0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Andreas Merrald/Ritzau Scanpix
Foto: Andreas Merrald/Ritzau Scanpix
Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns nye altanregler skudt til hjørne og svækket markant

Efter en række kritiske høringssvar fra altanfirmaer har Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune lempet sine ellers omfattende altanretningslinjer markant, så de nu kun gælder bevaringsværdige bygninger med save-værdi 1 til 2. Samtidig er behandlingen sendt i Borgerrepræsentationen til ny behandling.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foreningen Hovedstadens Forskønnelse erklærede sig »kisteglad«, da Københavns Borgerrepræsentation i oktober sidste år sendte nye altanretningslinjer i høring. For retningslinjerne lagde op til at gøre det markant sværere at få lov til at etablere altaner på københavnske ejendomme – og til at mindske størrelsen på de altaner, der kommer gennem nåleøjet.

Men det drømmescenarie ser det ud til, at Forskønnelsen og andre altankritikere må skyde en hvid pind efter. Da Teknik- og Miljøudvalget mandag endeligt skulle vedtage altanretningslinjerne, fremsatte Socialdemokratiet et ændringsforslag, som lemper de ellers omfattende retningslinjer markant – og det blev stemt igennem af et flertal i udvalget.

Hvor det tidligere forslag lagde op til en så markant stramning, at antallet af lejligheder, der kan få en altan, ville blive halveret, lægger det vedtagne ændringsforslag kun op til at lade de nye retningslinjer gælde bevaringsværdige bygninger med save-værdi 1 til 2 – hvilket ifølge Slots- og Kulturstyrelsens opgørelse svarer til langt under 2.000 bygninger i hele kommunen.

Dermed kommer de nye altanretningslinjer til at ramme en brøkdel af de mange tusinde lejligheder, som stod til at blive ramt med forvaltningens oprindelige forslag.

Mens ændringsforslaget blev vedtaget, blev den endelige vedtagelse til gengæld skudt til hjørne, da Dansk Folkepartis Finn Rudaizky benyttede sig af standsningsretten, så forslaget nu skal forbi Borgerrepræsentationen, inden det kan vedtages.

Altanfirmaer med kritiske høringssvar

Det forslag, som politikerne skulle have taget stilling til mandag, var allerede en lempet udgave af det forslag, som politikerne sendte i høring i oktober. Forvaltningen havde lyttet til kritikken i flere høringssvar, hvor især altanfirmaerne var på barrikaderne. Interessegruppen for Altaner under Dansk Industri kritiserede i sit høringssvar reglerne for at være »for indgribende« og kaldte ligefrem materialet, som skal illustrere behovet for de nye retningslinjer, »direkte misvisende og manipulerende«.

Lempelserne i forvaltningens nye forslag fik en del af kritikken til at forstumme, men politikerne valgte altså alligevel at lempe forslaget endnu mere, så det nu kun gælder bevaringsværdige bygninger med save-værdi 1 til 2.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce