0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Frank Jensens 5 vigtigste aftryk på metropolen København

23. oktober 2020
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkitekt Jesper Pagh og tidligere stadsarkitekt Jan Christiansen fælder dom over Frank Jensens 11 år som overborgmester.

Synet af nu tidligere overborgmester i København Frank Jensen (S) omringet af mikrofoner ved pressemødet på Islands Brygge mandag er allerede gået over i historien og har fået international pressedækning.

Men mens journalister fiskede efter indrømmelser i forbindelse med de talrige krænkelsessager, der endte med at koste ham borgmesterposten, gjorde Frank Jensen det klart, at han hellere ville tale om den byudvikling, København har gennemgået under hans embedsperiode.

»Nu har jeg tænkt mig netop at være her til rådighed for jer. Give jer en chance for at spørge om mine oplevelser med at udvikle København til verdens bedste by. En by, der har international sammenhæng, en by, der bliver ranket helt i top for høj livskvalitet, er blandt de grønneste byer i verden. Det har jeg været med til som overborgmester,« sagde Frank Jensen på pressemødet.

For netop byudvikling har været den fornemmeste opgave på overborgmesterkontoret, siden Jens Kramer Mikkelsen fra 1989 til 2004 satte gang i kranerne og omdannede hovedstaden fra en by på randen af fallit til en metropol med modernistiske højhuse, strand, havnebade og egen metro.

Med hjælp fra tidligere stadsarkitekt i København Jan Christiansen og arkitekt, ph.d. og adjunkt på Roskilde Universitet Jesper Pagh dykker Byrummonitor ned i fem af de største byudviklingsaftryk, som Frank Jensen har sat i sin tid som overborgmester fra 2010 til 2020.

Den omstridte: Lynetteholm

I september 2018 kunne Frank Jensen i selskab med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), transportminister Ole Birk Olesen (LA) og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) på et pressemøde i Spejlsalen løfte sløret for planerne om et af danmarkshistoriens største byudviklingsprojekter: Lynetteholm.

En helt ny ø og bydel på opfyld mellem Nordhavn og Refshaleøen, der skal stå klar i 2070, huse 35.000 beboere og lige så mange arbejdspladser samt stormflodssikre København fra nord og via ny infrastruktur reducere trafikken i resten af byen markant.

På pressemødet kaldte Frank Jensen Lynetteholm for »en fælles vision for en helt ny og bæredygtig bydel i København. Et visionært og fremsynet projekt, der vil ændre Københavns landkort«.

Tidligere stadsarkitekt i København Jan Christiansen er ikke helt så overbevist om projektet:

»I første omgang er det jo bare en tanke, en teori, udformet af By & Havn og andre gode mennesker. Jeg har selv været stærkt involveret i kritikken af den, fordi det er en så voldsom sag. Lynetteholms styrke er, at den sætter en prop i København og forhindrer, at byen oversvømmes. Men hvordan den skal udformes, det er slet, slet ikke faldet på plads endnu, og det kommer virkelig til at kræve en arkitektonisk bearbejdning,« siger Jan Christiansen.

Arkitekt Jesper Pagh mener generelt ikke, at Frank Jensen i sig selv har sat sig væsentlige spor på byudviklingen. Men om Lynetteholmen indrømmer han:

»Det er svært at komme uden om, at det er født i hans tid.«

Pagh har i flere debatindlæg problematiseret det enorme udviklingsprojekt, som han mener er kommet »som en tyv om natten« uden reel borgerinddragelse i tråd med den overordnede udvikling af byen under Jensen.

»Det er, som om at det er blevet en selvfølgelighed, at den meget overordnede strategiske byplanlægning slet ikke skal involvere byens borgere. I de 10 år har der ingen debat været om byens udvikling – overhovedet! Der er de formelle processer om kommuneplanen og planstrategien, men hvor er København mere overordnet på vej hen nu, hvor Nordhavn og Cityringen kører? Den debat har helt manglet,« siger Jesper Pagh.

Han drager parallel til en af hovedstadens mest magtfulde og omstridte overborgmestre, socialdemokratiske Egon Weidekamp (S), der regerede fra 1976 til 1989 og især blev kendt for saneringerne af en stor del af Københavns brandfarlige og usunde boliger, der udviklede sig til gadekampe mellem beboere og politistyrker.

Ikke fordi Frank Jensen har drevet det så vidt, men fordi hans efterfølger kan drive det dertil, advarer Pagh.

»Vedkommende skal være meget opmærksom på folkestemningen. Hvis man fortsætter på den måde, Frank Jensen har kørt det på, kan det ende som med Weidekamp – med optøjer,« siger Jesper Pagh.

I Frank Jensens tid er der for eksempel for nylig blevet afprøvet det nye vidtgående borgerinddragelsesformat borgersamlinger?

»Det er jo legitimeringsprocesser,« svarer han.

Tæller de slet ikke?

»Nej, den formelle inddragelse finder da sted, men deltagerne kommer jo frem til det samme som politikerne,« siger Jesper Pagh med en tør latter.

Dét leder til et nedslag, som efter Paghs mening er et endnu vigtigere eksempel på Frank Jensens manglende lydhørhed overfor københavnernes meninger:

Nederlaget: Amager Fælled

Frank Jensen led sit måske største politiske nederlag, da han i 2017 meldte ud, at kommunen skrottede planerne om at opføre 2.500 boliger, der skulle strække sig over 6 procent af naturområdet Amager Fælled. Og at man i stedet planlagde at finde en alternativ placering til byggeriet.

Byggeriet på Amager Fælled mødte massive protester i befolkningen, og en sjælden, spidssnudet frø blev symbolet på det naturødelæggende projekt, som kommunen planlagde. Det fik flere partier på rådhuset til at trække deres støtte.

»Da det stod klart for mig, at der ikke længere var et politisk flertal, der ville stå bag og forsvare det aftalte byggefelt, var jeg nødt til at trække en streg i sandet og sige, at så lægger vi det bag os,« sagde Frank Jensen dengang til Berlingske.

Mathias Christensen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Mathias Christensen/Politiken/Ritzau Scanpix

Sagen er eksempel på, at Frank Jensen i alvorlig grad har »fejllæst stemningen«, mener Jesper Pagh.

»Det er ikke til at vide, hvordan det ville være gået, hvis han var blevet siddende. Men både med Fælleden og Stejlepladsen har det været usædvanligt massive protester og meget omfattende mobilisering,« siger han.

Jan Christiansen er enig i, at de skrottede planer står tilbage som en politisk streg i regningen for Frank Jensens borgmesterperiode.

Han synes til gengæld, at kommunen er lykkedes med at gentænke projektet, der nu er blevet opdelt i to byudviklingsporjekter: et på en anden del af Amager Fælled med 2.000 boliger under navnet Vejlands Kvarter og et på Fiskerhavnen i Københavns Sydhavn med 550 boliger.

Vejlands Kvarter er tegnet af Henning Larsen, og boligerne opføres med grønne, landskabelige overgange mellem by og Amager Fælleds åbne naturlandskab. Jan Christiansen kalder det »en sindssygt spændende sag«:

»Her kan man virkelig tale om forskellen på det liberale og det socialistiske København. Det er fremragende, at de har erkendt, at man i det område er nødt til at arbejde med både naturen og byen i samme hug. Jeg synes, Vejlands Kvarter er et fantastisk projekt, fordi man vil bygge en meget tæt by og samtidig bevare fælledens herligheder,« siger Jan Christiansen.

Appelsinen i turbanen: Cityringen

Det ville være forkert at give Frank Jensen al æren for Cityringen, fjerde etape af den københavnske metro, der begyndte at køre i september 2019. Beslutningen om opførelsen af projektet blev taget i en bred aftale i Folketinget tilbage i 2005.

Men selve anlæggelsen af den milliarddyre metro har fundet sted, mens Frank Jensen har siddet på rådhuset.

Det enorme projekt har mødt kritik for at forgælde Københavns Kommune, hvilket ifølge kritikerne har ført til overudnyttelse af kommunens arealer af udviklingsselskabet By & Havn, som har overtaget gælden og skal finansiere den med salg af byggegrunde. Et onde, som Frank Jensen det seneste år i øvrigt har forsøgt at gøre op med ved at bede staten om at finansiere en større del.

Alligevel har Jan Christiansen – som var stadsarkitekt, da første del af Metroen åbnede i 2002, og da Cityringen blev planlagt i 2005 – kun roser tilovers for de store armbevægelser.

»Metroen er kommet for at blive, og vi skal have mere endnu. Det kan godt være, den koster penge, men det koster ingenting i forhold til ikke at lave det. Det er et økonomisk boost ud over alle grænser. Det skal vi have endnu mere af, den skal fortsætte ud i Nordhavn, i Sydhavnen og måske endda ud i forstæderne,« siger han.

Ditte Valente/Metroselskabet
Foto: Ditte Valente/Metroselskabet

Her er de to arkitekter nærmest enige.

»Det er da et fedt projekt projekt. Jeg er kritisk over for finansieringsmodellen, men ikke selve Cityringen,« siger Jesper Pagh.

»Og jeg kunne godt tænke mig, at man nogle gange turde sige ærligt, at man vil lave et projekt, fordi man synes, det er fedt og ikke pakker det ind i alle mulige rationelle argumenter, der ikke holder, som det er sket med Lynetteholm,« siger Pagh med henvisning til det kinderæg, der blev talt om i forbindelse med de 3 problemer, den nye bydel ville løse: Klima, boliger og trafik.

Den forsømte: Bevaring

Overordnet set mener Jan Christiansen, at Frank Jensen efterlader et København i bedre stand, end da han overtog byen.

»Det har han ikke kunnet undgå, fordi der er så mange gode kræfter, der trækker i København på den fede måde,« siger den tidligere stadsarkitekt og tilføjer:

»København er en blanding af en liberal by og en planlagt by. Det er en by, hvor der både bor rig og fattig, og hvor man blander kortene så godt, man overhovedet kan. Den tankegang har Frank Jensen generelt ført videre på en meget sympatisk måde.«

Den tidligere stadsarkitekt mener dog, at der er ét punkt, hvor Frank Jensen har været for nølende: bevaring.

Som eksempel nævner han de gamle slagtergårde på Vesterbro, der blev revet ned i 2018 til store protester.

»Det var en kæmpe fejl. Jeg synes ikke, man skal rive noget som helst ned. Det vil jeg også sige til den nye overborgmester: Det er så nemt at rive ned, men lad nu være. Bevar, for fanden,« siger Jan Christiansen og skynder sig at følge op:

»Men det er jo ikke kun Franks skyld, der er en masse hårde kræfter imod København. Det er en by, der er styret af kapitalen, og det vil det altid være. Dog i mindre grad end så mange andre byer, og det skal vi fortsætte med, for det er det sociale aspekt, der gør København til en interessant by,« siger Jan Christiansen.

Aftrykket: Markedsføringen af København

Jesper Pagh har svært ved at nævne Frank Jensens markante resultater – eller fiaskoer for den sags skyld – da han overordnet set har savnet en politisk vision hos overborgmesteren.

Skal han nævne noget, Frank Jensen har været virkelig god til, er det at stå i spidsen for markedsføringen af København internationalt. Og den evne tilhører mere en direktør for en virksomhed end en politiker, mener Jesper Pagh:

»Det er, som om han har glemt, at det er en by med borgere, og at han ikke er administrerende direktør for en stor virksomhed,« siger Jesper Pagh.

»Når nye byudviklingsprojekter lanceres, er det ikke med faglige argumenter og oplæg til dialog og politisk debat, men mere som en reklamekampagne: ’Vær sød at kunne lide mig.’ Det er en trend i bypolitikken, hvor man ser kommuneplanen som en forretningsplan. Det er egentlig ikke hans skyld. Han har bare ageret i et bypolitisk regime, der handler om at stick to the plan, opretholde investorsikkerheden og kunne tiltrække kapitalen,« siger Pagh.

»Han er et rigtig godt eksempel på sådan en.«

Tekst: Emil Valdimarsson og Marie Kraul

Fotos: Philip Davali/Ritzau Scanpix, By & Havn, Jens Dresling/Ritzau Scanpix, Peter Hove Olesen/Ritzau Scanpix, Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix, Mathias Christensen/Politiken/Ritzau Scanpix, Ditte Valente/Metroselskabet

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage