0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Aarhus Universitet
PR-foto: Aarhus Universitet

Ingeniørerne på Aarhus Universitet holder blandt andet til i Navitas på Aarhus Havn.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal uddanne »landets bedste ingeniører«: Aarhus Universitet opretter institut for byggeri

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Aarhus Universitet har ved årsskiftet udrullet en organisationsændring på ingeniørområdet og nedlagt Institut for Ingeniørvidenskab samt Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og i stedet oprettet fire nye ingeniørinstitutter – herunder et for byggeri.

Det oplyser Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.

De fire nye ingeniørinstitutter er:

  • Institut for Byggeri og Bygningsdesign
  • Institut for Bio- og Kemiteknologi
  • Institut for Elektro- og Computerteknologi
  • Institut for Mekanik og Produktion

Omkalfatringen har været planlagt siden 2016, og målet er at »skabe internationalt ledende forsknings- og uddannelsesmiljøer inden for teknisk videnskab«, udtaler Eskild Holm Nielsen, dekan for Faculty of Techical Sciences, i pressemeddelelsen:

»Vi har over de seneste år opnået en iøjnefaldende vækst i både studenterbestand og forskningsportefølje på det tekniske område, og det er vi glade for. Nu går vi skridtet videre og styrker de enkelte ingeniørdiscipliner markant.«

De nye ingeniørinstitutter samler diplomingeniøruddannelser, civilingeniøruddannelser samt udviklings- og forskningsaktiviteter inden for veldefinerede discipliner med den hensigt, at de nye institutter skal skabe bedre forudsætninger for samarbejde med både virksomheder og offentlige institutioner.

»Vi skærper vores profil, så vi kan henvende os i øjenhøjde til både små og store virksomheder i samfundets forskellige sektorer, og de kan henvende sig til os. Det er et meget vigtigt samspil. Vi ønsker at integrere erhvervslivets problemstillinger og teknologiudfordringer i både vores uddannelses- og forskningsaktiviteter,« udtaler Eskild Holm Nielsen.

Sidst – men bestemt ikke mindst – er forandringen sket med det udtalte mål for øje, at Aarhus Universitet skal uddanne »landets bedste ingeniører«:

»Vores dimittender har udsigt til et arbejdsliv, hvor de som generation vil få historisk stor betydning. De skal blandt andet udfase fossile brændsler, skabe grøn omstilling, bremse klimaforandringer, grundlægge en teknologibaseret sundhedssektor og gennemføre en digital revolution i industrien. Det er ikke så lidt – som man siger på jysk,« siger Eskild Holm Nielsen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden