0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tredje Natur, Arkitema og Cowi
Visualisering: Tredje Natur, Arkitema og Cowi

Lynetteholm omkring år 2035, hvor jordopfyldet stadig er i gang.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Arkæolog-myndighed i høringssvar til Lynetteholm: »Tidsplanen er stærkt urealistisk«

Der synes ikke at være taget højde for arkæologiske undersøgelser i planlægningen af Lynetteholm, skriver Vikingeskibsmuseet, der har det arkæologiske ansvar i Øresund, i et høringssvar. By & Havn afviser bekymring.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Anlæggelsen af den 2,8 kvadratkilometer store halvø Lynetteholm bliver måske forsinket, allerede inden projektet er gået rigtigt i gang.

Før gravemaskinerne må komme i gang, skal området nemlig først tjekkes for kulturhistoriske fortidsfund. Vikingeskibsmuseet, der har det arkæologiske ansvar i Øresund, advarer i sit høringssvar om, at den slags undersøgelser kan tage lang tid.

Det skriver TV 2 Lorry.

»Museet anser den skitserede tidsplan for stærkt urealistisk. Både forundersøgelser og eventuelle udgravninger skal være afsluttet inden opstart af i det mindste perimeter-anlæggelsen, hvilket der ikke synes at være taget højde for,« skriver Vikingeskibsmuseet.

Slaget på Reden og stenalderbopladser

Af Lynetteholms miljøkonsekvensrapport fremgår det, at bygherren By & Havn planlægger at begynde perimeteropbygningen rundt om området allerede til september i år, men Vikingeskibsmuseet advarer om, at deres undersøgelser let kan tage flere år, og at de endnu ikke er påbegyndt.

»Det er jo et stort område, der er tale om, og hvis jeg kigger på, hvordan vi vil gribe sådan noget an, med de ressourcer vi har, så kan jeg godt blive lidt bekymret,« siger museumsinspektør Mikkel H. Thomsen fra Vikingeskibsmuseet til TV 2 Lorry.

Det fremgår af museumsloven, at der skal laves arkæologiske undersøgelser, før et område kan frigives til byggeri. Vikingeskibsmuseet forventer, at der i området, hvor Lynetteholm planlægges, kan findes alt fra gamle skibsvrag, effekter fra Slaget på Reden til op mod 10.000 år gamle stenalderbopladser.

By & Havn: Tidsplanen passer

By & Havn planlægger med, at man i september kan begynde at grave gytjen væk fra havbunden og i stedet opbygge en dæmning med sand og ral. Tidsplanen er lagt ud fra den viden, man har lige nu, hvor man ikke kender til specifikke fortidsfund langs Lynetteholms sydøstlige perimeter.

»Vi har en aftale om, at arkæologerne starter fra sydøst til april, hvilket passer ind i vores fremtidige tidsplan,« siger Hans Vasehus, der er havnebygmester og anlægschef i By & Havn, til TV 2 Lorry.

Han er uforstående over for, at Vikingeskibsmuseet kalder tidsplanen for »stærkt urealistisk«.

»Jeg er ikke enig, for jeg synes, vi skal godtgøre, at der er noget, der skal udgraves, før det er urealistisk. Hvis man kan gennemføre forundersøgelserne, som de selv har oplyst frem til september, så er det helt fint med os,« siger Hans Vasehus.

»Nu må man jo så gå ud og kigge i virkeligheden , og hvis man finder noget, som gør, at vi skal ændre tidsplanen, så vil vi jo tilpasse os til de ting, der er,« siger han.

Lynetteholm skal anlægges med en anlægslov, der i løbet af den kommende måned skal førstebehandles i Folketinget. Anlægsloven vil i princippet tilsidesætte museumsloven, men flere steder står der, at dele af museumsloven skal overholdes.

By & Havn oplyser til TV 2 Lorry, at man har i sinde at overholde de regler, der normalt gælder fra museumsloven, og at omgåelsen i anlægsloven mest er af teknisk karakter. Selskabet mener, at det er vigtigt, at kulturhistoriske fortidsminder fra området bliver dokumenteret og foreviget.

»Det er da rigtig vigtigt for os, det er jo en del af havnens historie, det er en del af Københavns historie, så det har vi da også fokus på, og vi synes også, at det er spændende,« siger Hans Vasehus.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Forsiden