Frank Jensens 5 vigtigste aftryk på metropolen København
Arkitekt Jesper Pagh og tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen fælder dom over Frank Jensens 11 år som overborgmester.
Synet af nu tidligere overborgmester i København Frank Jensen (S) omringet af mikrofoner ved pressemødet på Islands Brygge mandag er allerede gået over i historien og har fået international pressedækning.
Men mens journalister fiskede efter indrømmelser i forbindelse med de talrige krænkelsessager, der endte med at koste ham borgmesterposten, gjorde Frank Jensen det klart, at han hellere ville tale om den byudvikling, København har gennemgået under hans embedsperiode.
»Nu har jeg tænkt mig netop at være her til rådighed for jer. Give jer en chance for at spørge om mine oplevelser med at udvikle København til verdens bedste by. En by, der har international sammenhæng, en by, der bliver ranket helt i top for høj livskvalitet, er blandt de grønneste byer i verden. Det har jeg været med til som overborgmester,« sagde Frank Jensen på pressemødet.
For netop byudvikling har været den fornemmeste opgave på overborgmesterkontoret, siden Jens Kramer Mikkelsen fra 1989 til 2004 satte gang i kranerne og omdannede hovedstaden fra en by på randen af fallit til en metropol med modernistiske højhuse, strand, havnebade og egen metro.
Med hjælp fra tidligere stadsarkitekt i København Jan Christiansen og arkitekt, ph.d. og adjunkt på Roskilde Universitet Jesper Pagh dykker Byrummonitor ned i fem af de største byudviklingsaftryk, som Frank Jensen har sat i sin tid som overborgmester fra 2010 til 2020.
Den omstridte: Lynetteholm
I september 2018 kunne Frank Jensen i selskab med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), transportminister Ole Birk Olesen (LA) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på et pressemøde i Spejlsalen løfte sløret for planerne om et af danmarkshistoriens største byudviklingsprojekter: Lynetteholm.
En helt ny ø og bydel på opfyld mellem Nordhavn og Refshaleøen, der skal stå klar i 2070, huse 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser samt stormflodssikre København fra nord og via ny infrastruktur reducere trafikken i resten af byen markant.
På pressemødet kaldte Frank Jensen Lynetteholm for »en fælles vision for en helt ny og bæredygtig bydel i København. Et visionært og fremsynet projekt, der vil ændre Københavns landkort«.
Tidligere stadsarkitekt i København Jan Christiansen er ikke helt så overbevist om projektet:
»I første omgang er det jo bare en tanke, en teori, udformet af By & Havn og andre gode mennesker. Jeg har selv været stærkt involveret i kritikken af den, fordi det er en så voldsom sag. Lynetteholms styrke er, at den sætter en prop i København og forhindrer, at byen oversvømmes. Men hvordan den skal udformes, det er slet, slet ikke faldet på plads endnu, og det kommer virkelig til at kræve en arkitektonisk bearbejdning,« siger Jan Christiansen.
Arkitekt Jesper Pagh mener generelt ikke, at Frank Jensen i sig selv har sat sig væsentlige spor på byudviklingen. Men om Lynetteholmen indrømmer han:
»Det er svært at komme uden om, at det er født i hans tid.«
Pagh har i flere debatindlæg problematiseret det enorme udviklingsprojekt, som han mener er kommet »som en tyv om natten« uden reel borgerinddragelse i tråd med den overordnede udvikling af byen under Jensen.
»Det er, som om at det er blevet en selvfølgelighed, at den meget overordnede strategiske byplanlægning slet ikke skal involvere byens borgere. I de 10 år har der ingen debat været om byens udvikling – overhovedet! Der er de formelle processer om kommuneplanen og planstrategien, men hvor er København mere overordnet på vej hen nu, hvor Nordhavn og Cityringen kører? Den debat har helt manglet,« siger Jesper Pagh.
Han drager parallel til en af hovedstadens mest magtfulde og omstridte overborgmestre, socialdemokratiske Egon Weidekamp (S), der regerede fra 1976 til 1989 og især blev kendt for saneringerne af en stor del af Københavns brandfarlige og usunde boliger, der udviklede sig til gadekampe mellem beboere og politistyrker.
Ikke fordi Frank Jensen har drevet det så vidt, men fordi hans efterfølger kan drive det dertil, advarer Pagh.
»Vedkommende skal være meget opmærksom på folkestemningen. Hvis man fortsætter på den måde, Frank Jensen har kørt det på, kan det ende som med Weidekamp – med optøjer,« siger Jesper Pagh.
I Frank Jensens tid er der for eksempel for nylig blevet afprøvet det nye vidtgående borgerinddragelsesformat borgersamlinger?
»Det er jo legitimeringsprocesser,« svarer han.
Tæller de slet ikke?
»Nej, den formelle inddragelse finder da sted, men deltagerne kommer jo frem til det samme som politikerne,« siger Jesper Pagh med en tør latter.
Dét leder til et nedslag, som efter Paghs mening er et endnu vigtigere eksempel på Frank Jensens manglende lydhørhed overfor københavnernes meninger:
Nederlaget: Amager Fælled
Frank Jensen led sit måske største politiske nederlag, da han i 2017 meldte ud, at kommunen skrottede planerne om at opføre 2.500 boliger, der skulle strække sig over 6 procent af naturområdet Amager Fælled. Og at man i stedet planlagde at finde en alternativ placering til byggeriet.
Byggeriet på Amager Fælled mødte massive protester i befolkningen, og en sjælden, spidssnudet frø blev symbolet på det naturødelæggende projekt, som kommunen planlagde. Det fik flere partier på rådhuset til at trække deres støtte.
»Da det stod klart for mig, at der ikke længere var et politisk flertal, der ville stå bag og forsvare det aftalte byggefelt, var jeg nødt til at trække en streg i sandet og sige, at så lægger vi det bag os,« sagde Frank Jensen dengang til Berlingske.
Skriv kommentar