0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Den roste omdannelse af Maltfabrikken i Ebeltoft er blandt andet resultat af en aktiv arkitekturpolitik, mener Arkitektforeningen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkitektforeningen vil hjælpe kommuner til en aktiv arkitekturpolitik: »Developere får nemmere øje på en by med klare visioner end den by, der ikke sætter rammer op«

Mange arkitekturpolitikker bliver liggende i skrivebordsskuffen, oplever Arkitektforeningen, der nu tilbyder en værktøjskasse til kommunerne. Når politikerne forstår, hvilke fordele en arkitekturpolitik kan have, vil det også blive nemmere at skabe opbakning.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Selv om en tredjedel af alle landets kommuner i dag har en arkitekturpolitik, og flere er på vej, er det langtfra alle 38, der udnytter mulighederne i arkitekturpolitikken.

Det mener Arkitektforeningen, som nu vil råde bod på problemet med en samling redskaber, der skal hjælpe kommunerne med at gøre deres arkitekturpolitik aktiv.

Arkitektforeningen
PR-foto: Arkitektforeningen

Katrine Østergård Bang, projektleder i Arkitektforeningen.

For kommunerne vil egentlig gerne, oplever Katrine Østergaard Bang, arkitekt og projektleder i Arkitektforeningen, der sammen med arkitekt og professor emeritus Jens Kvorning har undersøgt, hvordan kommunerne arbejder med arkitekturpolitikkerne – og hvad der står i vejen for at bruge dem aktivt.

»Vi har undersøgt hele værdikæden,« siger hun.

»Fra borgere og politikere til udviklere, planlæggere og arkitekter. Og selv om man tit peger fingre ad hinanden, når det ikke fungerer, så er vores konklusion, at det grundlæggende handler om kommunikation på alle nivauer: Hvad vil vi som lokalsamfund, og hvad er det for nogle kvaliteter, vores kommune har, som vi vil bygge videre på?«

Arkitekturpolitik kan skabe aktive bymidter

Arkitektforeningen er i forbindelse med udarbejdelsen af redskaberne og et dertilhørende analysearbejde nået frem til, at mange kommuner har arkitekturpoltikker, som ikke bliver brugt og håndhævet i den daglige sagsbehandling.

En af årsagerne er, ifølge foreningen, at arkitekturpolitikken ofte taber politisk momentum, efter den er vedtaget. Mange, blandt andre Gladsaxe Kommune, er derfor nu i gang med at lave en opdateret version.

Som Astrid Søborg, medlem af Gladsaxe Byråd for Venstre, udtaler i Arkitektforeningens pressemeddelelse:

»Der var utroligt mange fine principper i vores tidligere arkitekturpolitik, men det var meget svært at få øje på, hvor den var blevet brugt. Det er der bred enighed om at lave om på, blandt andet med en ny arkitekturpolitik og ansættelsen af vores stadsarkitekt, som skal holde os politikere ved ilden og få ambitionerne på papiret til at leve i virkeligheden.«

En af måderne at fastholde dynamikken er at gøre arkitektur vedkommende for politikerne, råder Katrine Østergaard Bang. Når de forstår, hvor mange problemer en aktiv arkitekturpolitik kan være med til at løse, kan den også få større opbakning, mener hun.

For eksempel kan en arkitekturpolitik medvirke til at skabe mere liv i bymidterne.

»Vi opsøger typisk de steder, hvor der er liv og noget at opleve. En arkitekturpolitik kan beskrive ambitionerne for byernes bymidte, og hvordan kommunen vil sørge for at understøtte og styrke de aktiviteter og kvaliteter, der er,« siger hun.

Maltfabrikken i Ebeltoft

Hun giver som eksempel hovedbiblioteket i Herning, som kommunen for nogle år siden besluttede at flytte ind på gågaden i et renoveret varehus. Besøgstallet til biblioteket er siden steget markant, og biblioteket bidrager med sin café og andre borgerrettede aktiviteter til at opretholde en levende gågade i Herning.

I Ebeltoft har man gjort noget lignende med transformationen af den tidligere maltfabrik, der er et tydeligt vartegn fra byens industrihistorie, som i mange årtier har ligget øde hen. Nu er den genopstået som bibliotek, kulturhus og spisested og bidrager til at skabe et bredere kulturudbud i byen. Maltfabrikken skaber en serie af nye byrum og forbindelser, som efter Katrine Østergaard Bangs mening gør byens centrum mere aktivt og oplevelsesrigt som et supplement til byens handelsliv og dermed også en anden dagliglivsrytme.

Alt sammen tiltag, der bygger på en aktiv stillingtagen og politikere, der harudstukket en retning for byens udvikling, fremhæver Katrine Østergaard Bang.

Arkitektforeningen er også overbevist om, at den slags eksempler spiller ind på, hvor vi vælger at bosætte os. Udover en velfungerende infrastruktur, adgang til gode skoler og uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser og så videre, har byliv og bykvalitet stor betydning for, om vi finder en by attraktiv at bosætte os i, påpeger Katrine Østergaard Bang.

Tydelighed skaber investeringssikkerhed

Ikke mindst kan en arkitekturpolitik gøre en by mere attraktiv for investorer, viser Arkitektforeningens analysearbejde.

»Nogle udkantskommuner er bange for at skræmme investorer væk, hvis de stiller for mange krav, men det er faktisk omvendt,« siger Katrine Østergaard Bang med baggrund i de interviews, hun har lavet med blandt andre developere.

»De får nemmere øje på en by med klare visioner end den by, der ikke sætter rammer op. De fleste developere har faktisk ikke noget imod kommunale retningslinier, de skal bare være tydelige, realistiske og ens for alle ,« siger Katrine Østergaard Bang og fremhæver, at tydeligheden også sender et signal om investeringssikkerhed.

Arkitektforeningens anbefalinger er netop blevet offentliggjort og bygger på fem anbefalinger:

  1. Styrk den løbende dialog mellem politikere, borgere og forvaltning og skab en fælles forståelse for kvaliteterne i jeres byer og landskaber.
  2. Brug arkitekturpolitikken som rammesætning for kommuneplanen og lokalplanlægningen og gør den til et aktivt redskab i dialogen med udviklere, bygherrer og deres rådgivere.
  3. Skab rum for tidlig forventningsafstemning med interne og eksterne aktører og interessenter, der er involveret i udviklingen af planer og byggeprojekter.
  4. Styrk de arkitektfaglige vurderinger af plan- og byggesager. Ansæt arkitektfaglige kompetencer på flere niveauer i forvaltningen og tilknyt eventuelt et eksternt arkitekturråd.
  5. Prioriter arkitekturen ved udbud af bebyggelsesplaner og byggeprojekter samt anlægsprojekter af væsentlig betydning for kommunen – for eksempel i form af arkitektkonkurrencer.

Projektet er delvist finansieret af Realdania.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden