0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Torben Christensen/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

Festgaden Gothersgade i Københavns Indre By tiltrækker folk fra hele det politiske spektrum, viser ny kortlægning. Det skyldes, at gaden ikke er overprogrammeret som andre dele af København, mener forskerne bag.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er i de uprogrammerede byrum, at vi mødes på tværs af politiske skel: »Måske er det godt, at København nogle gange er som Randers«

Det etnisk mangfoldige byrum Superkilen på Nørrebro i København er ikke spor politisk mangfoldigt. En antropolog har i samarbejde med Gehl kortlagt, hvilke byrum der tiltrækker folk af samme politiske overbevisning – og hvilke der bryder tendensen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Grå. Ikke ligefrem den mest yndede farve i byrum. Men måske den alligevel kan noget.

Et omfattende studie af menneskers brug af byrummene på tværs af politiske skel har i hvert fald fået forskerne bag til at se et stort potentiale i farven.

Forskningsprojektet, der er anført af antropolog Anders Koed Madsen fra Aalborg Universitet i samarbejde med Gehl, har ved hjælp af facebookdata fra 300.000 unikke id’er forsøgt at kortlægge, hvordan mennesker bruger København afhængigt af deres politiske ståsted.

På det interaktive kort, som forskerne har lavet på baggrund af studiet, kan man for eksempel se, at arrangementer på Dronning Louises Bro på Nørrebro primært besøges af venstreorienterede, mens natklubben Coal i Indre By primært besøges af højreorienterede.

Men hvad forskerne fandt mere interessant var, hvilke byrum der ikke har en tydelig politisk bias; hvilke byrum, der tiltrækker nogenlunde lige mange fra forskellige politiske ståsteder.

Fællesnævneren var grå.

»Vi opfandt begrebet the colour of grey ud fra en anerkendelse af, at det grå og det uidentificerbare faktisk har en kvalitet i sig selv. I og med at ingen føler sig specielt hjemme der, føler alle sig hjemme der,« siger Anders Koed Madsen.

Mangfoldige Gothersgade

’Grå’ henviser ikke nødvendigvis til farven på bygningerne (selv om en del af byrummene også falder under den kategori), men til det, der ikke har en ensidig identitet: det uprogrammerede byrum, som byplanlægningen ikke har trukket i én retning.

Aalborg Universitet
PR-foto: Aalborg Universitet

Anders Koed Madsen, ph.d. og lektor i antropologi ved Aalborg Universitet i København.

»Et eksempel er Gothersgade,« siger Anders Koed Madsen med henvisning til en af Indre Bys større festgader.

»Et sted, der er blevet udskældt af byplanlæggere, fordi København her bliver til Randers. Men måske er det godt, at København nogle gange er som Randers.«

Zoomer man ind på Anders Koed Madsen og Gehls interaktive kort, kommer tusindvis af farvede prikker til syne. De er primært røde (65 procent stemte ved seneste kommunalvalg i København på enten Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF eller Alternativet), men bevæger man sig mod Gothersgade og det omkringliggende område, er op mod halvdelen af prikkerne grønne. Det symboliserer en bar, en restaurant, en butik eller lignende, som besøges af flere sider af det politiske spektrum.

Barerne i det forjættede festland Boltens Gård består for eksempel alle af grønne prikker.

Anders Koed Madsen og Gehl
Visualisering: Anders Koed Madsen og Gehl

Den nye type espressokaffe

Ved første øjekast ligner det, at kortet er bygget op om lokationer, men det er faktisk arrangementer, der har farvet prikkerne.

Koed Madsen har sammen med arkitekterne og forskerne i Gehl kortlagt 300.000 anonymiserede danske Facebook-id’er (primært brugere, men også enkelte sider), 150.000 arrangementer i København og omegn samt 400 danske sider med politisk indhold. Ved at sammenholde, hvilke politiske sider id’erne primært har givet positive tilkendegivelser, med hvilke arrangementer id’erne har tilkendegivet, at de deltager i, har forskerne kunnet danne et politisk kort over København.

Bysociologer kortlægger ofte nabolag på baggrund af, hvem der bor i området, men ved at benytte data om arrangementer har Anders Koed Madsen og Gehl altså i stedet kunnet kortlægge byen politisk på baggrund af brugerne.

Kortlægningen bruger de blot som overblik til at målrette næste skridt: interviews og observationer.

Ved for eksempel at finde de blå og grønne prikker i havet af røde prikker på Nørrebro har forskerne kunnet lave observationer og interviews dér, hvor brugen af byen skiller sig ud – hvor man kan møde folk, »der ikke drikker den der nye type espressokaffe«, som Koed Madsen formulerer det.

Sankt Peders Stræde i Pisserenden i Københavns Indre By.

Eksemplet har han ikke grebet ud af den blå luft, men fra den café i Pisserenden – punkernes gamle tilholdssted i Københavns Indre By – hvor interviewet med Byrummonitor foregår. Et område bestående af især kælderbarer, genbrugstøjbutikker og bøssebarer, som dog også har været udsat for gentrificering siden punkernes storhedstid i 1980’erne.

Det interaktive kort afslører, at området i dag er domineret af venstreorienterede – men i den endnu mere festprægede parallelgade Vestergade tiltrækker både Heidi’s Bier Bar og baren Butchers til gengæld primært højreorienterede.

Er det overvågning?

Den datahøst, som Anders Koed Madsen og Gehl har været på i Facebooks dybe miner, kan ikke længere lade sig gøre. Efter Cambridge Analytica-skandalen i 2018, der afslørede, at det britiske konsulentbureau havde høstet millioner af uanonymiserede data om facebookbrugere uden samtykke, har Facebook lukket for at tredjeparter kan hente data om opslag, kommentarer og reaktioner.

To af Anders Koed Madsens kolleger på Aalborg Universitet nåede dog inden nedlukningen at høste seks års offentlige data om danske facebookprofiler – anonymt, skynder Koed Madsen sig at tilføje.

Selv om dataene er anonymiseret, er der vel store etiske dilemmaer ved at bruge Facebooks data, fordi det er en art overvågning, I laver?

»Etisk kan du ikke dække dig ind under, at det, der strømmer gennem Facebook, er okay at bruge,« erkender Anders Koed Madsen.

For brugerne har godt nok givet tilladelse til, at Facebook kan dele data med tredjeparter som Koed Madsen og Gehl, men det er sket i et af de lange dokumenter, vi alle kender, men få af os læser.

Derfor har forskerne anonymiseret så meget, de har været i stand til, understreger Koed Madsen. Eksempelvis har de anonymiseret prikker med færre end 50 deltagere, hvor deltagerne politisk går i én retning, så det ikke er muligt at finde frem til folks politiske ståsted ved at finde arrangementet på Facebook.

»Det er nemt bare at læne sig tilbage og kritisere det for at være overvågningskapitalisme, men vi har ønsket at bruge data til at gøre nogle skjulte dynamikker i byen, som vi synes er vigtige af demokratiske årsager, synlige,« siger Anders Koed Madsen.

Håndværkere vil ikke have surdej

I forskerens øjne er the colour of grey blevet en mangelvare i København.

Frederik Buhl Kristensen
Foto: Frederik Buhl Kristensen

Bageriet Brød på Vesterbro i København.

I begyndelsen af nullerne, da Anders Koed Madsen lige var flyttet til Vesterbro, stod han altid i bagerkø med håndværkere og vejarbejdere, men i dag står han i kø hos bagere som Brød og Bagerdygtigt sammen med andre akademikere og køber surdejsbrød og hårdt brændt ølandshvedebrød.

»Det er bare en lille ting, som gør, at byen fungerer på nye måder,« siger han.

Superkilen: Etnisk divers, men politisk homogen

Byplanlæggerne bærer en del af ansvaret. Surdejsbagerne havde formentlig ikke fejet alle GuldBageren-filialerne ad vejen, hvis ikke Vesterbro var blevet gennemgentrificeret i 1990’erne.

Samme byplanlægning er sket på Nørrebro, hvor byrummet Superkilen, designet af kunstnergruppen Superflex og de to tegnestuer BIG og tyske Topotek 1, måske tydeligst krystalliserer programmeringstendensen.

Det langstrakte byrum, der består af en rød, en sort og en grøn plads, forsøger at inkludere alle befolkningsgrupper med sin integration af byrumsløsninger fra hele verden, men kigger man på det politiske fremfor det etniske spektrum, ser man udelukkende røde pletter på strækningen.

»Den er i hvert fald ikke the colour of grey,« konstaterer Anders Koed Madsen.

Bjarke Ingels Group
PR-foto: Bjarke Ingels Group

Den Røde Plads er nok den mest kendte tredjedel af Superkilen på Nørrebro i København. De to andre dele er henholdsvis en grøn og en sort plads. Her ses Den Røde Plads kort inden indvielsen i 2012.

I det hele taget risikerer ønsket om en bestemt by – ofte med fokus på sundhed og bæredygtighed – at kollidere med anderledes aktiviteter. Det kan være larmende FCK-fans, der vandrer til fodboldkamp i Parken, eller motorcykelklubben, der mødes i Kødbyen.

»Det, at folk tager en trøje på, der viser, at de hører med i den klan, der hedder FCK, udvisker nogle andre skel, og det, tror jeg, er virkelig vigtigt for byen også at have plads til,« siger Anders Koed Madsen.

Odense er socialt vægtløs

Derfor har Koed Madsen og Gehl-forskerne også en opfordring til landets kommunalpolitikere og byplanlæggere: Pas på med at designe jer til en socialt homogen by.

I humaniora bruges udtrykket social vægtløshed til at beskrive områder, der ikke er domineret af én socialklasse. Den diversitet ses i højere grad i Odense, hvor Anders Koed Madsen er opvokset.

»Vi har kun lige rørt i overfladen af det, men min hypotese er, at byrummene i Odense er langt mere blandede, simpelthen fordi der er færre valgmuligheder,« siger Koed Madsen.

Han holder en lang pause, inden han tilføjer:

»Måske er det provinsen, der har social vægtløshed, hvor det engang var København.«

Det lyder, som om I foreslår, at København skal have færre forskellige tilbud?

»Nej, en storby skal selvfølgelig have mange tilbud, for det er en del af byens kvalitet, at du kan søge efter det specifikke. Men vi skal så også huske at sætte pris på den diversitet, der måske ikke lige passer ind i tidsbilledet på den kreative storby. Hvis man køber præmissen om, at vores kort viser noget vigtigt, så peger det jo netop på, at vi skal værne om at bevare nogle af de tilbud, som den kreative klasse måske ikke lige ser sig selv i,« svarer Anders Koed Madsen.

Gå på opdagelse i det politiske København i Anders Koed Madsen og Gehls interaktive kort her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden