0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

I 17 vidnesbyrd fortæller nuværende og tidligere studerende på Det Kongelige Akademi om oplevelser med sexchikane på arkitektskolen, der er én ud af tre uddannelsesretninger på skolen. Her afbildet i 2017.

»Ingen sagde noget«: Tidligere og nuværende studerende beretter om sexisme på landets to arkitektskoler

Ifølge beretninger har flere studerende på Det Kongelige Akademi i København oplevet sexchikane fra undervisere. Der er gang i en kulturforandring, understreger rektor Lene Dammand Lund. Også Arkitektskolen Aarhus er ramt. »Hårrejsende«, siger rektor Torben Nielsen om beretningerne fra skolen.

Nyheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er ikke kun på landets tegnestuer, at arkitekter oplever sexisme. I en række vidnesbyrd, som Byrummonitor i dag bringer et udvalg af, fortæller tidligere og nuværende studerende om sexisme og sexchikane på landets to arkitektskoler, Det Kongelige Akademi (tidligere KADK) i København og Arkitektskolen Aarhus.

Langt størstedelen af beretningerne omhandler sexchikane fra undervisere over for studerende, herunder uønsket seksuel opmærksomhed og forskelsbehandling.

»Da min veninde skulle fremlægge et projekt til kritik på arkitektskolen, sagde afdelingsprofessoren, at han håbede, at hendes projekt var lige så stramt som hendes kjole. Det var foran hele klassen og vores timelærere, men ingen sagde noget,« skriver en tidligere studerende på Det Kongelige Akademi.

En tidligere studerende på Arkitektskolen Aarhus skriver:

»På en studietur en hel måned i Australien opførte en mandlig underviser sig, som om han var en af de studerende. Han lagde an på mange af de kvindelige studerende, ville med os i byen, og han kom konstant med upassende kommentarer, som var sexistisk ladet. De kvindelige studerende prøvede at undgå at være alene med ham, så de ikke risikerede, at han blev upassende over for dem.«

Byrummonitor kender navnene på alle personer bag vidnesbyrdene og i nogle tilfælde også navnene på de anklagede, men vi har valgt at anonymisere alle. De to arkitektskoler har set alle beretninger, der stammer fra den specifikke skole, men har ikke set navne på hverken studerende eller ansatte i beretningerne.

Flest beretninger på Det Kongelige Akademi

Byrummonitor kunne 15. december fortælle, at 144 kvinder og mænd har skrevet under på, at de har oplevet sexisme eller sexchikane i arkitektbranchen, og flere fortalte om en kultur, hvor især magthierarkier og løse ansættelser giver grobund for en seksualiseret kultur med ringe muligheder for at sige fra, hvilket fik opbakning fra to forskere.

Beretningerne, som Byrummonitor i dag bringer, viser, at problemerne også hersker på landets to arkitektskoler.

I alt 30 nuværende og tidligere studerende har delt et eller flere vidnesbyrd om oplevelser med seksuelle krænkelser på skolerne. Mindst 17 af beretningerne har fundet sted på Det Kongelige Akademi, mens 4 af beretningerne stammer fra Arkitektskolen Aarhus. Den resterende størstedel har ikke ønsket at oplyse navnet på skolen.

Studerende: Jeg fik ingen undskyldning

Byrummonitor har været i kontakt med en række af de nuværende og tidligere studerende, der står bag beretningerne. En af dem, som vi har valgt at kalde Emma, da hun ønsker at være anonym, blev færdiguddannet fra Det Kongelige Akademi i 2017:

»Jeg har valgt at fortælle min beretning, fordi jeg ikke mener, at det er en måde at agere på, og at det bør stoppes. Jeg undrer mig over, at man kan opføre sig på den her måde og blive ved med at undervise,« siger Emma.

Hun fortæller, at hun havde det godt de første to et halvt år på skolen, indtil en underviser kom med uønskede seksuelle tilnærmelser til hende og efter hendes afvisning begyndte – med hendes ord – at obstruere hendes studie. Herefter blev det »rigtig ubehageligt« at være på skolen.

Hvorfor fortsatte du?

»Fordi jeg gerne ville være arkitekt, og det mener jeg ikke, at han eller nogen andre skal styre,« svarer hun.

Hændelsen fik hende dog til at vælge en anden kandidatuddannelse på skolen end drømmelinjen for at undgå at støde på underviseren igen.

Hun fortæller, at hun klagede mundtligt og skriftligt over underviserens obstruerende opførsel og oplevede, at skolens ledelse reagerede hurtigt og tog sagen meget alvorligt. Hun fortæller dog, at hun aldrig fik en personlig undskyldning fra underviseren, og at underviseren fortsatte på skolen siden. Han er fortsat ansat.

Oplevede du andre undervisere udvise grænseoverskridende adfærd?

»Ja. Både over for mig selv og over for andre studerende, men det, der gør den her episode særligt problematisk for mig, er, at han forsøgte at obstruere mit studie, efter jeg havde sagt fra over for ham,« svarer Emma.

Lene Dammand: Vi tager sager dybt alvorligt

Lene Dammand Lund, rektor på Det Kongelige Akademi, har ikke ønsket at stille op til interview, men har svaret skriftligt på Byrummonitors spørgsmål.

Hun understreger, at det »naturligvis ikke« er acceptabelt, at beretningerne fra Det Kongelige Akademi har fået lov til at finde sted på skolen.

»Jeg bemærker, at en del af sagerne har fundet sted, inden jeg startede som rektor, men derfor er det stadig vigtige oplevelser at få frem i lyset. Hver eneste sag er én sag for mange, og jeg ønsker, at disse hændelser bliver belyst,« udtaler hun i en email og tilføjer:

»Derfor har vi, siden jeg startede som rektor i 2012, arbejdet for at skabe et miljø med større tryghed og professionalisme. Den kulturforandring drøfter vi jævnligt med de studerende og i samarbejdsudvalget for at fastholde fokus på dette område.«

To personalesager om sexisme

I Lene Dammand Lunds tid som rektor har der været to personalesager vedrørende sexisme, hvoraf den seneste ligger fem år tilbage. Hun må ikke udtale sig om sagerne, men begge sager medførte en sanktion, »som var passende til sagens karakter«, oplyser hun. Ingen af sagerne førte til fyring.

»Der kan være andre typer af sager, som jeg ikke har kendskab til, og som er blevet behørigt behandlet i vores klagesystem. Vi opfordrer stærkt til, at man fortæller, hvis man har oplevet krænkende adfærd, så vi har en mulighed for at reagere på det. Vi har en tydelig klagevejledning for studerende og medarbejdere liggende på vores intranet,« siger Lene Dammand Lund.

I flere af beretningerne fortæller personen bag, at der er indgivet en klage til ledelsen, men at personen oplever, at klagen ikke førte til tilstrækkelige konsekvenser for den anklagede underviser. Har I været for dårlige til at følge op på sager om sexchikane fra undervisere over for studerende?

»Nej, vi tager disse sager dybt alvorligt. Vi accepterer ikke sexchikane fra undervisere over for studerende og har løbende fokus på problemstillingen. Men når der kører en personalesag, har man som leder tavshedspligt og må ikke udtale sig om sagen, og derfor får de studerende, der klager, ikke nødvendigvis at vide, hvilke konsekvenser deres klage får for den ansatte,« svarer Lene Dammand Lund.

Tidligere studenterformand: Sager nåede ikke ledelsen

Ikke alle episoder med sexisme i Lene Dammand Lunds tid som rektor har nået hendes kontor.

Mikkel Møller Roesdahl, der mellem 2013 og 2016 dels var formand for de studerendes komité, dels ansat som studentersekretær på Det Kongelige Akademi, var med til at behandle to sager om sexisme, som indberetterne ikke ønskede skulle op til ledelsen.

»De studerende, som havde henvendt sig til os, ønskede i sidste ende ikke at gå videre med sagerne på grund af bekymring for, hvilke konsekvenser det kunne få for deres fremtidige karriere. Arkitektbranchen er forholdsvis lille,« skriver han i en email til Byrummonitor.

Studerende ville ikke klage

Da Sofie, som vi har valgt at kalde hende, sidste år gentagne gange oplevede uønsket seksuel opmærksomhed fra en ekstern underviser på Arkitektskolen Aarhus, gik hun heller ikke til ledelsen. Men da hun så, at underviseren skulle være kritiker på hendes projekt, gik hun til sin vejleder.

»Hun sagde faktisk, at hun godt vidste, at han var sådan en, så hun fandt en anden kritiker til mig,« fortæller Sofie til Byrummonitor.

Opfordrede din vejleder dig til at gå til ledelsen med det?

»Nej. Hun håndterede det bare,« svarer hun.

Hun overvejede heller ikke selv at gå til ledelsen.

»Det tror jeg, at de færreste ville have lyst til, fordi vi er en så lille branche, så man render ind i de samme mennesker igen,« siger hun.

Generelt har hun ikke set eller hørt opfordringer på skolen om, at man skal gå til ledelsen, hvis man oplever sexisme eller andre krænkelser.

»Men heldigvis har jeg haft nogle gode vejledere, fordi der i forvejen er fokus på de problemer, vi har med stress på skolen – men det er kun i forhold til den generelle trivsel, ikke i forhold til sexisme,« siger Sofie.

Torben Nielsen: Det nytter at sige det

Sofie er ikke den eneste studerende, der har oplevet sexisme fra en underviser på Arkitektskolen Aarhus. De minimum fire vidnesbyrd, der stammer fra skolen, beretter om uønsket seksuel opmærksomhed og oplevelser om forskelsbehandling på baggrund af køn.

Rektor Torben Nielsen kalder beretningerne »hårrejsende« og »helt urimelige«.

»Det skal ganske simpelt ikke foregå på vores skole, og mit inderlige håb er, at når folk har de oplevelser, så kommer de til mig og fortæller om dem – eller kommer til min prorektor, hvis det er bedre at komme til en kvinde. Det er altid sagt i et meget fortroligt rum, og jeg vil altid gøre noget ved det, for det skal ikke eksistere,« siger han.

I Torben Nielsens snart 12 år som rektor har han aldrig haft sager om sexisme, og derfor har beretningerne fået ham til at overveje at købe professionel hjælp til en undersøgelse på skolen, som kan igangsættes i foråret. For han kan »slet ikke« udelukke, at der kan være flere sager.

Er det ikke tegn på, at I ikke har været gode nok til at gøre jeres studerende opmærksomme på, at de skal komme til ledelsen med sagerne?

»Vi har sagt i adskillige sammenhænge og flere gange, at man kan og skal komme til ledelsen med sagerne, og så er det op til den enkelte studerende, om man vil, for vi ved jo også, at det kan være belastende for den krænkede, når sagen ruller,« svarer Torben Nielsen og tilføjer:

»Jeg er ikke naiv at tro, at det ikke foregår, for det eksisterer i alle samfundslag. Derfor håber jeg, at det her kan være med til at vise, at det nytter noget at komme og sige det.«

Hvordan havde du handlet, hvis de studerende var kommet til dig med de her beretninger?

»Så havde jeg taget fat i dem, som er årsag til det, og så havde det fået konsekvenser. Naturligvis. Men jeg bliver også nødt til at acceptere den måde, som dem, som kommer med beretningerne, vil have det håndteret på. Dermed ikke sagt, at det ikke skal have konsekvenser, selv om offeret ikke ønsker det. Hvis jeg synes, at det er tilstrækkeligt alvorligt, vil jeg naturligvis lade det få den konsekvens, det skal have.«

Hvilken konsekvens er det? Fyringer?

»Ja, det kan det være. Men først skal jeg forstå sagen til bunds, og så vil jeg tale med alle parter, både krænkeren og offeret,« svarer Torben Nielsen.

Læs opråbet, som 144 ansatte og studerende i arkitektbranchen har skrevet under på, her.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce