0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Cowi
PR-foto: Cowi
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Cowi vil være CO2-neutral i 2050, men ved endnu ikke hvordan

Færre flyrejser og omlægning af bilparken fra fossile brændsler skal reducere Cowis CO2-udledning med over 70 procent inden 2030. Yderligere teknologisk udvikling skal hjælpe koncernen til CO2-neutralitet i 2050, men præcis hvordan ved Cowi endnu ikke.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Inden 2030 skal Cowi uden brug af klimakreditter have reduceret sin CO2-udledning med over 70 procent i forhold til niveauet i 2008, og i 2050 skal udledningen ramme nul.

Sådan lyder ambitionen fra den internationale ingeniør- og arkitektkoncern, som vil nå første del af målet med færre flyrejser og en omlægning fra fossildrevne biler til hybrid- eller elbiler.

Ifølge Cowis egne beregninger er koncernen i 2020 blevet CO2-neutral ved hjælp af klimakreditter, men de næste to mål skal indfries uden brug af klimakreditter.

Fremtidens teknologi skal hjælpe

I første omgang skal antallet af flyrejser i forbindelse med kundemøder reduceres med 25 procent, mens flyrejser i forbindelse med interne møder og seminarer skal nedbringes med 50 procent.

Derudover vil alle nye tilsynsbiler være elbiler, mens alle nye firmabiler skal være el- eller hybridbiler.

Byrummonitor har i en email spurgt, hvordan Cowi vil opnå fuldkommen CO2-neutralitet uden brug af klimakreditter, når køb af varer, levering af ydelser og så videre altid vil udlede CO2.

Cowi svarer, at man på nuværende tidspunkt ikke har alle svarene, men at man fortsat vil se på udledningen og medarbejdernes pendlemønstre:

»Men det bliver den teknologiske udvikling, der vil komme til at rykke ved noget i fremtiden. For eksempel udviklingen af bæredygtige brændstoffer gennem Power-to-X-teknologierne. Vi kigger også nærmere ind i mulighederne for, hvordan vi selv ville kunne producere energi, for eksempel ved at vores bygninger genererer energi via solceller eller andet, men det er for tidligt at blive mere konkrete,« skriver Cowi i emailen.

Ifølge egne beregninger udgjorde forretningsrejser 48 procent af Cowis CO2-udledning, mens pendling udgjorde 14 procent, og indkøb af varer og services udgjorde 15 procent.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden