0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Soil Lab
PR-foto: Soil Lab
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Soil Lab skal repræsentere Danmark til Chicaco Architecture Biennial

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det danske team Soil Lab er blevet udvalgt af Chicago Architecture Biennial og Statens Kunstfond til at repræsentere Danmark på Chicago Architecture Biennial i september i år.

Det skriver Statens Kunstfond i en pressemeddelelse.

Soil Lab består af Maria Bruun, James Martin, Eibhlín Ní Chathasaigh og Anne Dorthe Vester. Ifølge pressemeddelelsen handler deres projekt om »at sætte fokus på, hvordan vi sammen kan skabe noget nedefra og op«.

Vil skabe eget teglværk

Bag navnet Soil Lab gemmer sig et fysisk byplanlaboratorium placeret i North Lawndale, der er »et af Chicagos mest underprioriterede områder, langt fra millionbyens hovedstrøg«.

Sammen med kvarterets beboere vil Soil Lab arbejde med at forvandle en af bydelens utallige byggetomter til et nyt, fælles byrum, »der kan skabe positiv forandring i bydelen«.

Det skal blandt andet ske ved at skabe et åbent værksted, hvor der vil blive fremstillet brændte mursten og stampede jordelementer, der både skal bruges til at bygge værkstedet op, men som også skal forvandles til meningsfulde mødesteder i kvarteret. Murstenene skal blandt andet bruges til bænke, stier i byhaver eller kunstneriske installationer.

Soil Lab
Illustration: Soil Lab

Inspirere byudviklingen i Danmark og Chicago

Det er netop det inkluderende, fællesskabsorienterede fokus, der ligger til grund for, at Soil Lab er blevet udpeget til at deltage i biennalen, siger udvalgslederne for Kunstfondens Projektstøtteudvalg for Kunsthåndværk og Design og for Legat- og Projektstøtteudvalget for Arkitektur, Anne Blond og Ellen Braae.

»Soil Lab viser, hvordan vi som borgere kan være med til helt konkret at forme vores egen verden. Og ved at tage udgangspunkt i noget så nærliggende som jorden under vores fødder – en tilgængelig og bæredygtig ressource – bygger projektet videre på en fælles tegltradition på tværs af USA og Danmark,« udtaler de i pressemeddelelsen og tilføjer:

»Vi håber, at projektet kommer til at skabe opmærksomhed om, at lokalforankret byudvikling kan have afsæt i kunsten, og at projektet vil skabe ny viden og give inspiration til byudviklingen i både Chicago og Danmark.«

Folkene bag Soil Lab er »begejstrede og stole over, at vi er blevet valgt til at repræsentere Danmark«.

»Ambitionen bag Soil Lab er ikke alene at være et mødested under biennalen, men også at give mulighed for, at lokalmiljøet kan skabe nye mødesteder i deres nærmiljø, som forhåbentligt vil have værdi længe efter biennalens afslutning,« udtaler vinderteamet.

Det danske bidrag ved biennalen skal realiseres for to millioner kroner. Chicago Architecture Biennial er blevet afholdt hvert andet år siden 2015 og forventes at tiltrække 500.000 besøgende.

Rettet 23. februar klokken 10.10: I en tidligere version fremgik det, at bidraget skal realiseres for 1,2 millioner kroner, hvilket fejlagtigt fremgik af pressemeddelelsen. Det korrekte beløb er to millioner kroner, oplyser Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer Statens Kunstfond.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden