Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningBach Gruppen nåede at opføre seks etager af Njals Tårn på Islands Brygge – på hvad der senere skulle vise sig at være underlødig beton – før en medarbejder i Københavns Kommune opdagede, at selskabet manglede konstruktionstilladelse.
Det skriver Ekstra Bladet, der har fået aktindsigt i et notat fra Københavns Kommune.
»Erik fra Kons-afdelingen har gjort opmærksom (på, red.), at byggeriet allerede er i 6 etager, på trods af at der mangler grave/støbetilladelse samt konstruktionstilladelse. Disse kan dog ikke gives, da der er udeståender i forbindelse med grundvandshåndtering,« skriver en af kommunens medarbejdere ifølge Ekstra Bladet i et notat 5. juli 2019.
Ifølge Byggelovens paragraf 30 skal bygherrer, der bygger uden tilladelse »med bøde straffes«. Da Københavns Kommune er byggemyndighed, er det deres ansvar at sørge for, at loven overholdes.
Den manglende konstruktionstilladelse fik dog ingen konsekvenser for Bach Gruppen.
»Kort inden kommunen var klar til at udstede den endelige konstruktionstilladelse, blev kommunen bekendt med, at Bach Gruppen var i gang med byggeriet - uden tilladelse. På det tidspunkt var kommunen klar til at sende konstruktionstilladelsen ud - og gjorde derfor ikke yderligere,« oplyser Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning i en mail til Ekstra Bladet.
Over for Ekstra Bladet beklager Bach Gruppen, at de »påbegyndte byggeriet førend en konstruktionstilladelse blev modtaget fra Københavns Kommune, næsten to år efter vi havde fået den oprindelige byggetilladelse i 2017«.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Skriv kommentar