0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

»Med udflytningen af landskab og planlægning fjerner man fundamentet for arkitekturen og bygningskunsten,« mener Lene Tranberg, partner og medstifter af tegnestuen Lundgaard & Tranberg.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tranberg, Arkitema og 3XN langer hårdt ud efter udflytningsplaner

Regeringens planer om at udflytte landskab og byplanlægning fra Det Kongelige Akademi i København til Kalundborg vil sprede et lille fagfelt ud over for mange enheder og knække livlinen mellem akademia og praksis, frygter tegnestuer. Schønherr-partner Rikke Juul Gram kalder omvendt ideen »ret fantastisk«.

Nyheder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tirsdag tog 26 forskere og undervisere fra Det Kongelige Akademi bladet fra munden og udtrykte i et åbent brev til ledelsen stærk bekymring over regeringens planer om at udflytte en del af landskabs- og byplanlægningsuddannelsen til Kalundborg.

Nu får de opbakning fra tre af landets førende tegnestuer.

Partner og medstifter af 3XN Architects Kim Herforth Nielsen kalder ideen »absurd«.

»Der er ingen logik eller kvalitet bag regeringens forslag. Det er et megaproblem, at man vil sprede den nødvendige kvalitet, viden og faglighed ud og gøre den tyndere,« siger han.

Han fortæller, at 3XN aftager mange arkitekter fra udlandet, »fordi vi mangler kvalificerede arkitekter« herhjemme.

Hvis I oplever, at der mangler kvalificerede arkitekter, er det vel netop en god idé at oprette en ny byplanlægningsarkitektuddannelse?

»Nej, for man fjerner jo elever fra de andre skoler. Man skærer Arkitektskolen Aarhus med 10 procent oven i den forrige regering, som dimensionerede skolen med 20 procent – det er 30 procent færre elever!« svarer han.

Bauhaus og Kalundborg er ikke det samme

Hvis det kan lade sig gøre at sprede uddannelser for pædagoger, journalister og så videre, hvorfor så ikke for arkitekter?

»Fordi hvis man skal skabe en højt kvalificeret og specialiseret uddannelse som arkitektur, skal der er vist fagligt miljø til, før uddannelsen bliver god. Man skal tiltrække de rigtige elever og de rigtige lærere, og der er i min optik kun basis for to skoler i Danmark.«

Man fjerner fundamentet for arkitekturen og bygningskunsten

Vi bragte i mandags et debatindlæg, der nævnte, at Bauhaus og The School of Architecture i Taliesin er klasseeksempler på, at arkitektuddannelser langt fra storbyen kan få stor international gennemslagskraft. Hvorfor skulle det ikke kunne lade sig gøre i Kalundborg?

»De skoler, du nævner, er bygget op om en ganske bestemt person – Frank Lloyd Wright – eller gruppe – Bauhaus – som havde nogle helt nye ideer med arkitekturen og derfor dannede skole omkring sig selv. De var arkitekter og arkitekturteoretikere på verdensplan og kunne på den måde skabe et fagligt miljø omkring sig. Men det er jo ikke tilfældet her

Tranberg: Skab satellitter i stedet

Lene Tranberg, partner og medstifter af tegnestuen Lundgaard & Tranberg, mener, at udflytningen er et opgør med den helhedstænkning, som har kendetegnet Det Kongelige Akademi siden begyndelsen, og som kendetegner dansk arkitektur på verdensplan.

»Med udflytningen af landskab og planlægning fjerner man fundamentet for arkitekturen og bygningskunsten. Arkitektur, landskab og planlægning er netop den sammenhæng, der udgør arkitekturen, og det er ikke muligt at opdele i adskilte fagområder, hvor undervisning og forskning er spredt. Det må ikke ske,« skriver Tranberg i en email.

Der er behov for, at vi prøver noget nyt

I stedet for decideret udflytning burde man ifølge hende oprette en række »satellitter rundt om i landet, hvor man kan studere virkeligheden en til en«:

»Steder, hvor man kan mødes på tværs af fagområder i værksteder og workshops – noget, der hænger sammen med moderskibet på arkitektskolen,« skriver hun.

Arkitema-partner: Man mister eksterne undervisere

Landets to arkitektskoler har gavn af det store ophav af tegnestuer i København og Aarhus, hvorfra de henter eksterne timelærere, og tegnestuerne har gavn af arkitektskolerne i form af en direkte linje til forskning, studentermedhjælpere og praktikanter.

Den navlestreng risikerer at knække, frygter Anders Halgren, partner i Arkitema, hvis man flytter en del af uddannelsen til Vestsjælland. Det kan resultere i en »andenrangsuddannelse«, forudser han.

Tror du virkelig, at de 100 kilometer, der er mellem København og Kalundborg, vil afholde arkitekter fra at undervise på skolen?

»Jeg tror ikke, det vil afholde alle, men jeg tror, at det vil afholde nogle. De undervisere, der er ude på skolen, er der ikke for pengenes skyld, men for fagets skyld, og det bliver bare sværere, hvis man skal have fem kvarters transport to gange om dagen,« svarer Anders Halgren.

Det er det ene ben i hans kritik – det andet er de studerende:

»Byplanlægningsuddannelsen er i forvejen trængt, og jeg frygter, at mange af de dygtige planlæggere, der går der i dag, ikke vil vælge byplanlægning, hvis de skal til Kalundborg.«

Der er jo også arkitekter, der bor på Vestsjælland og i dag pendler til København. De kommer tættere på en skole i Kalundborg?

»Ja, det er der, men jeg tror, at det er de færreste studerende, der i dag pendler fra Vestsjælland til København,« svarer Halgren.

Rikke Juul Gram: »Fantastisk idé«

Rikke Juul Gram, partner og kreativ direktør i landskabstegnestuen Schønherr, kalder omvendt udflytningen en »ret fantastisk idé«. Hun deler kritikken af nedskæringer på de eksisterende uddannelser som klart forringende, men ser samtidig et stort potentiale for at skabe en uddannelse, der kan skabe noget nyt i form af sin autonomi.

»Jeg tror, der er behov for, at vi prøver noget nyt. Jeg synes ikke, at vi som arkitektstand altid er supergodt rustet til at håndtere de komplekse problemstillinger, som meget ofte starter i planlægningen. Der findes gode eksempler på arkitektskoler, som ligger temmeligt isoleret fra andre arkitektmiljøer, men som netop via isolationen formår at udvikle en anden tænkning,« siger hun og nævner landskabsarkitektuddannelsen i Tromsø som eksempel.

Jeg vil med glæde komme og undervise sådan et sted

Derfor håber hun også, at skolen bliver placeret uden for Kalundborg – for eksempel på Røsnæs – nær skov og strand.

»Det kan altså være en lille smule svært at sidde i Aarhus C eller inden for voldene i København og begribe, hvad landskabsplanlægning er. Det får en højere grad af realitet, når samtalen om faget flyttes ud, hvor det sker,« siger Rikke Juul Gram og tilføjer:

»Jeg er faktisk optimist, indtil det modsatte er bevist. Jeg vil med glæde komme og undervise sådan et sted. Og jeg æder gerne mine ord igen, hvis det viser sig, at jeg tager fejl.«

Dammand: »Rigtig positivt«

På Det Kongelige Akademi har ledelsen »sundet os lidt over« udflytningsplanerne, men rektor Lene Dammand Lund kalder det samtidig »dybt overraskende og rigtig positivt«, at regeringen lægger op til at belønne skolen i Kalundborg med 150 ekstra uddannelsespladser udover de 150 pladser, som regeringen foreslår at flytte fra København.

Det er noget, vi længe har arbejdet og lobbyet for

Ifølge flere analyser, som skolerne og branchen har fået udarbejdet, kommer der til at mangle arkitekter inden for nær fremtid, og især udkantskommuner oplever allerede mangel på byplanlæggerarkitekter til planafdelingerne.

»Der er brug for mange flere byplanarkitekter, så det er noget, vi længe har arbejdet og lobbyet for over for politikere og de siddende ministre,« siger hun.

Planlægning skal også bevares i København

Kritikere frygter, at hele Institut for Bygningskunst, By og Landskab vil blive rykket op med rode og flyttet fra Holmen til Kalundborg for at skabe den nye byplanlæggeruddannelse. Byrummonitor ville derfor gerne have interviewet institutleder Katrine Lotz, men Det Kongelige Akademi henviser udelukkende til rektor Lene Dammand Lund.

Hun deler sine medarbejderes bekymring om, at udflytningen kan skade helhedstænkningen på uddannelsen, men, tilføjer hun:

»Jeg tror, at det er noget, der kan løses ved at skrue de nye studiepladser sammen på en måde, så man sikrer, at man både får planlægning i København og i Kalundborg.«

For som Lene Dammand Lund læser forslaget, er den præcise ramme for udflytningen på ingen måde fastlagt endnu, hvorfor hun ser flere mulige løsninger, end kritikerne ser for sig.

»Der står to ord nu: arkitekt og byplanlægning. Det er jo en ret vid ramme, og jeg er ret sikker på, at man kan tegne fire-fem scenarier for, hvordan man kan løse den opgave. Nu slår vi koldt vand i blodet, og så vil jeg godt se, hvad der er af økonomi, akkreditering og lovgivning, og når vi kender det, sætter vores studienævn og kompetente medarbejdere sig ned og laver scenarier,« siger hun.

Det bliver ikke en andenrangsuddannelse

Er du ikke bange for, at skolen i Kalundborg kan ende som en uddannelse for alle dem, der ikke kan komme ind i Aarhus og i København?

»I det spørgsmål antager du, at dem, der ikke kan komme ind i Aarhus og København, er mindre kompetente. Den præmis køber jeg simpelthen ikke. Jeg ønsker langt større diversitet i vores rekrutteringsgrundlag, end det vi har nu. Om det her er et skridt mod det, ved jeg ikke, men vi optager kun 10 procent af dem, der søger i dag, så det er immervæk en stor flok af dygtige studerende, vi ikke kan optage i dag.«

De 10 procent, I optager i dag, er vel de dygtigste?

»Hvad er de dygtigste? Det er dem, der har høj studentereksamen, eller har været dygtige til den optagelsesprøve, vi har stillet. Det er det bedste, vi kan gøre, for at finde de bedst egnede, men dermed ikke sagt, at der ikke er masser af dygtige studerende udover de 10 procent.«

Lene Dammand Lund er endnu ikke begyndt at regne på, hvor mange flere undervisere skolen får brug for, hvis optaget øges med 150, »men det kommer helt afgjort til at betyde flere undervisere, det kan der ikke være tvivl om«, understreger hun.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce