0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tredje Natur, Arkitema og Cowi
Visualisering: Tredje Natur, Arkitema og Cowi
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har samlet en håndfuld af Lynetteholms 837 høringssvar: Akademiraadet kalder visualiseringerne »drømmebilleder« løsrevet fra virkeligheden

Høringsprocessen for VVM-undersøgelsen af Lynetteholm sluttede mandag og har givet ikke færre end 837 høringssvar. Byrummonitor bringer et udpluk af høringssvarene fra Akademiraadet, Ældre Byplanlæggere, Arkitektforeningen og Foreningen af Byplanlæggere.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ikke mindre end 837 organisationer, borgere og andre interessenter har indsendt høringssvar om miljøvurderingen for Lynetteholm, hvis høringsperiode sluttede mandag.

Høringssvarene er endnu ikke offentliggjort, men Byrummonitor har fået tilsendt høringssvar fra en håndfuld aktører inden for planlægning og byudvikling – og de holder sig ikke tilbage med kritiske ord.

Akademiraadet, Ældre Byplanlæggere, Arkitektforeningen, Foreningen af Byplanlæggere langer ikke kun ud efter selve projektet, men også efter den proces, der går forud for det storstilede byudviklingsprojekt.

Flere mener, at processen mangler en tilstrækkelig samlet diskussion af Lynetteholms rolle i den regionale byudvikling. Andre mener ikke, at borgerne er blevet tilstrækkeligt oplyst om de konsekvenser, den nye bydel vil have for udsynet over Øresund. Mens andre igen kritiserer de væsentligste hovedargumenter for overhovedet at anlægge en ny by; nemlig behovet for at komme af med overskudsjord samt sikre København mod stormflod.

Vi bringer her et udpluk af høringssvarene, og nederst i artiklen svarer Socialdemokratiets Jonas Bjørn Jensen på kritikken.

Akademiraadet: Skiveskåret VVM og misvisende visualiseringer

Det Kongelige Akademi for de Skønne Kunster, i daglig tale Akademiraadet, tilslutter sig kritikken af, at VVM-undersøgelsen kun har undersøgt anlæggelsen af Lynetteholm og ikke for eksempel den efterfølgende byudvikling og de tilhørende store infrastrukturprojekter.

»Man udfører en ’skiveskåret’ miljøkonsekvensvurdering, der ikke belyser påvirkninger af byudvikling og infrastruktur. Miljøkonsekvensvurderingen er begrænset til påvirkninger fra etablering af Holmens perimeter, opfyld af jord, etablering af kystlandskab samt transportvej af jord, da disse projektdele er konkretiserede,« skriver Akademiraadet i sit høringssvar.

Rådet påpeger, at opfyldet må ske med den klare intention at gøre plads til byudvikling og infrastrukturprojekterne Østlig Ringvej og metro til Lynetteholm og en dokport mellem Lynetteholm og Nordhavn. Akademiraadet anbefaler derfor, at diskussionen om disse aspekter tages med det samme.

Rådet forestiller sig ikke, at det fremtidige projekt vil give noget tilbage til byen og er bekymret over det visuelle materiale, der bliver præsenteret for offentligheden:

»De visualiseringer, der skal vise projektets visuelle påvirkning af Københavns Havn, udelader den forventede byudvikling, som vil give et helt andet indtryk end de visualiseringer, der præsenteres i miljøkonsekvensvurderingen og deraf afledte konklusioner om projektets visuelle betydning,« skriver Akademiraadet.

»På tilsvarende vis står de offentliggjorte prospekter af kystlandskabet som drømmebilleder løsrevet fra den reelle fremtidige kontekst, som urbaniseringen af Lynetteholm vil udgøre.«

Akademiraadet fortsætter:

»Det havde klædt VVM-processen at have belyst byudviklingens visuelle påvirkning i form af forenklede volumenstudier, tilsvarende de volumenstudier, som er præsenteret i det offentliggjorte prospekt af Lynetteholm fra luften.«

Ældre Byplanlæggere: Der er plads nok på land

Foreningen Ældre Byplanlæggere er blandt de skarpeste kritikere og trækker i sit høringssvar tråde tilbage til den regionale planlægning i form af blandt andet Fingerplanen, som ifølge foreningen helt overses.

»I Hovedstadsområdet er det ikke nødvendigt at bygge by på vandsiden. Der er plads på land. De centrale behov retter sig mod en forbedring af infrastrukturen til gavn for hele Hovedstadsområdet. Der er i området udviklet en arbejdsdeling mellem byerne – så én by tager sig af det ene, og en anden af det andet,« skriver foreningen.

De ældre planlæggere mener, at den nye by vil lægge afstand til ikke alene hovedstadsregionen, men også til resten af landets kommuner.

»At projektet på alle måder – ikke blot til lands, men også til vands – er et regionalt og ikke kun kommunalt anliggende, viser også den skånske lensstyrelses kritik af projektet og understregning af, at Øresund er et fælles territorium for Skåne og Hovedstadsområdet.«

Ældre Byplanlæggere vægter desuden i sin kritik, at projektet vil have stor indvirkning på hovedstadens kulturmiljø. Københavns beliggenhed ved vandet med udsigt over Øresund er en kvalitet, vi ikke må sætte over styr, mener planlæggerne.

Når det gælder sikring mod havvandstigning, mener foreningen, at det kan det kan gøres billigere og mere visuelt diskret ved at anlægge en dæmning, som sikrer den visuelle kontakt til Øresund.

»Lynetteholm vil lukke København inde og for altid spolere den (by)historiske arv og oplevelsen af at bo i en by ved vandet. Eftertiden vil med rette stille spørgsmålet, ’hvorfor udbyggede I byen mod øst, når der var masser af plads mod vest?’«

Arkitektforeningen: Høring om amputeret projekt

Akademisk Arkitektforenings høringssvar er blandt de mere positive blandt dem, Byrummonitor har indsamlet. Standsforeningen kalder Lynetteholm »et vigtigt projekt for Københavns udvikling, som sigter mod at løse nogle af de udfordringer, som hovedstaden står over for i fremtiden«: klimasikring, boliger, trafik og overskudsjord.

Arkitektforeningen kritiserer dog ligesom Akademiraadet, at der har været en afgrænsning i høringen.

»Det er så at sige kun halvdelen af projektet i form af en flad ø, der kan afgives bemærkninger til, hvilket unægtelig gør det sværere at komme med konkrete bemærkninger til eksempelvis de landskabelige forhold og visuelle påvirkninger, da der afgives bemærkninger til en ubebygget ø, som knap er synlig fra Københavns vandfront,« skriver Arkitektforeningen og skærper kritikken:

»Vi mener, at denne høring af et amputeret Lynetteholms-projekt er problematisk.«

Foreningen af Byplanlæggere: Mangelfuld rapport

Foreningen af Byplanlæggere (FAB) kalder ligeledes miljøkonsekvensrapporten for »mangelfuld« og mener, at området, der beskrives i høringen, er væsentligt mindre end beskrevet i selve projektet.

Foreningen opfordrer til, at der udarbejdes en helhedsplan, og at anlægsprojektet med opfyldning sættes i bero, indtil der er taget en kvalificeret stilling til de øvrige dele af projektet.

Derudover kritiserer FAB to af de store argumenter for at etablere Lynetteholm: stormflodssikring og behovet for at deponere jord.

»Det er at blande æbler og pærer, når problemstillingen om jorddeponering blandes sammen med formålet om at stormflodssikre København,« skriver FAB i høringsvaret.

Foreningen udtrykker i den forbindelse undren over, at Københavns Kommune ifølge deres oplysninger aftager jord fra byggepladser så langt væk som Køge. Ifølge VVM-redegørelsen vil 70 procent af jorden komme fra Københavns og Frederiksberg kommuner, og »størstedelen« vil komme fra Storkøbenhavn.

S: Der har været bred debat

Jonas Bjørn Jensen, medlem af Økonomiudvalget for overborgmesterpartiet Socialdemokratiet, ser positivt på de mange høringssvar.

»Det er altid godt, når folk blander sig i de store projekter,« siger han.

Til kritikken om, at høringen kun har drejet sig om dele af projektet, siger han:

»Vi står over for et projekt, der tager årtier at udvikle, så det ville være mærkeligt på nuværende tidspunkt at tage stilling til, hvor for eksempel gader og huse skal ligge. I denne høring tager vi stilling til det, der er besluttet at lave.«

Mange giver i høringsvarene udtryk for, at beslutningerne lige nu ikke sker på et oplyst grundlag. Er borgerne egentlig klar over, hvad Lynetteholm er for et projekt, og hvilken betydning det har for for eksempel åbningen mod Øresund?

»Der har været en meget bred debat og meget åben kommunikation om det her. Vi har ikke gået og puttet med det og har gerne villet fortælle om det her projekt. Jeg har selv brugt meget tid på det,« svarer Jonas Bjørn Jensen.

Visualiseringerne til Lynetteholm bliver også kritiseret i flere høringsvar. Skulle man ikke finde på en ny<<n og mere nøgtern måde at vise de visuelle konsekvenser af så stor en bygningsmasse i stedet for idylliske renderinger af børn og natur?

»Man skal selvfølgelig prøve at gøre det så realistisk som muligt, men det er svært at lave, når det ikke er besluttet, hvilken by der skal være. Og så har vi jo lagt op til at etablere et stort kystlandskab, så det giver god mening at vise,« svarer han med henvisning til flere af visualiseringerne, som viser det kommende kystlandskab.

Transportministeriet sendte i slutningen af december anlægsloven, som bemyndiger By & Havn til at anlægge Lynetteholm, i høring i fire uger. Vedtagelsen af anlægsloven forventes at blive førstebehandlet i Folketinget i marts 2021 og tredjebehandlet i juni 2021.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Forsiden