Frank Jensens 5 vigtigste aftryk på metropolen København

Sagen er eksempel på, at Frank Jensen i alvorlig grad har »fejllæst stemningen«, mener Jesper Pagh.

»Det er ikke til at vide, hvordan det ville være gået, hvis han var blevet siddende. Men både med Fælleden og Stejlepladsen har det været usædvanligt massive protester og meget omfattende mobilisering,« siger han.

Jan Christiansen er enig i, at de skrottede planer står tilbage som en politisk streg i regningen for Frank Jensens borgmesterperiode.

Han synes til gengæld, at kommunen er lykkedes med at gentænke projektet, der nu er blevet opdelt i to byudviklingsporjekter: et på en anden del af Amager Fælled med 2.000 boliger under navnet Vejlands Kvarter og et på Fiskerhavnen i Københavns Sydhavn med 550 boliger.

Vejlands Kvarter er tegnet af Henning Larsen, og boligerne opføres med grønne, landskabelige overgange mellem by og Amager Fælleds åbne naturlandskab. Jan Christiansen kalder det »en sindssygt spændende sag«:

»Her kan man virkelig tale om forskellen på det liberale og det socialistiske København. Det er fremragende, at de har erkendt, at man i det område er nødt til at arbejde med både naturen og byen i samme hug. Jeg synes, Vejlands Kvarter er et fantastisk projekt, fordi man vil bygge en meget tæt by og samtidig bevare fælledens herligheder,« siger Jan Christiansen.

Det ville være forkert at give Frank Jensen al æren for Cityringen, fjerde etape af den københavnske metro, der begyndte at køre i september 2019. Beslutningen om opførelsen af projektet blev taget i en bred aftale i Folketinget tilbage i 2005.

Men selve anlæggelsen af den milliarddyre metro har fundet sted, mens Frank Jensen har siddet på rådhuset.

Det enorme projekt har mødt kritik for at forgælde Københavns Kommune, hvilket ifølge kritikerne har ført til overudnyttelse af kommunens arealer af udviklingsselskabet By & Havn, som har overtaget gælden og skal finansiere den med salg af byggegrunde. Et onde, som Frank Jensen det seneste år i øvrigt har forsøgt at gøre op med ved at bede staten om at finansiere en større del.

Alligevel har Jan Christiansen – som var stadsarkitekt, da første del af Metroen åbnede i 2002, og da Cityringen blev planlagt i 2005 – kun roser tilovers for de store armbevægelser.

»Metroen er kommet for at blive, og vi skal have mere endnu. Det kan godt være, den koster penge, men det koster ingenting i forhold til ikke at lave det. Det er et økonomisk boost ud over alle grænser. Det skal vi have endnu mere af, den skal fortsætte ud i Nordhavn, i Sydhavnen og måske endda ud i forstæderne,« siger han.

Her er de to arkitekter nærmest enige.

»Det er da et fedt projekt projekt. Jeg er kritisk over for finansieringsmodellen, men ikke selve Cityringen,« siger Jesper Pagh.

»Og jeg kunne godt tænke mig, at man nogle gange turde sige ærligt, at man vil lave et projekt, fordi man synes, det er fedt og ikke pakker det ind i alle mulige rationelle argumenter, der ikke holder, som det er sket med Lynetteholm,« siger Pagh med henvisning til det kinderæg, der blev talt om i forbindelse med de 3 problemer, den nye bydel ville løse: Klima, boliger og trafik.

Overordnet set mener Jan Christiansen, at Frank Jensen efterlader et København i bedre stand, end da han overtog byen.

»Det har han ikke kunnet undgå, fordi der er så mange gode kræfter, der trækker i København på den fede måde,« siger den tidligere stadsarkitekt og tilføjer:

»København er en blanding af en liberal by og en planlagt by. Det er en by, hvor der både bor rig og fattig, og hvor man blander kortene så godt, man overhovedet kan. Den tankegang har Frank Jensen generelt ført videre på en meget sympatisk måde.«

Den tidligere stadsarkitekt mener dog, at der er ét punkt, hvor Frank Jensen har været for nølende: bevaring.

Som eksempel nævner han de gamle slagtergårde på Vesterbro, der blev revet ned i 2018 til store protester.

»Det var en kæmpe fejl. Jeg synes ikke, man skal rive noget som helst ned. Det vil jeg også sige til den nye overborgmester: Det er så nemt at rive ned, men lad nu være. Bevar, for fanden,« siger Jan Christiansen og skynder sig at følge op:

»Men det er jo ikke kun Franks skyld, der er en masse hårde kræfter imod København. Det er en by, der er styret af kapitalen, og det vil det altid være. Dog i mindre grad end så mange andre byer, og det skal vi fortsætte med, for det er det sociale aspekt, der gør København til en interessant by,« siger Jan Christiansen.

Jesper Pagh har svært ved at nævne Frank Jensens markante resultater – eller fiaskoer for den sags skyld – da han overordnet set har savnet en politisk vision hos overborgmesteren.

Skal han nævne noget, Frank Jensen har været virkelig god til, er det at stå i spidsen for markedsføringen af København internationalt. Og den evne tilhører mere en direktør for en virksomhed end en politiker, mener Jesper Pagh:

»Det er, som om han har glemt, at det er en by med borgere, og at han ikke er administrerende direktør for en stor virksomhed,« siger Jesper Pagh.

»Når nye byudviklingsprojekter lanceres, er det ikke med faglige argumenter og oplæg til dialog og politisk debat, men mere som en reklamekampagne: ’Vær sød at kunne lide mig.’ Det er en trend i bypolitikken, hvor man ser kommuneplanen som en forretningsplan. Det er egentlig ikke hans skyld. Han har bare ageret i et bypolitisk regime, der handler om at stick to the plan, opretholde investorsikkerheden og kunne tiltrække kapitalen,« siger Pagh.

»Han er et rigtig godt eksempel på sådan en.«