Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningDSB Ejendomme og Freja har udvalgt fem teams ledet af henholdsvis team BIG SLA, Cobe, Snøhetta, Vandkunsten Holscher Nordberg og Werk Arkitekter til at gå videre i konkurrencen om at udvikle bydelen Jernbanebyen i Købenavn.
Det skriver Freja Ejendomme og DSB i en fælles pressemeddelse.
»De fem teams er udvalgt på baggrund af deres kompetencer inden for planlægning og etablering af byliv, fællesskaber, bynatur og grønne områder, samt deres evner til at arbejde med både byudvikling i stor skala og i områder med bevaringsværdige bygninger. Der er også lagt vægt på ansøgernes forståelse af området og dets potentiale, evner til at indgå i dialogprocesser og erfaringer med realisering af byudviklingsprojekter,« udtaler Søren Beck-Heede, adm. direktør i DSB Ejendomsudvikling i meddelelsen.
De fem teams skal over de kommende måneder arbejde på at sætte konkrete billeder på fremtidens Jernbanebyen med boliger, arbejdspladser og offentlige institutioner, hvor en af opgaverne bliver at flette nyt og bevaringsværdigt byggeri sammen.
Arkitektkonkurrencen bliver et parallelopdrag, hvor det bliver muligt i stedet for én vinder at kombinere forslag fra flere teams i den helhedsplan, som skal udarbejdes efter konkurrencen.
Det bliver et vurderingsudvalg med repræsentanter fra DSB Ejendomsudvikling, Freja Ejendomme, eksterne fagdommere, rådgivere fra Københavns Kommune og grundejernes egne faglige rådgivere, der skal bedømme de fem projekter.
Den offentlige idéfase for projektet løber frem til 13. oktober.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar