0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aalborg Kommune
PR-foto: Aalborg Kommune
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Peder Baltzer: »Der er fandme copy-paste i hovedparten af bygherrernes og arkitekternes forslag, så det er faktisk mere os i kommunerne, der må skubbe på«

Aalborgs stadsarkitekt og planchef, Peder Baltzer Nielsen, er gennem sine 10 år gået fra slapper- til strammerfløjen. I takt med at byggepresset er steget, har bygherrerne svigtet, mener han. Vejles stadsarkitekt, Lisbet Wolters, tilhører modsatte fløj.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Han vil egentlig helst gå dialogens vej, så i de første mange år som planchef og stadsarkitekt i Aalborg Kommune, var det snittet, han lagde i lokalplanerne: ikke for mange krav, flere byggematerialer at vælge imellem.

I dag – 10 år efter at Peder Baltzer Nielsen blev ansat som planchef og stadsarkitekt – er de lokalplanforslag, der kommer fra By- og Landskabsforvaltningen noget strammere.

»Vi går mere i detaljen nu. Engang var jeg mere af den formening, at det bedste var at gå i dialog, og at vi ikke skulle lave lokalplanerne så stramme, at de kunne tolkes som en kælling fra hver by. Men med det tryk, der har været, har bygherrerne svigtet lidt, og derfor er vi nok blevet lidt strammere med flere paragraffer i lokalplanerne og med mere opfølgning – men også stadig med meget dialog,« siger Peder Baltzer Nielsen.

Fra slapper til strammer

I artikelserien ’De svære lokalplaner’ dykker Politiken Byrum ned i lokalplanen og spørger, om det gamle værktøj stadig fungerer i en stadigt mere kompleks byggeverden.

Men debatten er langtfra blot et spørgsmål om for eller imod. Det er i endnu højere grad et spørgsmål om hvordan.

Ligesom udlændingepolitikken har sine strammere og sine slappere, har planloven det også. Der er dem, der vil stille flere krav for at sikre, at kommunalpolitikerne har hånd i hanke med developerne, og der er dem, der mener, at for mange krav skaber unødigt bureaukrati og dræber kreativiteten.

Med det tryk, der har været, har bygherrerne svigtet lidt, og derfor er vi nok blevet lidt strammere

Peder Baltzer Nielsen er – sagt lidt sort-hvidt – gået fra slapper- til strammerfløjen, fra dialog til krav.

»Bygherre gik ikke seriøst ind i dialogen. Hvis vi havde skrevet ’beton, tegl eller træ’ i lokalplanen for at give plads til kreativitet og lægge op til en dialog om byggemateriale, pegede bygherre typisk bare på formuleringen som argument for, at de gerne må bygge i beton. Nogle ville gerne lytte, men andre blev mopsede, hvis vi modargumenterede,« siger Peder Baltzer Nielsen.

Risikerer man ikke at stille så mange krav, at man kvæler kreativiteten?

»Jo, men jeg vil sige lidt frækt, at set i bakspejlet er der ikke nogen kreativitet, vi kommer til at træde under fode. Der er fandme copy-paste i hovedparten af bygherrernes og arkitekternes forslag, så det er faktisk mere os i kommunerne, der må skubbe på og sige, ’ej kom nu med lidt mere’,« svarer Peder Baltzer Nielsen.

Uenighed blandt stadsarkitekter

Der er heller ikke enighed blandt landets stadsarkitekter.

I marts genåbnede Københavns stadsarkitekt, Camilla van Deurs, debatten om lokalplaner og meldte sig på strammerfløjen, da hun over for Berlingske gav en for løs lokalplan skylden for det stærkt kritiserede nybyggeri Østerport II.

»Der stod blot i lokalplanen, at facaden skulle være i naturmaterialer, hvilket både kan være tegl, glas og træ eksempelvis. Derfor kunne man ikke forudsige, hvordan facaden ville ende med at se ud,« sagde Camilla van Deurs til Berlingske 9. marts.

Bygherre gik ikke seriøst ind i dialogen

Lisbet Wolters, Vejle Kommunes stadsarkitekt, tilhører modsatte fløj. I hendes optik sikrer specifikke krav til byggematerialer ikke den arkitektoniske kvalitet, for en teglfacade kan både udføres i dårlig og i god arkitektonisk kvalitet, grunder hun.

Fremfor at stille detaljerede krav foretrækker hun derfor at supplere lokalplanen med andre værktøjer som eksempelvis en arkitekturpolitik, der beskriver, hvordan den arkitektoniske kvalitet skal være i Vejle.

»Mange siger, at man skal stille stramme krav, så får man den gode by, eller lade være, og så får man den dårlige. Jeg tror, at svaret ligger inde midt imellem. Jeg tror, vi skal udvikle nogle elementer, som kan supplere lokalplanerne,« siger Lisbet Wolters til Politiken Byrum.

Rammelokalplaner giver plads til kreativitet

I Aalborg Kommune er Peder Baltzer Nielsen også i stigende grad begyndt at arbejde med andre værktøjer ved siden af lokalplanen – nærmere bestemt rammelokalplaner.

Rammelokalplanerne er ikke byggeretgivende, men udstikker en retning og viser tidligt i processen kommunens ønsker til for eksempel volumen. Det giver mere plads til kreativitet, inden man går i detaljer i den byggeretgivende projektlokalplan, oplever stadsarkitekten.

Det giver også Aalborg Kommune mulighed for at sende projektlokalplanen i kortere høringsperioder – to til fire uger frem for de normale otte – fordi anvendelse, volumen og byggeprocent allerede er blevet diskuteret i forbindelse med rammelokalplanen.

Kommunen bruger blandt andet rammelokalplaner i forbindelse med planlægningen af den kommende bydel Stigsborg. Her har lokalplan 1-2-118 for første etape fungeret som både rammelokalplan og projektlokalplan, idet den giver byggeret til alt mellem husene – veje, stier, byrum, beplantning, LAR-løsninger og så videre – og samtidig regulerer arkitektur, bebyggelsesstruktur og andre større linjer for alle byggefelter.

Efterfølgende udarbejder kommunen byggeretgivende lokalplaner for hvert byggefelt med mere detaljerede bestemmelser for arkitekturen i dialog med byggeparter og borgere.

Enig med Autrup

Rammelokalplanerne er faktisk Aalborg Kommunes forsøg på at give lokalplanen som værktøj en ny, mere retningsgivende rolle, sådan som Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup, foreslog i disse spalter 4. juni.

Peder Baltzer Nielsen er med-idémand til Arkitektforeningens forslag, som lægger op til at fjerne de detaljerede krav om arkitektur fra lokalplanen og i stedet lægge det i byggeloven, så lokalplanen udstikker retningen, og de mere detaljerede krav først afgøres senere.

Rammelokalplanerne i Aalborg Kommune er et forsøg på at gøre dette i en betaversion: flytte de store linjer, der plejer at ligge i de byggeretsgivende lokalplaner, over i rammelokalplaner.

Hold da op, der bruges mange ressourcer på planloven i landets kommuner

Hvis forslaget skulle føres til ende, skulle den byggeretsgivende lokalplan helt ud af ligningen, så man gik direkte fra rammelokalplan til byggesagsbehandling. På den måde kan man diskutere store linjer som grøn omstilling i rammelokalplanen, inden man i byggesagsbehandlingen kan drøfte den præcise arkitektur mellem bygherre, rådgiver, forvaltning, politikere og borgerne, foreslår Baltzer Nielsen.

»Jeg synes, at erhvervsministeren og boligministeren skulle tale tættere sammen, når planloven og byggeloven skal kigges på. Det er lidt, som om at vi aldrig kommer ned i den redskabskasse, for den er nok ikke så interessant at diskutere på Christiansborg. Diskussionen handler mere om, hvor mange almene boliger man må bygge i bymidten eller mulighed for mere byggeri i kystzonen. Men hold da op, der bruges mange ressourcer på lokalplanlægningen i landets kommuner,« siger Peder Baltzer Nielsen.

»Det bør give anledning til at ryste posen og finde nye, mere rationelle redskaber.«

Byggeriet er ved at stikke af

Hvis man flytter flere af kravene fra lokalplanen over i byggesagsbehandlingen, risikerer man vel også at stille krav i mindste detalje og i sidste øjeblik?

»Ja, det kan du sige, men det er vel også det, vi vil. Borgerne og politikerne giver udtryk for, at byggeriet i Danmark er ved at stikke af. Så lad os tage diskussionen,« svarer Peder Baltzer Nielsen.

Når de store rammer som bebyggelsesprocent og dermed antal byggeretter er udstukket tidligere i processen, er krav til materialevalg den største ubehagelige overraskelse, som bygherren kan blive ramt af, argumenterer stadsarkitekten.

Og så er Peder Baltzer Nielsen altså ikke gået helt væk fra dialogen. Gennem sin tid som stadsarkitekt og planchef i Aalborg Kommune har han haft adskillige »udstillinger af teglsten« på sit kontor.

For selv om kommunen har stillet krav om den dyreste sten, vil stadsarkitekten meget gerne gå i dialog med bygherren tidligt i processen. Men, tilføjer han:

»Den billigste teglsten kan jo ødelægge den bedste arkitektur.«

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden