrukturering blev placeret i en landsplanafdeling.

I artikelserien ’De svære lokalplaner’ har Politiken Byrum siden juni spurgt, om lokalplanen som værktøj stadig fungerer.

Det har givet livlig debat på disse sider. Ikke mindst Arkitektforeningens direktørs udmelding om at tage æstetiske elementer og detaljer ud af lokalplanen og i højere grad lægge dem over i en styrket byggelov har bragt sindene i kog.

Men ikke Niels Østergårds sind – han er på mange måder enig. Det vender vi tilbage til.

Plansystemet egner sig til datidens byvækst

For helt at forstå Østergårds vision for fremtidens plansystem – og ikke mindst hans kritiske syn på det nuværende – er det nødvendigt at skrue tiden tilbage, til da Niels Østergård var en ung, fremadstormende planlægger med mange år som topembedsmand for adskillige ministre foran sig.

»Forenklet kan man sige, at plansystemet med by- og landzoneloven i 1970 og lands-, region- og kommuneplanlovene i 1970’erne kom for sent,« siger han.

Lokalplanreglerne blev indført i 1977. Det nye plansystem ville have været velegnet til at vinde, hvad Østergård kalder den ’forrige krig’ i form af 1960’ernes og 70’ernes store byvækst med nye forstæder til over 200.000 parcelhuse og store almennyttige komplekser samt nye centre og erhvervsområder.

Alligevel gav den fysiske planlægning et dominerende bidrag til udviklingen af samfundet i 1980’erne og 90’erne. Statens landsplaninteresser blev i høj grad forvaltet i regionplanerne for byvækst og arealanvendelsen i det åbne land.

Men byvæksten ændrede karakter i form af omdannelse og fortætning i de gamle byområder fremfor inddragelse af endnu mere landbrugsjord til nybyggeriet.

Værktøjet fra den ’gamle krig’ er dermed forældet, mener Niels Østergård. Udfordringen er ikke længere at planlægge for inddragelse af landbrugsarealer til nye forstæder, mener han. Væksten i byggeriet er nemlig flyttet til eksisterende byområder, hvor omdannelse af gamle erhvervsområder og havne udvikles til nye formål samtidig med, at den grønne omstilling skal understøttes i kommune- og lokalplanlægningen.

Den udvikling har ikke kun betydning for planloven. Også byggeloven, ejerlejlighedsloven og bygningsbevaringen bør tilpasses tidens aktuelle udfordringer, foreslår han.

Et planmæssigt led forsvandt med amterne

I 2007 kom kommunalreformen, som Niels Østergård betragter som sit livs største arbejdsopgave som statslig ansat, da han var Miljøministeriets koordinator fra 2004 til 2007.

Men med kommunalreformen forsvandt amterne og Hovedstadens Udviklingsråd, hvilket gav landplanchefen Niels Østergård og hans medarbejdere i landsplanafdelingens departement nye udfordringer.

For problemet med amternes nedlæggelse var, ifølge Østergård, at der aldrig siden er kommet en planmæssig erstatning for det led, de planmæssigt stærke amter før havde udgjort. Det på trods af, at man ved kommunalreformen erklærede, at staten nu skulle styrkes planmæssigt for at erstatte de forsvundne amter. Men som Østergård udlægger det, er det aldrig sket.

»Jeg tænkte, at når en person bliver kvæstet, så der mangler en legemsdel, går man i gang med at finde måder at kompensere og genoptræne på. Men intet skete. Man undlod at udnytte de ord, at staten skulle til at gøre noget af det, de velbemandede amter før havde gjort. Kommunerne fik i realiteten det hele – og det er der, vi står nu,« siger Niels Østergård lidt træt.

Han tilføjer, at det ikke har haft betydning, hvilken side af folketingssalen der siden har haft regeringsmagten:

»For viljen til aktiv landsplanlægning forsvandt med Svend Auken,« siger han med henvisning til den tidligere miljøminister og formand for Socialdemokratiet.

»På Christiansborg er der ikke længere fokus på den samordnende, helhedsorienterede fysiske planlægning, hvor menneskeskabte aktiviteter harmonisk og smukt forbedrer byen urbant og grønt, og hvor landskabet og landsbyen i det åbne land nytænkes,« siger Niels Østergård.

Det slår mig, når du bruger ordet landsplanlægning, at det lyder lidt gammeldags og i hvert fald ikke bliver brugt meget på Byrums sider …

»Jamen, det forsvandt – det forsvandt med kommunalreformen!« udbryder Niels Østergård.

Det ses blandt andet ved, at planområdet – udover at gennemgå en omfattende deroute – nu er fordelt med planloven i Erhvervsministeriet, byggeloven i Boligministeriet og miljøvurderingerne (VVM-sagerne) i Miljøministeriet, bemærker Østergård.

Han mener nu, at konsekvenserne af den manglende region- og landsplanlægning giver store huller, som der kompenseres for, ved at de enkelte ministerier hver for sig forsøger at lave fysisk planlægning. Resultatet er silotankegang med nye sektorplaner og en fatal mangel på helhed, mener Niels Østergård.

En juridisk farlig sag at skrive lokalplaner

Det er en svær og »farlig sag« at skrive det juridiske dokument, som en lokalplan er. Det kan ses.

Ifølge Niels Østergård vedtages der for mange mangefulde, ukoordinerede og unødigt detaljerede lokalplaner, og beslutningsprocesserne tager for lang tid, mener han.

Resultatet er, at helhedsbetragtninger trænges i baggrunden og erstattes af hovsaløsninger, hvilket både giver dårlige byer og spild af samfundets ressourcer, mener han. Derudover mangler lokalplanerne efter hans mening at blive justeret, så de bliver gode til at håndtere byomdannelse.

Niels Heilberg
Foto: Niels Heilberg

»Hvis vores sundhedssystem arbejdede lige så lemfældigt som det danske planværk med politikere og embedsmænd gør, så ville der være uacceptabelt mange døde,« bemærker Niels Østergård med en tør latter.

Arkitekter interesserer sig ikke for lokalplaner

Han ærgrer sig også over den manglende faglige interesse, som lokalplanerne efter hans mening har blandt arkitekter. Deres store faglige diskussioner handler næsten kun om at bygge og for sjældent om at planlægge, lyder klagen fra ham.

Synes de, det er for kedeligt, tror du?

»Præcis. Og så er der jo noget hamrende galt. For det har så store økonomiske konsekvenser, og det er så afgørende for, om der kommer en øjebæ henne på hjørnet i byen eller ej. Så jeg synes, arkitekterne går helt galt i byen der.«

Selv forstår han ikke, at der skulle være noget kedeligt i planlægning. Et område, som han ikke taler om i datid, selv om han har været pensioneret i mere end 10 år.

»Det er så superspændende et område, som jeg er så glad for har været mit fagområde. Planloven er jo en proceslov, og der er ikke en facitliste over, hvordan det hus henne på hjørnet bør se ud. Helt anderledes end miljølovgivningen, hvor du kan slå op, hvor mange partikler du må udlede.«

Man kan ikke være lidt gravid

Niels Østergård vil ved at skrive planloven og byggeloven sammen til ét lovværk gå væsentligt længere end Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, som ellers på disse er blevet kritiseret af flere for at gå for langt. Men af andre bakkes op, for eksempel af stadsarkitekt Peder Baltzer og bestyrelsesmedlem i Danske Planchefer Britta Pørksen.

Arkitektforeningen foreslår, at lokalplanerne i fremtiden primært skal bruges til at lægge de overordnede arkitektoniske linjer, samtidig med at de i højere grad skal beskrive, hvilket miljø, man ønsker at opnå. Politisk bør man fortsat forholde sig til funktioner og volumen – herunder højder, afstande med videre – i lokalplaner og ikke til de konkrete projekter, hvor et givet æstetisk udtryk fastsættes.

Men det forslag svarer til at ville være ’lidt gravid’, mener Østergård.

Han henviser til, at Planklagenævnet i flere sager har slået fast, at kommunerne ikke kan give sig selv kompetence til at regulere en bebyggelses udformning og arkitektur blot ved hjælp af en simpel note i lokalplanen om, at man vil gøre det i forbindelse med byggetilladelsen.

Vil man regulere, skal det være med præcise bestemmelser i lokalplanen.

Så længe man har to love, vil der altså være et problem med at give kommunalpolitikerne den kompetence, de efter Autrups – og Østergårds – mening har brug for, påpeger Østergård.

Nutidens byudvikling skaber endnu flere problemer

Niels Østergård giver som eksempel en kommune, der skal lave en ny lokalplan for byens hovedgade, fordi udviklingen har gjort det nødvendigt at rive nogle bygninger ned, mens man samtidig vil værne om et miljø af gamle bygninger.

Med det nuværende system er man nødt til at lave en meget detaljeret lokalplan for at forene disse ønsker, fordi kompetencen omkring udformningen af hovedgaden forsvinder fra kommunalbestyrelsen, i samme øjeblik den har vedtaget lokalplanen. Herefter er det bygherren, der bestemmer. Politikerne har afskrevet sig retten til at stille nye krav i de efterfølgende byggesager.

Det er et dansk – og temmelig forældet – fænomen at skrue systemet sådan sammen, argumenterer Niels Østergård. Og det er særligt problematisk med den type byudvikling, vi oplever i disse år.

Ofte er der tale om hvad, Østergård kalder ’udenbys’ bygherrer, for eksempel i form af developere, der opkøber flere huse ad gangen i bymidten med henblik på at rive dem ned og bygge nyt. Kommunalbestyrelsen nærer som regel et naturligt ønske om at styre udviklingen – samtidig med at de er godt tilfredse med, at nogen vil bygge i byen.

At have kontrol med disse bygherrer gennem en detaljeret lokalplan, er en kostbar og krævende disciplin, anfører Niels Østergård.

»Og det giver ikke garanti for, at bestemmelserne, som årene går, fører til god arkitektur i alle byggesager. Derfor efterspørges der med rette en mulighed for kommunerne for at vurdere et projekts arkitektoniske udformning i byggesagsfasen uden en omfattende detaljering i lokalplanen,« siger Østergård og tilføjer:

»Selvfølgelig suppleret med nabohøring.«

Ministerieplacering er uden betydning

Det er dét, der i Niels Østergårds øjne gør lokalplanerne forældet: At politikerne er nødt til at slippe taget efter lokalplanvedtagelsen – og kompenserer ved at stille detaljerede krav om byggeriet på et tidspunkt, hvor det faktisk er præmaturt. Og det kan efter Østergårds mening ikke løses ved justeringer, som han opfatter Autrups tanker som.

»Gå i stedet hele vejen,« opfordrer han.

At gå hele vejen betyder for ham at sammenskrive bygge- og planlov til samme lovværk og samme ministerium.

Hvilket ministerium bør den så ligge i?

»Det er lige meget. Det må statsministeren finde ud af – og det er altid svært at placere planlægningen. Opgaven er altid tids- og personbestemt, men det spørgsmål vil jeg sætte nedenunder det at få en moderne lov.«

Enkel byggelov giver kompliceret lokalplan

Niels Østergård vil ved at skrive byggeloven og planloven sammen bygge en lovgivningsmæssig bro til byggetilladelsen, hvor man kan målsætte nogle intentioner – snarere end at detaljere – i lokalplanen. Den skal så først folde sig konkret ud i byggetilladelsesfasen. Et greb, der nok kræver et stort arbejde, men ikke vil være politisk svært for nogen at sluge, mener den tidligere landsplanchef.

Især kommunerne vil opleve forenkling til inspiration for opbygningen af deres forvaltninger og udvalgsstruktur, mener han.

»Jeg ser et nyt system for mig, hvor lokalplanen ses som arvesølvet – som der vil blive færre af, men til gengæld større og med færre dispensationer,« siger Niels Østergård og uddyber:

»Det, man har gjort de sidste 10 år, er at forenkle processerne for byggetilladelse efter byggeloven, til at det meget mere er grundejeren og investoren selv, der bestemmer. Og hver eneste gang, man har forenklet byggelovens spilleregler, så er kommunen nødt til at lave en mere detaljeret lokalplan for at fastholde blandt andet arkitektoniske løsninger.«

Niels Østergård vil med sin nye model blødgøre denne proces – hvilket også vil gøre det mere interessant for lokalpolitikere at arbejde med byudvikling. Dels fordi kommunalplanlægning vil blive mere strategisk, dels fordi politikerne kan følge sagerne til dørs og få mere indflydelse på arkitekturen. Det vil åbne op for nytænkning om at bruge arbejdsindsatsen i kommunerne mere til idéudvikling i planfaserne og samtidig smidiggøre de lovbestemte processer om offentlighed frem til byggetilladelserne, argumenterer han.

Niels Østergård hiver en pressemeddelelse frem, hvor det fremgår, at de to love er skrevet sammen. Datoen forvirrer: 16. juni 2021.

Pressemeddelelsen stammer fra et foredrag for et par år siden, hvor han foreslog en kommission til at forme det nye plansystem. Niels Østergård forklarer med et glimt i øjet, at han har tænkt sig, at erhvervsministeren skal sende pressemeddelelsen ud næste år – når ideen er realiseret.

Hvor stor tror du, din chance er for at komme igennem med den her idé?

»Der er nogen, der siger, ’nu er du sgu blevet for gammel og fantasifuld,’« siger Niels Østergård og tilføjer:

»Men der er ingen, der på noget tidspunkt har sagt: ’det kan ikke lade sig gøre’.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden

Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.

Log ind

Læs videre på to måder:

Bliv abonnent
eller

God journalistik er ikke gratis. For at kunne læse denne artikel skal du tillade at dine data bruges til statistik og marketing.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.