0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Statsrevisorerne og boligministeren kritiserer Bygningsstyrelsen for skandaleramt forskningsbyggeri

Det er »meget utilfredsstillende«, at der ikke har været bedre styr på den prestigefyldte Niels Bohr Bygning, skriver Statsrevisorerne.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er fire år forsinket og koster skatteyderne mindst 2,4 milliarder kroner yderligere end hidtil planlagt.

Statsrevisorerne kritiserer fredag den skandaleramte opførelse af Niels Bohr Bygningen i København.

Det er »meget utilfredsstillende«, at Bygningsstyrelsen ikke har haft bedre styr på ændringer i byggeriet, som har ført til uforudsete udgifter.

Det mener Statsrevisorerne, der vogter over brugen af skatteborgernes penge. »Meget utilfredsstillende« er over middel på deres skala for kritik.

Fejlene medfører en betydelig huslejestigning for Københavns Universitet, der skal huse det nye flagskib for de naturvidenskabelige retninger for 3.000 studerende og 1.000 forskere.

Det skulle været åbnet i 2016 og koste 1,6 milliarder kroner, men det er altså endt med at blive forsinket og mere end dobbelt så dyrt.

Flere ting er gået galt undervejs. Det mest væsentlige er, at en spansk entreprenør leverede et i praksis ubrugeligt ventilationssystem.

2,5 kilometer rør skulle derfor skiftes, da de skulle være af pvc for at tåle syre. Sagen er endt i en voldgiftssag.

Dybvad: Stærkt utilfredsstillende

Boligministeriet kalder udmeldingen fra Statsrevisorerne fredag for forventelig og berettiget.

»Det siger sig selv, at et byggeprojekt, der er blevet mere end dobbelt så dyrt som planlagt og forsinket med fire år, er et fejlslagent byggeprojekt. Det er stærkt utilfredsstillende,« siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S) i en pressemeddelelse.

Opgaven med at bygge en kompliceret højteknologisk laboratoriebygning blev fra begyndelsen undervurderet ifølge ministeriet.

Desuden har det undervejs været uklart, hvem der har haft ansvaret. Og det har bidraget til forsinkelser og fordyrelser.

ritzau

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden