0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Forskere om sexisme i arkitektbranchen: En kreativ branche med små virksomheder, magtulighed og prestigefyldte jobs er gode forhold for sexchikane

Løse ansættelser, mange virksomhedsejere og stjernearkitekter giver grobund for sexisme, viser forskning og erfaring fra andre brancher. En erhvervspsykolog og en ligestillingsforsker giver deres vurdering af, hvorfor sexisme nu viser sig også at herske i arkitektbranchen – og bud på, hvordan man kommer af med problemet.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Arkitektbranchen har næsten alt, der skal til for at give grobund for sexisme:

Magtulighed med virksomhedsejere i den ene ende og studentermedhjælpere og praktikanter i den anden. Mange små virksomheder uden store HR-afdelinger og måske uden en tillidsrepræsentant. Usikre arbejdsforhold med mange tidsbegrænsede ansættelser. Prestigefyldte jobs, som ofte bliver besat efter et prik på skulderen, snarere end efter en almindelig ansøgningsrunde. Og ikke mindst:

Det er en kreativ branche, hvor stjernearkitekter hyldes som genier, og hvor det altoverskyggende fokus er på projektet.

Det er i hvert fald de forhold, som erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen og ligestillingsforsker Bjarke Oxlund slår ned på, når de skal forklare, hvorfor sexisme – eller sexchikane som det retteligt hedder – finder sted i arkitektbranchen, som Byrummonitor tirsdag kunne fortælle gennem en underskriftindsamling og adskillige vidnesbyrd.

(Læs en definition af sexchikane i faktaboksen.)

»Kreative virksomheder, mindre virksomheder, tydelige hierarkier og prestigefyldte arbejdspladser er risikofaktorer, som også gælder i andre brancher,« siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Hun er erhvervspsykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Syddansk Universitet og har siden 1996 forsket i krænkende handlinger med særligt fokus på mobning.

144 arkitekter: Stop sexismen

Byrummonitor kunne tirsdag fortælle, at 144 ansatte og studerende i arkitektbranchen har skrevet under på, at de har oplevet eller overværet sexisme i branchen. Sammen med opråbet gav flere af dem vidnesbyrd med eksempler på seksuel chikane, som de har oplevet.

Læs opråbet og skriv under, hvis du selv har oplevet sexisme i arkitektbranchen, her.

Adskillige af beretningerne inkluderer partnere og seniorpartnere – altså virksomhedsejere – og det er ikke et tilfælde, vurderer Eva Gemzøe Mikkelsen.

»I ejervirksomheder kan ledelsen i princippet hyre og fyre, som den vil. Er der samtidig et meget lille øje, som man skal igennem for at få et job, som man tænker er helt afgørende for karrieren, kan det gøre, at man finder sig i mere. Derfor kan det være rigtig, rigtig svært at sige fra over for en leder, som fejlagtigt tror, at man kan misbruge sin magt til at få seksuelle ydelser. Samtidig viser forskning, at det også er svært for andre at gribe ind, fordi de frygter negative konsekvenser, hvis de griber ind,« siger hun.

Eva Gemzøe Mikkelsen nævner filmbranchen og prestigefyldte restauranter som eksempler på lignende brancher, hvor der er problemer med krænkende handlinger, for eksempel i form af sexchikane og mobning.

»Samtidig ved vi fra forskning og praksis, at et meget tydeligt hierarki rummer en stor risiko for, at man kan udnytte sin magtposition over for de mere prekære medarbejdere,« siger hun med henvisning til arkitektbranchens store andel af løstansatte.

Færre problemer på lærerværelset

Fælles for de kreative brancher er ikke mindst, at hovedfokus altid ligger på den næste film, den næste ret eller det næste byggeri, eksemplificerer Bjarke Oxlund, professor mso i antropologi ved Københavns Universitet, hvor han blandt andet forsker i køn og ligestilling.

»Det gør typisk, at det almindelige arbejdsmiljø får tillagt mindre betydning,« siger han og kommer med et eksempel:

»For at sætte det karikeret op, kan du kigge på et lærerværelse. På et lærerværelse vil 95 procent af dem, der sidder rundt om bordene, være fastansatte, næsten alle er medlem af Danmarks Lærerforening, og de har nogenlunde samme hierarkiske niveau. Så det er en flad struktur med høj organisering og faste ansættelsesforhold, og derfor er der simpelthen ikke ligeså mange, der kommer i klemme.«

    Kvindelige ledere hjælper ikke nødvendigvis

    Sexchikane trives ofte på arbejdspladser, hvor kulturen i forvejen er seksualiseret, og hvor der ikke er klare grænser for, hvor grænserne går, forklarer Bjarke Oxlund.

    Det kan for eksempel være på en arbejdsplads med mange mandlige ledere og kvindelige ansatte, hvor der opstår en kultur med ’det sagde hun også i går’-vittigheder, som Oxlund formulerer det, som de ansatte griner med på, selv om de ikke bryder sig om dem.

    Desværre hjælper det ikke nødvendigvis at sætte flere kvinder i toppen, tilføjer han og eksemplificerer med mediebranchen, hvor der blandt andet har været kvindelige direktører i DR og TV 2 i mange år.

    »Og det er ikke ligefrem kendt som skønne arbejdspladser, hvad angår sexchikane,« siger Bjarke Oxlund og tilføjer:

    »Det skyldes, at de kvinder, der er nået til tops, har måttet klare sig på mændenes præmisser, så de har lært at interagere med det. Så der er en generationel forskel. Nu, hvor kvinderne er højtuddannede, og de ikke vil spille det spil, kommer vi til at se en forandring. Så fremtidens kvinder vil gøre en større forskel i den forstand.«

    Hvordan løser man det?

    Ida Bergström, en af de seks initiativtagere til underskriftindsamlingen, som Byrummonitor bragte tirsdag, oplever, at sexisme i arkitektbranchen får lov til at foregå i det åbne uden at blive påtalt.

    Det viser ifølge erhvervspsykolog Eva Gemzøe Mikkelsen, at der er problemer med det, man med en fagterm kalder psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

    Psykologisk tryghed er betegnelsen for, når der i et team eller på en arbejdsplads er en fælles opfattelse af, at man risikofrit kan dele ideer, uden at de skydes ned, og at man kan stille sig kritisk over for andre på en konstruktiv måde – eller at man kan sige fra, hvis man synes, at en chef eller en kollega overskrider grænser.

    Vil man problemerne med seksuel chikane til livs, kræver det, at man etablerer en psykologisk tryghed, siger Gemzøe Mikkelsen, og her er ledernes adfærd helt afgørende. De bidrager til den psykologiske tryghed, når de opfordrer medarbejdere til at dele fejl, udtrykke uenighed og så videre – og når de griber ind over for krænkende handlinger.

    Et andet vigtigt tiltag er, at man i fællesskab på arbejdspladsen udarbejder en virksomhedspolitik for sexchikane, så det bliver klart, hvad der er sexchikane, og hvad der ikke er.

    »At en person tager en anden på brysterne, er tydelig seksuel chikane, men hvad med grænseeksemplerne, for eksempel at en kollegas krop kommenteres? Hvis man ikke har en politik og en dialog om dem også, kan nogle se kommentarerne som flirt, mens andre kan se det som sexchikane,« siger hun.

    Psykologisk tryghed og en klar politik skaber også mulighed for, at personer, der uintentionelt udøver sexchikane, kan komme tilbage og undskylde over for den krænkede, tilføjer Bjarke Oxlund.

    Første skridt: Undersøg problemet

    Psykologisk tryghed og en politik for sexchikane gælder ikke kun virksomheder, der ved, at de har problemer med sexchikane – det gælder alle virksomheder, understreger Eva Gemzøe Mikkelsen.

    Derfor bør alle virksomheder også undersøge, om der eksisterer problemer med sexchikane på arbejdspladsen. Det kan for eksempel ske i form af en APV, som med fordel kan følges op med samtaler og interviews med medarbejdere og ledere.

    Afdækker undersøgelsen, at der er chikane på arbejdspladsen, og det bunder i en usund kultur, skal den ændres. Viser det sig, at problemet skyldes enkelte personer, skal man afgøre, om de skal fyres eller i et coachingforløb med henblik på at ændre adfærd.

    »Virker det ikke, er det ud af vagten,« siger Gemzøe Mikkelsen og tilføjer:

    »Man skal ikke have krænkere på tegnestuen, bare fordi de er dygtige arkitekter.«

    Læs opråbet og skriv under, hvis du selv har oplevet sexisme i arkitektbranchen, her.

    • Ældste
    • Nyeste
    • Mest anbefalede

    Skriv kommentar

    2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce