0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Lars Just/Landsbyggefonden
PR-foto: Lars Just/Landsbyggefonden

Seniorforsker Marie Stender

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ny Build-undersøgelse: Hvad gør altaner ved vores boligliv og fællesskab?

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Et stigende antal altaner på særligt Københavns facader er en af de mest markante forandringer af byen de senere år. I nye byområder har næsten alle boliger altaner, og i brokvartererne knopskyder altanerne.

Men hvad gør altanlivet ved beboernes boligliv, naboskab, fællesskab og ved byens liv?

Det har en gruppe forskere på instituttet Build på Aalborg Universitet undersøgt i en ny rapport, som bygger på arkitekturantropologiske feltundersøgelser i tre københavnske ejendomme i henholdsvis Nørrebro, Vesterbro og Nordhavn i somrene 2019 og 2020.

Det skriver Build i en pressemeddelelse.

»Altanen er for nogen at sammenligne med en forhave, hvor man hilser på naboen over hækken og lige holder øje med om græsset er klippet, og hvor stor en bil, der holder i garagen. For andre er den snarere en urban miniudgave af baghaven – et privat uderum, hvor man opretholder anonymiteten, også selvom man måske kan høres og ses af andre. For andre igen er den snarere en privat niche i byens eller gårdens fællesrum, hvor man tager del i det fælles rum om end lidt tilbagetrukket,« udtaler Marie Stender, seniorforsker ved Build på Aalborg Universitet i meddelelsen.

Undersøgelsen viser, at altaner er beboernes drømmerum, som bliver hjulpet på vej af reklamer og sociale medier. Drømmen handler om at få et privat frirum, hvor man kan slappe af og drikke sin kaffe i solen. Det meste af tiden bruges altanerne dog ikke på den måde: de står tomme eller folk går kort derud for at ryge eller tage bestik af vejret, konkluderer undersøgelsen.

Til gengæld fungerer altanerne som drømmerum, fordi de med deres eksponering af blomstrende altankasser, havemøbler, minidrivhuse, grille, lyskæder, paddleboards og regnbueflag fortæller, hvem beboeren er eller drømmer om at være. Ligesom vi oplevede med samtalekøkkener, velværeværelser og udebrusere: de installeres heller ikke kun fordi, vi har brug for dem, men fordi vi drømmer om et liv med tid til mere samvær.

Men der er dog én forskel, forklarer Stender:

»Det særlige ved altaner i en tæt bykontekst er, at drømmerummene ikke materialiserer sig inden for boligens fire vægge, men træder ud i de fælles rum som private udposninger. Med altanernes indtog i byen følger dermed en række nye sociale og rumlige situationer, hvor naboer på godt og ondt kommer tættere på hinanden. Det kan både føre til øget kendskab og til konflikt, særligt hvis naboerne har en væsentlig anden livsform eller livsrytme end én selv.«

Forskningsprojektet er initieret af Build og finansieret af Grundejernes Investeringsfond og Altan.dk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden