0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Christensen & Co.
Visualisering: Christensen & Co.

Visualisering af planerne for Stejlepladsen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Akademiraadet i skarp kritik af omstridt københavnsk byggeri: Stejlepladsen synes styret af økonomi fremfor af fundamentale byplanværdier

Høringsperioden for Stejlepladsen sluttede onsdag, og i dag slutter høringen for Vejlands Kvarter, der tilsammen udgør erstatningen for det droppede byggeri på Amager Fælled. Over 1.700 borgere og aktører har indsendt høringssvar om Vejlands Kvarter, og Akademiraadet kritiserer skarpt planerne for Stejlepladsen.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

’Nyt bæredygtigt kvarter skal bevare unikt miljø’ lød overskriften, da udviklingsselskabet By & Havn sidste år præsenterede planerne for byggeriet af 550 boliger på Stejlepladsen i Københavns Sydhavn.

Men det er tomme ord, lyder det fra Akademiraadet, der nu tilslutter sig kritikken af det omstridte byudviklingsprojekt.

Projektet på Stejlepladsen skal sammen med projektet Vejlands Kvarter erstatte byggeriet af de 2.500 boliger på Amager Fælled, som blev droppet i 2017 efter massive folkelige protester.

Især Vejlands Kvarter, der efter planen skal bebygges med 2.000 træboliger tegnet af Henning Larsen, har i høringsfasen mødt stor modstand med over 1.700 høringssvar. Men også Stejlepladsen er udtryk for planer, der har mere øje for den økonomiske erstatning, som de 550 boliger skal udgøre, end for god byudvikling, skriver Akademiraadet i sit høringssvar til Københavns Kommune.

Rådet, der fungerer som statens rådgiver i spørgsmål om blandt andet arkitektur, peger særligt på det meget tætte og høje byggeri (op til 24 meter) på et historisk industriområde, der indtil sidste år var fredet.

»Den overordnede planlægning, både når det gælder den helt overordnede beslutning om at bebygge Stejlepladsen i forbindelse med Amager Fælled-aftalen fra 2019 og de mere direkte beslutninger om bebyggelsesgraden og infrastrukturen for Stejlepladsen, synes således at være styret af økonomi fremfor af fundamentale byplanmæssige værdier,« skriver Akademiraadet.

Da 2.500 boliger forsvandt ud af regnskabet

Det var midt under kommunalvalgkampen i september 2017, at daværende overborgmester Frank Jensen (S) pludselig droppede kommunens årtier gamle planer om at bygge Ørestad Fælled Kvarter med 2.500 boliger midt på Amager Fælled.

Folket og naturforkæmperne vandt, men Københavns Kommune mistede en milliardindtægt på salg af byggegrunden, som overborgmesteren med det samme proklamerede måtte findes andetsteds.

Henning Larsen Architects, MOE Seacon, MOE urban development
Visualisering: Henning Larsen Architects, MOE Seacon, MOE urban development

Arkitekten bag Vejlands Kvarter, Signe Kongebro, vil med tre enheder få fælleden til at danne grønne korridorer inspireret af den danske landsbytradition.

Beslutningen landede på en anden del af Amager Fælled, Vejlands Kvarter – også kaldet Fælledby – med 2.000 træboliger, og Stejlepladsen i den historiske Fiskerhavnen i Københavns Sydhavn med 550 boliger.

PensionDanmark, Henning Larsen og Moe skal stå for udviklingen af førstnævnte, mens PFA og Christensen & Co. sammen med en række underrådgivere skal udvikle sidstnævnte.

Smadrer områder for skæve eksistenser

Kritikken af Vejlands Kvarter går især på argumenter om biodiversitet og natur, mens planerne for Stejlepladsen er blevet kritiseret for at dræbe et unikt, historisk miljø, hvor der allerede bor mennesker.

Den kritik tilslutter Akademiraadet sig nu:

»Især i det seneste årti er byområder, der giver plads til skæve eksistenser, alternative livsformer, kreativitet og selvbyggere, blevet saneret bort til fordel for investeringsejendomme i de store byer i Danmark, især i Aarhus og København. Og Akademiraadet har i flere tilfælde påpeget, at det er et tab for hele byen, når det sker,« skriver rådet i sit høringssvar og tilføjer:

»I København har man skabt store kulturelle og materielle værdier, der hvor man har arbejdet med de eksisterende kulturmiljøer fremfor mod dem. I dag kunne ingen vel forestille sig, at Brumleby eller Adelgadekvarteret skulle bortsaneres og erstattes af boligblokke, sådan som der engang var planer om.«

By & Havn: Lavere byggeprocent end normalt

By & Havn, der er bygherre på Stejlepladsen og Vejlands Kvarter, afviser Akademiraadets kritik om for høj udnyttelse af området.

Stejlepladsen har ikke en højere byggeprocent end de 150 procent, som er sædvane i nye byggeområder i København, påpeger udviklingsselskabet.

»Faktisk har By & Havn efterfølgende valgt at udvide planområdet med en række naboejendomme, som selskabet ejer, således at den samlede byggeret for det udvidede område bliver reduceret til 140 procent,« udtaler Rita Justesen, chef for planlægning og bæredygtighed, i en email til Byrummonitor og tilføjer:

»Det har vi valgt, fordi vi har ønsket at friholde arealet på ’ydersiden’ af den eksisterende grusvej som ubebygget, bortset fra nogle særlige fællesskabspavilloner. Og for at kunne variere bygningshøjder, ikke mindst i forhold til det nævnte ubebyggede areal og til kulturmiljøet nordvest for Stejlepladsen.«

Hun understreger, at byggeriet inden for planområdet ’Stejlepladsen’ bliver mellem to og seks etager i op til 24 meters højde.

Kun bæredygtighed på papiret

Heller ikke By & Havns garanti om et »bæredygtigt kvarter« giver Akademiraadet meget for.

Hensigtserklæringerne om fokus på udfordringer i forbindelse med klima- og biodiversitetskrisen kan ikke efterleves, når der skal bygges så tæt, mener rådet.

»Det fremgår af lokalplanen, at man er opmærksom på udfordringerne, men de øvrige parametre, heraf især det økonomiske ønske om en høj og tæt bebyggelse, står i vejen for en seriøs behandling af forholdene. Det artsrige overdrevslandskab på Stejlepladsen repræsenterer i sig selv en både æstetisk og miljømæssig værdi for bydelen og for hele Københavns Kommune og kan ikke erstattes af tekniske løsninger i forhold til skybrud og stormfloder,« skriver Akademiraadet.

Høringsfasen for Stejlepladsen sluttede onsdag, og høringsfasen for Vejlands Kvarter slutter i dag, torsdag.

Læs alle høringssvar for Stejlepladsen her og for Vejlands Kvarter her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden